Torakoskopi (pleuroskopi)

Definition

• Inspektion af brysthulen med skop og instrumenter gennem brystvæggen
• Den sikreste måde at diagnosticere pleural tuberkulose, pleuramesotheliom og konstatere, om der er metastaser til pleura
• Man skelner mellem
  • Medicinsk torakoskopi, som kan foretages i lokal bedøvelse
  • Kirurgisk torakoskopi i generel anæstesi i form af video assisted thoracoscopy (VATS)
• Ved den medicinske torakoskopi kan man kun tage biopsier fra pleura parietale, mens man ved VATS også kan tage biopsier fra pleura viscerale og fra selve lungen¹

Aktuelle indikationer

• Præoperativt hos patienter med sikker lungekræftdiagnose, med uafklaret operabilitet (for at undgå eksplorativ torakotomi)
• Udredning af pleuravæske af ukendt ætiologi
• Kemiske pleurodese
• Overfladisk lungefortætning som kræver biopsi (kileresektion)
• Perikardievæske (perikarditis)
• Kronisk perikarditis
• Forandringer i øsofagus

Patientforberedelse

• Ved VATS forberedes patienten som til en åben operation i brysthulen (torakotomi)
• Ved medicinsk torakoskopi svarer forberedelser til forberedelsen til bronkoskopi
• Patienten er fastende, og blodfortyndende medicin er pauseret 

Undersøgelsen

Kirurgisk torakoskopi (VATS)

• Gennem et lille snit i huden dissekeres stumpt med saks eller arteriepincet gennem brystvæggen
• Der indsættes en trokar
• Ved åbning af thorax får patienten en pneumothorax, og insufflering af CO₂-gas er ikke altid nødvendig. Det giver imidlertid bedre oversigt, idet mediastinum skubbes over på modsat side
• Indføring af 5 mm eller 10 mm fiberoptik eller videoskop
• Gennem to separate åbninger indføres instrumenter, som benyttes til at holde lungen til side, tage biopsier, løsne adhærencer og suge blod og pus ud
• Der kan tages biopsi af pleura, lunge og perikardium, samt af lymfeknuder
• Øsofagus kan inspiceres for at f.eks. lokalisere en læsion eller et divertikel
• Pleuravæske og perikardievæske kan samles til cytologisk og bakteriologisk undersøgelse

Medicinsk torakoskopi (udføres sjældent i dag)

• Udføres ved pleuraeffusion
• I forbindelse med torakocentesen lader man luft strømme ind i pleurahulen og der kommer pneumothorax
• Området, hvor man indfører det stive torakoskop, lokalbedøves
• Man indfører skopet gennem trokaren og kan inspicere pleura og tage biopsier fra pleura parietale

Overvågning

• Efter VATS skal patienten overvåges som efter en torakotomi
• Der tages postoperative røntgenbilleder for at afkræfte evt. pneumothorax

Typiske unormale fund

• Mesoteliom i pleura, lungemetastaser, empyem, perikarditis, kræftspredning til lymfekirtler, benigne svulster, pleuracyster

Supplerende undersøgelser

• Biopsier fra pleura, lunge, perikardium, øsofagus
• Bakteriologiske prøver fra pleuravæske, pus og perikardvæske
• CT
• MR
• Røntgen af thorax

Forholdsregler/komplikationer

• Biopsi af lunge vil give lungelækage, og patienten skal have pleuradræn
• Biopsi af lunge og pleura kan give blødning. Forsigtighed ved antikoagulerede patienter
• Puls og blodtryk monitoreres nøje
• Eventuel pneumothorax skal overvåges, selvom der ikke er taget prøve af lunge
• Endokarditisprofylakse
  • Ved kendt klapfejl, mekaniske klapper eller tidligere endokarditis gives endokarditisprofylakse efter gældende retningslinjer
• Medicinsk torakoskopi er en relativ sikker procedure. 2-6 % har komplikationer og ofte mindre alvorlige. De mest almindelige komplikationer er langvarig pneumothorax, subkutan emfysem, feber, blødning og infektion. Dødsfald ses meget sjældent²

Patientinformation

• Torakoskopi