Torakoskopi (pleuroskopi)

Thomas Ringbæk

speciallæge

Definition

  • Inspektion af brysthulen med skop og instrumenter gennem brystvæggen
  • Den sikreste måde at diagnosticere pleural tuberkulose, pleuramesotheliom og konstatere, om der er metastaser til pleura
  • Man skelner mellem
    • Medicinsk torakoskopi, som kan foretages i lokal bedøvelse
    • Kirurgisk torakoskopi i generel anæstesi i form af video assisted thoracoscopy (VATS)
  • Ved den medicinske torakoskopi kan man kun tage biopsier fra pleura parietale, mens man ved VATS også kan tage biopsier fra pleura viscerale og fra selve lungen1

Aktuelle indikationer

  • Præoperativt hos patienter med sikker lungekræftdiagnose, med uafklaret operabilitet (for at undgå eksplorativ torakotomi)
  • Udredning af pleuravæske af ukendt ætiologi
  • Kemiske pleurodese
  • Overfladisk lungefortætning som kræver biopsi (kileresektion)
  • Perikardievæske (perikarditis)
  • Kronisk perikarditis
  • Forandringer i øsofagus

Patientforberedelse

  • Ved VATS forberedes patienten som til en åben operation i brysthulen (torakotomi)
  • Ved medicinsk torakoskopi svarer forberedelser til forberedelsen til bronkoskopi
  • Patienten er fastende, og blodfortyndende medicin er pauseret 

Undersøgelsen

Kirurgisk torakoskopi (VATS)

  • Gennem et lille snit i huden dissekeres stumpt med saks eller arteriepincet gennem brystvæggen
  • Der indsættes en trokar
  • Ved åbning af thorax får patienten en pneumothorax, og insufflering af CO2-gas er ikke altid nødvendig. Det giver imidlertid bedre oversigt, idet mediastinum skubbes over på modsat side
  • Indføring af 5 mm eller 10 mm fiberoptik eller videoskop
  • Gennem to separate åbninger indføres instrumenter, som benyttes til at holde lungen til side, tage biopsier, løsne adhærencer og suge blod og pus ud
  • Der kan tages biopsi af pleura, lunge og perikardium, samt af lymfeknuder
  • Øsofagus kan inspiceres for at f.eks. lokalisere en læsion eller et divertikel
  • Pleuravæske og perikardievæske kan samles til cytologisk og bakteriologisk undersøgelse

Medicinsk torakoskopi (udføres sjældent i dag)

  • Udføres ved pleuraeffusion
  • I forbindelse med torakocentesen lader man luft strømme ind i pleurahulen og der kommer pneumothorax
  • Området, hvor man indfører det stive torakoskop, lokalbedøves
  • Man indfører skopet gennem trokaren og kan inspicere pleura og tage biopsier fra pleura parietale

Overvågning

  • Efter VATS skal patienten overvåges som efter en torakotomi
  • Der tages postoperative røntgenbilleder for at afkræfte evt. pneumothorax

Typiske unormale fund

  • Mesoteliom i pleura, lungemetastaser, empyem, perikarditis, kræftspredning til lymfekirtler, benigne svulster, pleuracyster

Supplerende undersøgelser

  • Biopsier fra pleura, lunge, perikardium, øsofagus
  • Bakteriologiske prøver fra pleuravæske, pus og perikardvæske
  • CT
  • MR
  • Røntgen af thorax

Forholdsregler/komplikationer

  • Biopsi af lunge vil give lungelækage, og patienten skal have pleuradræn
  • Biopsi af lunge og pleura kan give blødning. Forsigtighed ved antikoagulerede patienter
  • Puls og blodtryk monitoreres nøje
  • Eventuel pneumothorax skal overvåges, selvom der ikke er taget prøve af lunge
  • Endokarditisprofylakse
    • Ved kendt klapfejl, mekaniske klapper eller tidligere endokarditis gives endokarditisprofylakse efter gældende retningslinjer
  • Medicinsk torakoskopi er en relativ sikker procedure. 2-6 % har komplikationer og ofte mindre alvorlige. De mest almindelige komplikationer er langvarig pneumothorax, subkutan emfysem, feber, blødning og infektion. Dødsfald ses meget sjældent2

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Rahman NM, Ali NJ, Brown G, Chapman SJ, Davies RJ, Downer NJ, Gleeson FV, Howes TQ, Treasure T, Singh S, Phillips GD, British Thoracic Society Pleural Disease Guideline Group.. Local anaesthetic thoracoscopy: British Thoracic Society Pleural Disease Guideline 2010. Thorax. 2010; 65 Suppl 2.; ii54-60. Vis kilde
  2. Nour Moursi Ahmed S, Saka H, Mohammadien HA, Alkady O, Oki M, Tanikawa Y, Tsuboi R, Aoyama M, Sugiyama K. Safety and Complications of Medical Thoracoscopy. Adv Med. 2016; 2016.; 3794791. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Thomas Ringbæk

overlæge, dr.med., Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen