Torakoskopi (pleuroskopi)

Definition ^1,2

• Inspektion af brysthulen med skop og instrumenter gennem brystvæggen

• Den sikreste måde at diagnosticere pleural tuberkulose, pleuramesotheliom og konstatere, om der er metastaser til pleura

• Man skelner mellem

  • Medicinsk torakoskopi, som kan foretages i lokal bedøvelse

  • Kirurgisk torakoskopi i generel anæstesi i form af video assisted thoracoscopy (VATS)

• Ved den medicinske torakoskopi kan man kun tage biopsier fra pleura parietale, mens man ved VATS også kan tage biopsier fra pleura viscerale og fra selve lungen³

Aktuelle indikationer

• Præoperativt hos patienter med sikker lungekræftdiagnose, med uafklaret operabilitet (for at undgå eksplorativ torakotomi)

• Udredning af pleuravæske af ukendt ætiologi

• Kemiske pleurodese

• Overfladisk lungefortætning som kræver biopsi (kileresektion)

• Perikardievæske (perikarditis)

• Kronisk perikarditis

• Forandringer i øsofagus

• Kontraindikationer:

  • Koagulopati

  • Kredsløb-instabil

  • Tidligere pleurodese

  • Adhærencer mellem de to pleurae fx efter tidligere thoraxkirurgi eller empyem

Patientforberedelse

• Ved VATS forberedes patienten som til en åben operation i brysthulen (torakotomi)

• Ved medicinsk torakoskopi svarer forberedelser til forberedelsen til bronkoskopi

• Patienten er fastende, og blodfortyndende medicin er pauseret 

Undersøgelsen

Kirurgisk torakoskopi (VATS)

• Gennem et lille snit i huden dissekeres stumpt med saks eller arteriepincet gennem brystvæggen

• Der indsættes en trokar

• Ved åbning af thorax får patienten en pneumothorax, og insufflering af CO₂-gas er ikke altid nødvendig. Det giver imidlertid bedre oversigt, idet mediastinum skubbes over på modsat side

• Indføring af 5 mm eller 10 mm fiberoptik eller videoskop

• Gennem to separate åbninger indføres instrumenter, som benyttes til at holde lungen til side, tage biopsier, løsne adhærencer og suge blod og pus ud

• Der kan tages biopsi af pleura, lunge og perikardium, samt af lymfeknuder

• Øsofagus kan inspiceres for at f.eks. lokalisere en læsion eller et divertikel

• Pleuravæske og perikardievæske kan samles til cytologisk og bakteriologisk undersøgelse

Medicinsk torakoskopi (udføres sjældent i dag)²

• Udføres ved pleuraeffusion

• I forbindelse med torakocentesen lader man luft strømme ind i pleurahulen, og der kommer pneumothorax

• Området, hvor man indfører det stive torakoskop, lokalbedøves

• Man indfører skopet gennem trokaren og kan inspicere pleura og tage biopsier fra pleura parietale

Overvågning

• Efter VATS skal patienten overvåges som efter en torakotomi

• Der tages postoperative røntgenbilleder for at afkræfte evt. pneumothorax

Typiske unormale fund

• Mesoteliom i pleura, lungemetastaser, empyem, perikarditis, kræftspredning til lymfekirtler, benigne svulster, pleuracyster

Supplerende undersøgelser³

• Biopsier fra pleura, lunge, perikardium, øsofagus

• Bakteriologiske prøver fra pleuravæske, pus og perikardvæske

• CT

• MR

• Røntgen af thorax

Forholdsregler/komplikationer⁴

• Biopsi af lunge vil give lungelækage, og patienten skal have pleuradræn

• Biopsi af lunge og pleura kan give blødning. Forsigtighed ved antikoagulerede patienter

• Puls og blodtryk monitoreres nøje

• Eventuel pneumothorax skal overvåges, selvom der ikke er taget prøve af lunge

• Endokarditisprofylakse

  • Ved kendt klapfejl, mekaniske klapper eller tidligere endokarditis gives endokarditisprofylakse efter gældende retningslinjer

• Medicinsk torakoskopi er en relativ sikker procedure. 2-6 % har komplikationer og ofte mindre alvorlige. De mest almindelige komplikationer er langvarig pneumothorax, subkutan emfysem, feber, blødning og infektion. Dødsfald ses meget sjældent⁵

Patientinformation

• Torakoskopi