MR og kontraststoffer

MR-kontraststof

• På det danske marked markedsføres der for tiden kun kontraststoffer, som er baseret på tungmetallet gadolinium. Ved at binde tungmetallet til et bærer-molekyle (kelat) bestående af kulstof, ilt, brint m.m. kan man indkapsle tungmetallet, så kroppen ikke udsættes for større mængder gadolinium. De anvendte bærermolekyler har forskellig evne til at holde på tungmetallet og klassificeres derefter (se godkendte indikationer)
• Gadoliniumholdigt kontraststof er en klar væske. Tre af de fire godkendte kontraststoffer, der er godkendt til at blive givet i en vene, bliver udskilt med urinen; det sidste (gadobensyre) udskilles også via leveren (en mindre del). Udskillelsen sker normalt hurtigt. Hos patienter med raske nyrer vil næsten al kontraststof være ude af kroppen efter 24 timer. Hvis nyrefunktionen er nedsat, vil det tage længere tid

Godkendte indikationer (december 2021)

• EMA klassificerer de forskellige kontraststoffer efter deres evne til at holde på tungmetallet i tre grupper:
  • Høj risiko (***) - Denne gruppe kontraststoffer anvendes ikke i Danmark til injektion i karbanen
  • Intermediær risiko (**) – Denne gruppe må kun bruges til MR-skanning af leveren
  • Lav risiko (*)

Al anden anvendelse end det anførte vil være såkaldt off-label, hvilket kræver særlig information og skriftligt informeret samtykke fra patienten eller dennes forældre, hvis vedkommende er under 18 år. Radiologisk afdeling vil informere patienten og indhente samtykket. 

Bivirkninger

• Patienten kan, lige efter kontrasten er givet, føle lidt varme ved indstikstedet. Kvalme, opkastning, hovedpine og allergilignende reaktioner kan forekomme ganske som efter andre kontraststoffer. Bivirkninger ses dog mindre hyppigt efter MR-kontraststoffer end efter røntgen- og CT-kontraststoffer. Svære bivirkninger ses meget sjældent. De lette bivirkninger f.eks. hovedpine, lettere kvalme, udslæt bemærkes også af patienter, der er blevet skannet uden anvendelse af kontraststof
• I 2014 rapporterede en japansk gruppe, at man kan se hvide områder i hjernen (f.eks. basalganglierne) hos patienter, der har fået mindst 5 - 6 injektioner af visse gadolinium-holdige kontraststoffer (lineære kelater) inden for et kortere tidsrum. Det formodes at være en form for aflejret gadolinium. Der er set flere hvide pletter, hvis patienten har fået mange injektioner (> 80) end "blot" 6 injektioner. Neurologiske udfaldssymptomer som følge af ophobningen af gadolinium er ej påvist; ej heller patoanatomiske forandringer er set. De er kun set efter anvendelse af de såkaldte højrisikostoffer, der også er ansvarlige for nefrogen systemisk fibrose. De hvide pletter ses uanset nyrefunktion
• Det er for nyligt påvist, at man kan udvikle røde plaques i huden uanset nyrefunktion. Der er gadolinium i de plaques. De er endnu kun set efter de såkaldte højrisikostoffer, som ikke anvendes i Danmark
• Til nogle angiografiske undersøgelser skal der bruges mere kontrast end til andre. Det gælder især, når man skal undersøge alle kroppens kar fra hoved til fodled, og når man ønsker detaljerede oplysninger om karforholdene fra nyrearterierne og ned til fodryggen. Der er ikke påvist flere bivirkninger ved de højere doser end ved de normale doser

Svært nedsat nyrefunktion

• Intermediær (**) og lav risiko (*) stofferne må bruges med forsigtighed til patienter med nyrefunktion under 30 ml/min/1,73 m2. Nefrogen systemisk fibrose er ikke set efter de sidstnævnte stoffer. Der skal gå mindst 7 dage mellem to undersøgelser med kontrast

Graviditet

• Der mangler viden inden for området. Hvis fordelen ved at bruge kontraststoffet overstiger risikoen, der måtte være ved ikke at få udført undersøgelsen, kan lav-risiko (*) stoffer anvendes

Amning

• Ved stoffer med lav risiko (*) og intermediær risiko (**) skal det diskuteres med patienten, om hun skal fortsætte amningen eller holde pause. Det er meget lidt kontraststof, der passerer over i mælken

Patientforberedelser

• Henvises en patient til en MR-skanning, hvor det måske kan være en fordel at bruge kontrast, skal patienten informeres om undersøgelsens art inkl. brug af kontraststof, indikation for undersøgelsen, risici og mulige komplikationer. Patienten skal udspørges om vedkommende
  • tidligere har reageret på MR-kontraststof 
  • har astma 
  • er i behandling for allergi
• Hvis det er tilfældet, bør radiologisk afdeling orienteres på henvisningen

For de gadolinium-holdige kontraststoffer, der er godkendt til intravenøs administration i Danmark, er der ikke påvist nefrogen systemisk fibrose efter brug, ligesom der ikke er påvist yderligere nedsættelse af nyrefunktionen. Kontrol af nyrefunktionen er således ikke nødvendig før indgift af de stoffer. Ifølge produktresuméet skal der være mindst 7 dage mellem to injektioner hos patienter med en nyrefunktion under 30 ml ml/min/1,73 m². I den situation er det nødvendigt med en nyrefunktionsbestemmelse.

Efter undersøgelsen skal patienten typisk observeres 30 minutter efter kontrastens indgiftstidspunktet. Dette da langt de fleste bivirkninger optræder inden for de første 30 minutter.

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation?

• Kontraststoffer