Renografi (scintigrafi af nyrerne)

Lars Thorbjørn Jensen

speciallæge

Basisoplysninger1

  • Renografi udføres for at undersøge nyrernes funktion. Ved undersøgelsen fås et billede af det fungerende nyrevæv, den procentvise fordeling af funktionen til de to nyrer, afløbsforhold og større anatomiske forandringer
  • Hyppigste indikationer er mistanke om påvirkning af afløbet (nyresten, strikturer) og før og efter operation på nyrer eller i bækkenet
  • Hos børn bruges undersøgelsen til at undersøge hydronefrose, obstruktion, reduceret nyrefunktion, nyreskader og urinvejsinfektioner

Normale fund

  • Samme funktionsandel til højre og venstre nyre
  • Hurtig optagelse og udskillelse fra begge nyrer
  • Scintigrammer med normal anatomi af begge nyrer (form, størrelse og lejring)

Aktuelle indikationer

  • Mistanke om påvirkning af afløbet fra begge eller den ene af nyrerne (nyresten, strikturer, medfødte misdannelser)
  • Præ- og postoperativ kontrol ved indgreb på nyrer, ureteres, blære, prostata og ved gynækologiske operationer
  • Efter traumer, ved mistanke om uroplani eller anden læsion
  • Mistanke om vandrenyre
  • Kontrol ved paraplegi eller tetraplegi og neurogen blære
  • Kontrol af patienter med refluks og ændringer i fraførende urinveje (hydronefrose, hydroureter, dobbeltanlæg af nyrer)
  • Vurdering af nyretransplantat
  • Kontrol af tarmblære efter fjernelse af urinblæren
  • Renovaskulær hypertension
    • ACE-hæmmer-renografi (”Captopril-renografi”)

Undersøgelsen

  • To forskellige radiofarmaka bruges til renografi
    • 99mTc DTPA (diethylene triamine pentacetic acid) som langt overvejende udskilles via glomerulær filtration, og hverken absorberes eller udskilles tubulært
    • 99mTc MAG-3 (mercaptoacetyl triglycine) der udskilles ved både glomerulær filtration og ved  tubulær sekretion
  • Forud for undersøgelsen hydreres patienten, som skal drikke ½-1 L vand
  • Patienten lejres på ryggen på et leje over et gammakamera
  • Samtidig med injektion i en perifer vene startes optagelsen, der varer 20 minutter
  • Hvis der undervejs skønnes ikke at være sikkert afløb, kan der eventuelt gives loop-diuretika intravenøst
  • Normalt ses aktivitet i nyreparenkymet og udskillelse via pelves og ureteres til blæren
  • Ud fra den dynamiske optagelse laves billeder af nyrerne både tidligt og sent i undersøgelsesforløbet, og der indtegnes arealer over højre og venstre nyre. Herfra dannes tids-aktivitetskurver for hver nyre, såkaldte renogrammer. Computerprogrammet beregner funktionsfordelingen mellem højre og venstre nyre og beregner tid til maksimal aktivitet i nyrerne og restaktivitet i nyrerne efter 20 minutter
  • Ved undersøgelse for renovaskulært betinget hypertension får patienten en tablet med en ACE-hæmmer én time før optagelsen. Proceduren er i øvrigt som beskrevet

Patientforberedelser

  • Forklar hensigt, procedure, fordele og ulemper
  • Renografi: Både børn og voksne skal være velhydrerede. Voksne skal drikke ½-1 L tynd væske inden undersøgelsen, børn 10 ml. pr. kg.

Forholdsregler

  • Ved graviditet bør undersøgelsen kun udføres efter samråd med nuklearmediciner
  • Amning kan foregå uændret ved doser mindre end 100 MBq, hvilket er det normale

Fejlkilder

  • Dårlig hydrering og nedsat nyrefunktion er de hyppigste årsager til dårlig undersøgelseskvalitet

Vurdering af undersøgelsen

  • Svaret indeholder:
    • Beskrivelse af scintigrammerne (form, størrelse, lejring og evt. parenkymdefekter)
    • Funktionsfordelingen mellem højre og venstre nyre
    • Beskrivelse af højre og venstre renogram med tid til maksimum og restaktivitet
    • Målt diurese under undersøgelsen
    • Konklusion med vurdering af nyrefunktion, evt. obstruktion pga. sten eller tumor, sandsynlighed for renovaskulær hypertension etc. Eksempelvis vil obstruktion af afløbet fra en nyre vise sig ved, at der ikke er en afløbsfase fra den syge nyre. Renovaskulær hypertension viser sig ved, at der er forskel mellem nyrernes funktionsandel og/eller forskellig form af kurverne for opladning og afløb mellem de to nyrer
    • Nyretransplantat evaluering

Opfølgning af unormale fund

  • Ultralyd (parenkym, vaskulære forhold), CT-urografi, diagnostisk CT-skanning og skopiundersøgelser

Stråledosis

  • Stråledosis er mindre end 1,5 mSv, svarende til et halvt års baggrundsstråling i Danmark

Patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Christensen CB, Loft A, Hesse B. Klinisk Nuklearmedicin, Kap 4 - Urogenitalsystemet. København. Dansk Selskab for Klinisk fysiologi og Nuklearmedicin, Gads Forlag. 2011.

Supplerende læsning

Klinisk nuklearmedicin. 3. udgave, 2022, Munksgaard. ISBN 978-87-628-1992-4, kapitel 4.

Fagmedarbejdere

Lars Thorbjørn Jensen

overlæge, dr. med., klinisk lektor, Klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk afdeling, Herlev Hospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen