Basisoplysninger
- Histopatologisk undersøgelse af levervæv kan give information om type og grad af leverskade/fibrose
- Leverbiopsi indebærer udhentning af levervæv til mikroskopisk undersøgelse ved hjælp af en hulnål
- Cellemateriale fra leveren kan være nyttigt i vurderingen af leveren ved diffuse sygdomme i leverparenkymet og i diagnostikken af lokaliserede læsioner
- Undersøgelsen kan en sjælden gang have alvorlige komplikationer
- Vurder altid om undersøgelsen får konsekvens for behandlingen af patienten
Normale fund
- Normalt levervæv uden maligne eller andre abnorme celler eller væv
Aktuelle indikationer
- Generelt
- Diagnostisk afklaring af diffust udbredt leversygdom eller fokale processer i leveren1
- Specielt
- Patologiske biokemiske leverprøver af ukendt årsag
- Mistanke om malign sygdom i lever
- Kronisk hepatitis eller cirrhose
- Ikterus som ikke er forårsaget af ekstrahepatisk okklusion
- Alkoholisk og anden toksisk leverskade
Kontraindikationer
Absolutte
- Manglende medvirkning fra patienten
- Øget risiko for blødning (koagulopati)
- NSAID indenfor de seneste 7-10 dage
- Øvrig AK behandling pauseres i henhold til regionale retningslinjer
- Infektioner i biopsiområdet, f.eks. pleuritis, pleuraempyem, pneumoni, kolecystitis
- Kendt hæmangiom i leveren
- Ekinokokcyste
- Ekstrahepatisk biliær obstruktion
Relative
- Svær ascites og ekstrahepatisk galdevejsokklusion er relative kontraindikationer
- Kolangitis - biopsi medfører risiko for sepsis
- Kronisk myelogen leukæmi og andre myeloproliferative sygdomme kan medføre blødningsrisiko
- Hæmorragisk diatese med specifik sygdom - konferer med hæmatolog
Patientforberedelser
- Følgende undersøgelser skal foretages i løbet af en uge før biopsitagning
- Blødningsparametre, biopsi kan tages når
- Trombocytter > 100 x 109
- INR < 2
- Nogle vil også rutinemæssigt måle aktiveret patiel thromboplastintid (APTT)
- Blodtypebestemmelse og screening
- Ved lave trombocyttal bør der gives trombocyttransfusion inden biopsi foretages
- Medikamenter
- Ved pågående antikoagulationsbehandling seponeres denne sædvanligvis 2 dage før biopsitagning
- INR tages på undersøgelsesdagen
- Acetylsalicylsyre og NSAID øger blødningstendensen og bør om muligt seponeres 7-10 dage før undersøgelsen. Øvrig AK behandling pauseres i henhold til regionale retningslinjer
- Undtagelsesvis
- Hvis kravene til tilfredsstillende hæmostase ikke er opfyldt, kan leverbiopsi alligevel undtagelsesvis udføres, hvis indikationen bedømmes som tilstrækkeligt stærk
- I sådanne tilfælde, og i øvrigt når der er tvivl om blødningsrisikoen, diskuteres patienten med hæmatolog/koagulationslaboratorium før biopsitagning
- Faste fra kl. 24 aftenen før
Undersøgelsen
- Selve punkturen foregår normalt ultralydsvejledt
- Fremstilles læsionen dårligt med ultralyd, kan CT eller MR bruges (sjældent)
- Perkutan leverbiopsi er forbundet med flere komplikationer
- Lokalbedøvelse
- Huden bedøves godt, og desuden skal leverkapslen infiltreres godt med lidocain
- Prøvetagning
- Man bruger som regel automatiske tru-cut-nåle med pistolmekanisme. Dette giver en ca. 2 cm lang vævscylinder
- Finnålsaspiration med cytologi
- Er et alternativ som kan vælges primært ved spørgsmål om levermetastaser
- Undersøgelsen kan foretages i samarbejde med patolog mhp. direkte vurdering af materialet
- Denne undersøgelse stiller mindre strenge krav til hæmostase
- Laparoskopi med "Tru-cut"-biopsier
- Er et aktuelt alternativ til perkutant indstik, da det giver mulighed for samtidig inspektion, flere biopsier (tilstrækkelig materiale), biopsi fra korrekt område og kirurgisk hæmostase, hvis der opstår blødning
Forholdsregler
Observation
- Patienten observeres i afdelingen nogle timer efter proceduren - evt. til dagen efter indgrebet
- Sengeleje og faste i 2 timer
- I dette tidsrum observeres patienten nøje, især med henblik på blødning og galdeperitonitis
- Bliver patienten utilpas, får smerter, feber eller bliver ustabil, skal læge straks kontaktes
- Kirurg skal altid tilkaldes ved mistanke om blødning eller galdelækage
Komplikationer
Indgrebet kan en sjælden gang medføre alvorlige, endog dødelige komplikationer. Den mest almindelige alvorlige komplikation er intraperitoneal blødning. Derfor vil man altid skulle observere patienten nogle timer efter biopsitagning. Risikoen for en alvorlig komplikation er ca. 1 % 2 eller mindre.3
- Smerter
- Forbigående smerter under højre kostalbue med udstråling til højre skulder er hyppigt forekommende (25 %)
- Paracetamol giver ofte effektiv smertelindring, men opiat kan blive nødvendig
- Ved stærke eller langvarige smerter skal alvorlige komplikationer som galdelækage, tarmperforation eller pneumothorax overvejes
- Blødning
- Intraperitoneal blødning
- Sjælden, som regel peritonitissymptomer eller shock
- Intrahepatisk hæmatom
- Som regel asymptomatisk, kan give feber, og subkapsulære hæmatomer kan også give lokaliserede smerter
- Hæmobili (blod i galden)
- Kan give smerter, ikterus og melæna
- Vurder arteriografi, evt. embolisering
- Tarmperforation
- Risikoen for dette er reduceret ved brug af ultralyd-vejledning
- Galdelækage
- Giver billede af peritonitis med stærke smerter og evt. infektionstegn
- Pneumothorax
- Vurder om der skal anlægges pleuradræn
Testegenskaber
- Falsk negative fund
- Ses ved beskedne diffuse forandringer, eller ved spredte, lokaliserede læsioner, som ikke rammes ved indstikket
- Degeneration eller ødelæggelse af biopsimaterialet
- Gentagen biopsi bør altid udføres ved mindste tvivl om resultatet
- Falsk positive fund
- Kan f.eks. skyldes fejltolkning af udtalt reaktive hepatocytter
Unormale fund
- Benigne tilstande
- Maligne tilstande
- Primærtumor i leveren
- Levermetastaser
Patientinformation
