Metabolisk acidose er, når syrebase-balancen (pH-niveauet) i kropsvæsken er sur, det vil i praksis sige når pH falder < 7.35.
Metabolisk acidose er altså ikke en sygdom, men en tilstand hvor kroppen ikke kan opretholde normalt pH.
Metabolisk acidose opstår, hvis kroppen ophober syre (fx mælkesyre ved kredsløbssvigt) eller taber basiske stoffer (fx bikarbonat i store diareer). Det er særligt personer med diabetes, nyresvigt eller svært kredsløbssvigt, der er i risiko for at udvikle metabolisk acidose.
Normalt skal blodet fra en pulsåre have et pH-niveau på 7,35-7,45.
Man skelner mellem metabolisk og respiratorisk acidose. Sidstnævnte opstår, hvis man ikke udskiller kuldioxid (kultveilte) CO2 ordentligt gennem lungerne, og hvor årsagen ofte er svigtende funktion af lungerne.
Det er som regel en alvorlig bagvedliggende sygdom, der er skyld i, at man udvikler metabolisk acidose. De symptomer der kan være relaterer sig til den bagvedliggende sygdom.
Let acidose behøver ikke at give symptomer. Vage symptomer som kvalme og opkastning kan være tidlige tegn på metabolisk acidose.
En person med metabolisk acidose vil ofte have en kraftigere og hyppig vejrtrækning. Det skyldes, at kroppen prøver at rette op på den sure kropsvæske ved at udskille mere CO2. Det kalder man kompensering.
Man stiller diagnosen ved hjælp af en blodprøve (blodgasanalyse). En sådan blodprøve skal tages fra en pulsåre - som regel ved håndleddet. Det gør lidt mere ondt end at få taget en almindelig blodprøve, hvorfor der ofte lægges lokalbedøvelse. Efter blodprøven er taget, skal man trykke på stikstedet i mindst fem minutter. Dette gør man for at forhindre en blødning.
Det er vigtigt, at man finder årsagen til den metaboliske acidose. Det gør man ved at tage andre blodprøver og urinprøver, samt supplere med andre relevante undersøgelser til udredning af den bagvedliggende sygdom.
Metabolisk acidose skyldes ophobning af syrer i kroppen eller tab af baser. Følgende tilstande kan være skyld i, at kroppen udvikler metabolisk acidose:
Surhedsniveauet i kroppen er en balance mellem produktion af sure stoffer (syrer) og stof med modsatte egenskaber (baser). Ved diarré fx kan kroppen tabe for meget base, hvilket giver en overvægt af syrer. Resultatet bliver et for surt miljø i kroppen, en acidose.
For meget alkohol i kroppen og forgiftning med træsprit kan også give metabolisk acidose. Det samme kan ske, når man tager visse typer medicin - især hvis det er i for høje doser.
Nyresvigt kan føre til, at syrer, som normalt bliver udskilt med urinen, hober sig op i kroppen. Det fører til et for surt miljø.
Metabolisk acidose som tilstand er i sig selv ikke arveligt.
Metabolisk acidose er en alvorlig tilstand, som kræver behandling på sygehuset. Behandlingen er primært rettet mod den bagvedliggende sygdom.
Ved svær acidose kan man i sjældne tilfælde give bikarbonat (en base), som vil mindske acidosen. Her giver man enten medicin direkte i blodet eller som tabletter.
Følg de anvisninger din læge har givet, når du har en kronisk sygdom, så som nyresygdom eller diabetes. Ved at følge instrukserne er der mindre risiko for, at der tilstøder metabolisk acidose.
Hvis du lider af nyresygdom eller diabetes og føler dig utilpas eller forkvalmet, bør du undersøges af en læge.
Lægen kan behandle den tilstand, der har gjort dit blod surt. Behandlingen vil således hovedsageligt være rettet mod den sygdom, du har i forvejen, der er inde i en forværring.
Metabolisk acidose er en tilstand, som er udløst af en anden sygdom. Derfor er det grundsygdommen, der afgør, hvilken behandling der skal gives. Det er derfor også svært at sige noget om langtidsudsigterne.
Metabolisk acidose kan være en alvorlig tilstand, som af og til kan øge risikoen for hjertesvigt med vand i lungerne og åndedrætsbesvær. Hvis man ikke bliver behandlet, kan tilstanden udvikle sig til bevidstløshed og koma.
Ubehandlet kan tilstanden være farlig, men det er sværhedsgraden af den tilstand, der udløser den, der afgør alvorligheden.
Tilstanden er ikke relevant for personer, der ikke fejler noget andet. Derudover er tilstanden sjælden, hvis man ikke har akut forværring i diabetes, hjerte- eller nyresygdom.
Ja.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
