RS-virus er den hyppigste årsag til indlæggelseskrævende luftvejsinfektion hos små børn
Symptomer
Oftest forløber infektionen som en forkølelse, men specielt hos børn under 6 måneder ses ofte nedre luftvejsinfektion, som fører til vejrtrækningsproblemer
Børn, der er født for tidligt eller har hjertelidelse eller anden kronisk sygdom, er i særlig risiko for et svært forløb af RS-virusinfektion
Behandling
De fleste børn behøver hverken behandling eller blive indlagt og får det bedre indenfor 3 - 5 dage
Hvis barnet har brug for at blive indlagt pga. problemer med vejrtrækningen, kan man behandle med ilttilskud, væske og ernæring gennem sonde
Hvad er RS-virus?
RS-virus er den hyppigste årsag til indlæggelseskrævende luftvejsinfektion hos små børn. Ved 2-årsalderen har næsten alle børn haft RS-virus en gang, og halvdelen har haft det to gange. I Danmark indlægges ca. 3 % af alle børn mindst en gang med RS-virus inden for de første to leveår. Risikoen for indlæggelse er betydelig højere hos børn, som er født for tidligt, har hjerte- eller lungesygdom,eller som lider af andre kroniske lidelser. Dog er det yderst sjældent, at nogen danske børn dør af RS-virusinfektion.
Tegning af bronkierne.
Det sygdomsbillede, man ser ved infektion med RS-virus, er ikke specifikt for RS-virus, men kan også ses ved infektion med andre virus.
Sygdommen rammer især børn mellem 1 måned og 2 år og forekommer hvert år ved vintertid. I Danmark strækker sæsonen sig fra november til udgangen af april.
Hvad er symptomerne på RS-virusinfektion?
Hos de fleste forløber infektionen som almindelig forkølelse med hoste
Specielt hos børn under 6 måneder kan udvikles besværet vejrtrækning med hurtig, pibende eller hvæsende vejrtrækning
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Du skal være særligt opmærksom, hvis dit barn:
får hurtig vejrtrækning og såkaldte indtrækninger i brystkassen, når det trækker vejret
bliver træt, udmattet og slapt
ikke indtager tilstrækkelig føde
får blålig misfarvning af huden (cyanose)
får tørre slimhinder
ikke har vandladning eller kun meget sparsom vandladning
Hvem har størst risiko for at blive meget syge?
Nogle børn har større risiko for at udvikle svær RS-virusinfektion. Det gælder:
børn med alder under 3 måneder
for tidligt fødte børn
børn med hjerte- eller lungelidelser
børn med andre kroniske sygdomme som f.eks. Downs syndrom
Hvordan stilles diagnosen?
Det er ikke væsentligt, at din egen læge skelner mellem RS-virus og andre virus som årsag til luftvejsinfektion. Derfor stilles diagnosen RS-virusinfektion i langt de fleste tilfælde kun på sygehus, hvor man undersøger sekret fra luftvejene for RS-virus. Det, der er væsentligt hos din egen læge, er i hvor høj grad barnets vejrtrækning er påvirket. Det er nemlig det, der afgør, om der er behov for indlæggelse.
Foto af læge der lytter på barn med stetoskop.
Hvorfor får man RS-virus?
Som andre luftvejsvirus er RS-virus smitsomt, og ingen børn undgår at få det. Vi ved, at risikoen for at blive indlagt med RS-virusinfektion er fordoblet, hvis man har søskende. Pasning i daginstitution er også forbundet med øget risiko.
Hvordan behandler man RS-virusinfektion?
De fleste tilfælde forløber som almindelig forkølelse og kræver ikke behandling, udover at man skal sørge for, at barnet får tilstrækkelig væske og ernæring.
Ved indlæggelse på sygehus med vejrtrækningsproblemer kan behandles med ilttilskud, CPAP (et system, som genererer positivt tryk i luftvejene) samt i yderst sjældne tilfælde respirator. Desuden tages hånd om væske og ernæring.
Der findes ingen medicin, der er virksomt ved infektion med RS-virus.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Barnet bør ses af læge, hvis det udvikler respirationsbesvær med hurtig vejrtrækning, hvæsen eller indtrækninger. Det samme gælder, hvis barnet ikke vil spise, får tørre slimhinder, ikke har vandladning eller virker udmattet.
Hvad kan jeg selv gøre?
Tag barnet op under hosteanfald
Undlad at udsætte barnet for tobaksrøg
Få luftet ud flere gange dagligt
Hvordan undgår børn at få eller forværre RS-virusinfektion?
Man kan ikke undgå, at ens barn får RS-virusinfektion, da det er noget alle børn får, men man kan forsøge at beskytte de helt små børn (under 3 mdr.) mod at blive smittet ved at undgå kontakt med andre børn. Dette er selvsagt ikke muligt, hvis der er søskende, som er en væsentlig smittekilde.
Undlad at udsætte barnet for tobaksrøg.
God hygiejne, især håndhygiejne kan beskytte mod virusinfektioner.
Børn i særlig risiko for alvorlig RSV-infektion såsom ekstremt for tidligt fødte samt børn med visse hjertelidelser kan behandles forebyggende med antistof (Palivizumab), som gives en gang månedlig i barnets første RSV-sæson, men almindeligvis ikke i den anden.
Et nyt RSV-antistof (Nirsevimab) er godkendt til brug i Europa, og Medicinrådet har i januar 2025 anbefalet anvendelse af nirsevimab som forebyggende behandling af respiratorisk syncytialvirus (RSV) sygdom til for tidligt fødte (præmature) spædbørn og spædbørn i særlig risiko for alvorlig sygdom i deres første RSV-sæson..
Vaccination
RSV-vaccination tilbydes gratis til gravide. RSV-vaccination af gravide beskytter spædbarnet mod RSV-sygdom i de første levemåneder. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle gravide, der føder op til og i løbet af RSV-sæsonen, bliver vaccineret mod RSV hos egen læge i 32. svangerskabsuge. Tilbuddet varer fra 1.oktober 2025 og til og med 31.januar 2026, og er gratis. Man kan vaccinere mod RSV mellem 24. og 36. svangerskabsuge.
Fra oktober 2025 tilbydes gravide gratis vaccination mod RS-virus. RSV-vaccinen, som kan gives til gravide mellem uge 24 (24+0) og 36 (35+6) med henblik på at beskytte barnet mod alvorlig RSV-infektion, er godkendt til brug både i USA og i Europa. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle gravide bliver vaccineret ved den tredje graviditetsundersøgelse i graviditetsuge 32 hos egen læge fra 1. maj til 31. januar (termin fra juli til og med marts måned). Spædbørn født af mødre, som er blevet vaccineret mod RS-virus, beskyttes mod alvorlig sygdom, fordi de får overført antistoffer fra moderen, mens de stadig er i maven. Vaccination af gravide nedsætter risikoen for alvorlig nedre luftvejsinfektion som følge af RS-virus hos spædbarnet med ca. 70 % i de første 6 levemåneder. Det anbefales, at der går mindst to uger mellem vaccination mod kighoste og vaccination mod RSV-sygdom for at sikre bedst mulig virkning af vaccinerne.
Det anbefales ligeledes, at vaccinere personer over 60 år med KOL, og her er der klausuleret tilskud.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
De fleste børn får det bedre i løbet af 3-5 dage uden nogen behandling, men symptomerne kan strække sig over 2-3 uger.
Hvilke komplikationer kan der opstå?
Specielt hos børn under 6 mdr. eller børn, som er i risiko for udvikling af svært forløb af RS-virusinfektion, kan ses:
Atelektase. Dette er et område, fx en lungelap, som er faldet sammen og ikke gennemluftes
Væskemangel
Børn, som har været indlagt med RS-virus, har en stærkt øget risiko for udvikling af astma senere, hvilket formentlig skyldes, at der er fælles årsager, der øger sårbarheden til de to sygdomme.
Er RS-virusinfektion farligt?
I Danmark er det yderst sjældent, at børn dør af RS-virusinfektion, men specielt hos helt små børn, for tidlig fødte børn og børn med hjerte- eller lungelidelser kan forløbet være langvarigt og kræve hjælp til vejrtrækning med CPAP eller respirator.
Kan mit barn få RS-virusinfektion mere end én gang?
Immuniteten efter RS-virusinfektion er kortvarig, og barnet kan derfor få adskillige infektioner gennem barndommen. Dog er det sjældent med to infektioner indenfor samme sæson.
Hvornår må barnet komme i daginstitution?
Barnet må komme i institution, når det er raskt, typisk nogle dage efter den akutte sygdomsfase er overstået.
