Calvé-Legg-Perthes sygdom

Christian Wong

Speciallæge

Fakta

  • Calvé-Legg-Perthes sygdom er en hoftesygdom hos børn, hvor blodforsyningen til hoftehovedet midlertidigt bliver nedsat

  • Det kan føre til, at en større eller mindre del af hoftehovedet bliver svækket og ændrer form under sygdomsforløbet

  • Årsagen er ikke sikkert kendt

  • Sygdommen viser sig ofte ved halten og smerter i hofte, lyske, lår eller knæ

  • Behandlingen består oftest af aktivitetstilpasning, smertelindring og fysioterapi for at bevare god bevægelighed i hoften

  • Nogle børn har behov for operation, hvis hoftehovedet ikke holdes tilstrækkeligt godt placeret i hofteskålen, eller hvis der er høj risiko for varig deformitet

Hvad er Calvé-Legg-Perthes sygdom?

Calvé-Legg-Perthes sygdom er en hoftesygdom hos børn, hvor blodforsyningen til hoftehovedet midlertidigt bliver nedsat. Det medfører, at en del af knoglevævet i hoftehovedet svækkes og nedbrydes.

Sygdommen ses typisk hos børn mellem 4 og 10 år og forekommer hyppigere hos drenge end piger.

Efter en periode genoprettes blodforsyningen, og nyt knoglevæv dannes gradvist. Sygdommen varer ofte 2-4 år.

Målet med behandlingen er at bevare hofteleddets bevægelighed og sikre, at hoftehovedet bevarer en så normal form som muligt under helingen.

Hvad er symptomerne på Calvé-Legg-Perthes sygdom?

Tilstanden starter ofte med vage symptomer. Barnet har kortvarige episoder med halten og få eller ingen smerter. Episoderne opstår særligt efter belastning og fysisk anstrengelse.

Generne tiltager over tid. Senere bliver halten tydeligere, og barnet klager over smerter i knæet, lysken eller forsiden/ydersiden af låret. Smerten kan blive vedvarende, og hoften stivere.

Normalt er det kun den ene hofte, som bliver ramt. Men hos 10-15 % kan sygdommen angribe begge lårbenshoveder. I disse tilfælde kan det andet led blive sygt et godt stykke tid efter det første.

Hos nogle børn er det dominerende problem knæsmerter. Hos nogle er det endda det eneste symptom. Det er vigtigt, at man i disse tilfælde vurderer muligheden for, at det kan være en hoftelidelse.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis dit barn klager over smerter i hofte eller knæ (benet), halter og har nedsat bevægelighed i hoften.

Hvordan stilles diagnosen Calvé-Legg-Perthes?

Det er ikke usædvanligt, at forældrene tror, at dette går over af sig selv. De kontakter derfor ikke læge før flere uger eller måneder efter, at barnet først har fået smerterne. Lægen vil undersøge barnet nøje.

Lægen vil især teste bevægeligheden i hofteleddet for at bedømme, om denne er nedsat, og om hoften gør ondt.

Hvis lægen mistænker, at barnet har Calvé-Legg-Perthes sygdom, vil det være nødvendigt med yderligere undersøgelse på sygehus. Her skal barnet undersøges på en ortopædkirurgisk afdeling med speciale i at behandle børn. Der vil evt. blive taget blodprøver på barnet, og en røntgenundersøgelse vil være nødvendig.

Røntgen er den vigtigste undersøgelse ved mistanke om sygdommen. Tidligt i forløbet kan røntgenbilleder dog være normale. Hvis der fortsat er mistanke om Calvé-Legg-Perthes sygdom trods normale røntgenbilleder, kan en MR-skanning vise sygdommen tidligere og mere detaljeret. Ultralyd kan påvise væske i hofteleddet, men kan ikke alene stille diagnosen.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Langtidsudsigterne er gode for mange børn, især hvis sygdommen opstår før 6-8-årsalderen.

Risikoen for varige forandringer i hofteleddet afhænger blandt andet af barnets alder ved sygdommens opståen og af, hvor stor en del af hoftehovedet, der er påvirket.

Nogle børn med Calvé-Legg-Perthes har øget risiko for at udvikle slidgigt tidligere i livet.

Er Calvé-Legg-Perthes sygdom farlig?

Nej, men der er en øget risiko for at få tidlig slidgigt på sigt.

Hvorfor får man Calvé-Legg-Perthes sygdom?

Årsagen er fortsat ikke kendt. Man ved, at sygdommen skyldes en midlertidig nedsat blodforsyning til hoftehovedet, men hvorfor dette opstår hos nogle børn, er uklart.

Er Calvé-Legg-Perthes sygdom arvelig?

Der kan være en familiær disposition, men sygdommen er sjældent direkte arvelig.

Hvilken behandling er der for Calvé-Legg-Perthes sygdom?

Behandlingen består ofte af aktivitetsmodifikation, smertelindring og fysioterapi med fokus på at bevare bevægeligheden i hofteleddet. Barnet bør så vidt muligt fortsætte med daglige aktiviteter inden for smertegrænsen. En fysioterapeut vil kunne hjælpe til med information og instruktion i, hvordan hoften kan bevæges, belastes og genoptrænes. Der findes ingen medicin, som kan helbrede sygdommen. Men smertestillende eller betændelsesdæmpende medicin (NSAIDs) kan bruges til at dæmpe smerte, og fysioterapi kan mindske stivhed. Sygdommen varer 1-3 år. For at mindske risikoen for, at barnet udvikler slidgigtskader og ødelagte hofteled, bør barnet undgå store fysiske belastninger, særligt hvis der er mange smerter. Ved større påvirkning af hoftehovedet eller utilstrækkelig placering af hoftehovedet i hofteskålen kan en operation komme på tale.

Hvad kan jeg selv gøre?

Der er som sådan intet at gøre, andet end at søge læge, hvis smerter er til stede eller er opstået uden årsag eller hvis barnet halter.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre Calvé-Legg-Perthes sygdom?

Man kan som sådan ikke gøre noget for at undgå Perthes sygdom. Når jeres barn først har det, er det vigtigt, at barnet dagligt får foretaget udspændingsøvelser hjemme og hos en fysioterapeut og aflaster hoften. Dette forebygger smerter og har betydning for, hvordan det kommer til at gå på lang sigt. 

Hvornår skal jeg søge hjælp? 

Ved hofte- eller knæsmerter, som kommer snigende eller pludseligt uden anden kendt årsag, eller hvis barnet halter. 

Hvor hyppig er Calvé-Legg-Perthes sygdom?

Dette er en sygdom, som normalt ses hos børn i alderen 3-12 år, hyppigst i 5-7-årsalderen og oftest hos drenge.

Hvert år får ca. 1 ud af 1.200 børn denne sygdom. Det vil sige ca. 50 nye tilfælde per år.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Christian Wong

Overlæge, ph.d., Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen