Små skævheder i rygsøjlen er meget almindelige og giver som regel ikke problemer. En skoliose er en skævhed i sideplanet, hvor ryggen - set bagfra - kan have en S-form eller en C-form.
Skævhederne kan vise sig på forskellige måder. Udover skævhederne kan skuldrene være i forskellig højde. Et af skulderbladene kan stikke mere ud end det andet, hoftekammene kan have forskellig højde, og kroppen læner sig til den ene side.
Skoliose gør som regel ikke gør ondt. De fleste skævheder er desuden milde eller moderate og kræver kun, at de følges af læger for at holde øje med, at skævheden ikke udvikler sig. I mere udtalte tilfælde roterer rygsøjlen samtidigt, så når barnet bøjer sig fremover, danner brystvæggen en bule i det skæve område.
Store skævheder ses i sjældne tilfælde og det kan give rygproblemer.
Se animation om skæv ryg, skoliose
I de fleste tilfælde har personen ingen symptomer, men en del kan være kede af rygskævheden, så det kan påvirke deres sociale liv.
Hvis du har en skæv holdning, skulderhøjden er uens, og ryggen buler frem, når du bøjer dig forover, så bør du søge læge
Udvikling af skoliose sker over længere tid og gør sjældent ondt. Der kan være opstået en betydelig skævhed, før barnet/teenageren eller forældrene opdager det. Det er vigtigt at opdage en skoliose tidligt, for at skævheden kan følges og for at forsøge, at undgå at den bliver større.
Tilstanden udvikler sig i den fase af livet, hvor barnet/teenageren i stigende grad bliver selvstændig (10 til 16 år), og hvor den unge ofte ikke viser sin ryg så ofte til forældrene. Der kan derfor gå lang tid, før du bliver opmærksom på tilstanden.
Finder du som forælder, at barnet/teenageren har en skæv ryg, er det vigtigt at sørge for, at vedkommende kommer til undersøgelse hos lægen. Skoliosen kan i sjældne tilfælde blive så udtalt, at det kan medføre smerter i ryggen og en udtalt deformitet.
Det er især vigtigt, at du er opmærksom på, om der er tilfælde af skoliose i familien.
I nogle tilfælde opdages skoliosen først sent i livet. Skoliosen kan have været uopdaget siden ungdommen, men har først givet gener på et sent tidspunkt i livet. Tuberkulose, der i sjældne tilfælde kan involvere ryghvirvler, kan give skoliose hos ældre mennesker.
Lægen stiller normalt diagnosen på baggrund af den kropslige undersøgelse og henviser i visse tilfælde til røntgenbilleder af rygsøjlen.
Den mest enkle metode er at bede barnet/teenageren bøje sig forover. Set bagfra vil man i visse tilfælde se skævheden og en frembuling på den ene side af ryggen.
Forandringerne er oftest i brystdelen af ryggen, men de kan også forekomme i lændedelen eller i overgangen mellem de to områder. Påvises en sådan skævhed af en vis størrelse, så skal barnet have taget et røntgenbillede. Barnet skal som regel også undersøges hos en børnelæge, rygkirurgi eller børneortopædkirurg.
Dilemmaet ved fund af skoliose er, om tilstanden kræver behandling, og om der er stor risiko for, at tilstanden vil forværre sig. De faktorer, som øger risikoen for yderligere skævhed, er følgende:
Jo højere risiko, jo større grund til at gribe ind.
Man skelner mellem to hovedtyper af skoliose; strukturel og ikke-strukturel.
Strukturel skoliose kan have forskellige årsager. Denne form kan skyldes medfødte misdannelser, skader og sygdomme i muskel- eller nervesystemet, for eksempel cerebral parese. Men i cirka 80 % af tilfældene finder man ingen bestemt årsag, og man kalder det da idiopatisk skoliose.
Nogle personer med idiopatisk skoliose har nære slægtninge, som også har tilstanden. Forskerne tror, at arvelige faktorer er de vigtigste for, om et barn vil få skoliose.
Ved ikke-strukturel (funktionel) skoliose er selve rygsøjlen normal. Skævhederne skyldes andre forhold, for eksempel uens længde af benene. Tilstanden volder sjældent særlige problemer.
Der er vist en vis arvelighed omkring dette. Der er også en tendens til at høje slanke piger, som vokser, får dette.
De fleste børn og unge med skoliose behøver ingen behandling. Normal fysisk aktivitet kombineret med jævnlige kontroller hos læge er tilstrækkeligt.
Ved udtalte skævheder kan det være nødvendigt at behandle tilstanden. Hensigten med behandlingen er at hindre smerter og ubehag, og at undgå at tilstanden forværres. Ikke kirurgisk behandling vil sjældent kunne korrigere den opståede skævhed.
Behandling af skoliose er en specialistopgave, og det er som regel ikke muligt at korrigere tilstanden ved hjælp af fysisk aktivitet og træningsøvelser. Hjemmetræning er alligevel fornuftigt for at modvirke gener. Det er ikke bevist, at fysioterapi, kiropraktik, biofeedback eller elektrisk stimulation hjælper mod skoliose.
De mest brugte former for behandling er korset og operation. Korsetbehandling skal påbegyndes, mens barnet/teenageren fortsat er i vækst. Behandlingen fortsætter normalt 2-3 år, indtil væksten af ryggen er stoppet. For at få bedst muligt resultat bør korsettet bruges mindst 23 timer per døgn for såkaldte dagkorsetter og om natten for de såkaldte natkorsetter.
Ved de mest alvorlige former kan det være nødvendigt med operation. Metoden går ud på, at man korrigerer skævheden og afstiver rygsøjlen til en oprettet og lige stilling. De fleste opnår forholdsvis gode resultater med denne behandling.
Man bør deltage i fysisk aktivitet sammen med jævnaldrende. Som voksen bør man undgå tungt arbejde, der belaster ryggen. Behandling ved fysioterapeut for at styrke ryggen.
Der findes ingen sikre metoder til at forebygge skoliose.
Du bør søge hjælp, hvis du har mistanke om en skævhed i ryggen, når du er i voksealderen.
Først skal skævheden diagnosticeres med røntgenbillede. Herefter er der en række muligheder for behandling fra rygtræning til korsetter og opretning af ryggen ved operation.
Afhængigt af skævhedens størrelse sættes ovenstående behandlinger i værk, som regel observeres skævheden over tid.
De fleste mennesker med skoliose vil kunne klare sig med normal fysisk aktivitet og kontrol hos læge. De sjældne svære skolioser behandles med korset og eventuelt operation på en specialafdeling.
3-5 % af alle børn og unge har skoliose, men kun en tiendedel (0,3-0,5 %) behøver behandling. Piger er ti gange mere udsatte end drenge, og problemerne opstår oftest i alderen 10-16 år. Jo tidligere tilstanden opstår, jo større risiko er der for, at skævheden kan blive betydelig.
Efter at væksten er afsluttet, er det kun de personer med større skævheder (over 30 grader), hvor skoliosen øges yderligere som voksne.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
