Astma er en sygdom med en kronisk betændelsesreaktion i slimhinden i luftvejene. Dette fører til hoste og også nogen gange besvær med at trække vejret.
Ved et astmaanfald bliver luftvejene forsnævret, fordi slimhinden hæver op (som i næsen ved forkølelse), og fordi musklerne i væggen af bronkierne trækker sig sammen.
Se animation om astma
Hovedsymptomet ved astma er hoste, som typisk optræder om natten og ved anstrengelse, men kan også forekomme ved f.eks. latter.
Nogle, men ikke alle, børn med astma har også besvær med at trække vejret.
Barnet kan desuden være træt, uoplagt og have nedsat fysisk formåen.
Herudover har børn med ubehandlet astma tendens til, at forkølelser trækker i langdrag og medfører langvarig hoste.
Du skal være særlig opmærksom, hvis dit barn, når det ikke er forkølet, hoster om natten og ved anstrengelse. Desuden hvis barnet udviser nedsat fysisk formåen og f.eks. ikke vil deltage i idræt og lignende.
Der findes ingen test, der med sikkerhed kan stille diagnosen astma. Diagnosen baseres derfor oftest på ovennævnte symptomer, dvs. på sygehistorien. Måling af lungefunktionen og forskellige provokationstests, hvor man fremkalder et meget mildt astmaanfald, kan støtte diagnosen, men kan ikke stå alene.
Forhøjet niveau af gassen nitrogenoxid (NO) i udåndingsluften støtter ligeledes diagnosen, men er heller ikke i sig selv nok til at stille diagnosen. Et normalt niveau af nitrogenoxid udelukker heller ikke, at barnet har astma.
Er der tvivl om, hvorvidt barnet har astma, vil man ofte give forebyggende astmamedicin (inhaleret binyrebarkhormon) i 3 måneder. Hjælper det og vender symptomerne tilbage, når behandlingen stoppes, har barnet med meget høj sandsynlighed astma.
Astma er en såkaldt multifaktoriel sygdom, hvilket betyder, at sygdommen har mange årsager. Vi ved f.eks. at børn, der vokser op på en bondegård har en betydelig, nedsat risiko for at få astma.
Tidlige svære infektioner med forskellige luftvejsvirus øger risikoen for astma, hvilket er i god overensstemmelse med, at fødsel om efteråret er forbundet med en øget risiko for astma hos barnet.
Herudover synes floraen af bakterier i næsen og i tarmen at være af betydning. Fødsel ved især planlagt kejsersnit øger risikoen for, at barnet udvikler af astma.
Arv spiller en betydelig rolle, og især astma hos mor øger risikoen for at barnet får astma.
Eksposition for allergener, f.eks. dyr, pollen og husstøvmider øger ikke risikoen for, at barnet får astma. Nogle studier tyder endda på, at der kan være en beskyttende effekt.
Familiær disposition til astma er en væsentlig risikofaktor for, at barnet får astma.
Børneastma er generelt let at behandle, og børn med astma er raske, så længe de passer behandlingen.
Målet med behandlingen er, at barnet fungerer på lige fod med jævnaldrene og kun har brug for inhaleret bronkieudvidende medicin (Korttidsvirkende beta2-agonister) højst 2 gange om ugen.
Astma skyldes en kronisk betændelse i slimhinden i bronkierne, og denne reaktion kan dæmpes med forebyggende medicin som binyrebarkhormon og montelukast. Desuden gives ofte langtidsvirkende beta2-agonister som udvider luftevejene.Herudover kan der i forbindelse med forværring gives korttidsvirkende beta2-agonistermedicin, som virker afslappende på muskulaturen i bronkierne og dermed udvider disse. Man kan også vælge at øges dosis af binyrebarkhormon.
Binyrebarkhormon gives som inhalation, og har, når det gives på denne måde, meget få bivirkninger.
Nogle børn med astma har allergi. Hvis barnet får forværring i astmaen ved f.eks. kontakt med dyr, bør barnet i henhold til danske retningslinjer ikke omgås disse dyr.
Hvis barnet er allergisk for husstøvmider, bør man forsøge at reducere mængden af disse i hjemmet. Dette kan f.eks. ske ved at vaske sengetøj på 60oC og lufte hyppigt ud.
Fælles for disse tiltag er dog, at effekten er usikker. sådanne tiltag anbefales da heller ikke i hverken internationale eller britiske retningslinjer
Det vigtigt at vide, at diagnosen allergi ikke kan stilles på en allergitest alene, men kræver at barnet får symptomer, når det udsættes for allergenet. Et barn med en positiv priktest for f.eks. kat er altså kun katteallergiker, hvis barnet faktisk reagerer med forværring i symptomer, når det har kontakt med katten.
Læs mere i artiklen: astmabehandling af børn
Læs mere i artiklen om: anstrengelsesudløst astma
Hvis barnet
kan dette være tegn på astma, og barnet bør ses af læge.
Børn med let astma og beskedent behov for behandling har en god prognose, da sygdommen forsvinder hos 30-50 % inden puberteten. Børn med større behov for behandling og børn, hvor sygdommen opstår i teenageårene, har en større risiko for også at have astma, når de bliver voksne.
Sygdommen har et varierende forløb, og der kan derfor være varierende behov for medicin. Får barnet imidlertid den rette behandling, fungerer det på lige fod med jævnaldrende.
Ubehandlet eller ikke-velbehandlet astma kan føre til permanent nedsat lungefunktion. Specielt udsat er personer med astma, som ryger. Denne gruppe har ofte behov for store mængder medicin og har høj risiko for at udvikle KOL.
Ubehandlet eller dårlig behandlet astma kan føre til svære astmaanfald, men det er yderst sjældent, at børn dør af astma.
Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn. 8-10 % af børn under 15 år har astma.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
