Symptomerne omfatter
Behandling
Kawasakis syndrom er en febersygdom hos børn med udslæt, forandringer i slimhinden og forstørrede lymfeknuder. Barnet får betændelse i kroppens blodkar (vaskulitis).
Sygdommen kan gå over af sig selv, men uden behandling udvikler 20-25 % af de ramte udposninger (aneurismer) på blodkar, specielt på kransårerne (koronararterierne) til hjertet. På sigt kan disse aneurismer give alvorlige komplikationer. Sygdommen blev første gang beskrevet i Japan i 1967.
Symptomerne udvikler sig i gennemsnit over de 12 første sygdomsdage og går over af sig selv hos de fleste børn, selv uden behandling. Symptomerne kan variere igennem forløbet, men mange har:
Barnet kan også få en række andre symptomer, som f.eks.:
Du skal være særligt opmærksom, hvis barnet pludseligt får feber over 39o C i mere end 4-5 dage.
Diagnosen stilles i første omgang ud fra sygehistorien, og ud fra det lægen finder ved at undersøge af barnet. Blodprøver bidrager ikke til at stille en diagnose, men kan understøtte mistanken.
Røntgen af lungerne kan nogle gange vise milde forandringer, der minder om lungebetændelse. Har lægerne mistanke om diagnosen, kan ekkokardiografi nogle gange vise forandringer i hjertet, som støtter diagnosen.
Det er en diagnose som stilles ud fra de symptomer og tegn, som lægen finder ved sin undersøgelse af den syge person.
I 2020-22 under coronaepidemien har man erfaret, at der kan ses en tilstand, som minder om Kawasakis syndrom, 1-6 uger efter veloverstået coronasygdom. Det er en meget sjælden komplikation, som kaldes MIS-C og rammer lidt større børn. Behandlingen er den samme, som gives til børn med Kawasakis sygdom.
Man kender ikke årsagen til Kawasakis syndrom. Sandsynligvis er der en række faktorer, som bidrager til sygdommen. Men meget tyder på, at det er en kombination af en særlig disposition og evt. ukendt infektion, der udløser sygdommen eller trigger den som en reaktion fra kroppens immunforsvar.
I den akutte fase får barnet betændelse i væggen på hjertets kransårer (koronar vaskulitis). Det kan medføre en moderat udvidelse af kransårerne. Forandringerne kan vare fra nogle uger til over et år efter sygdommen er startet.
Sygdommen smitter ikke.
Sygdommen er ikke arvelig.
Da diagnosen kan være vanskelig at stille, får mange antibiotika, men uden virkning. Uanset hvad, går sygdommens akutte fase over af sig selv.
Problemet er risikoen for komplikationer og alvorlige følger. Hvis diagnosen bliver stillet, giver lægerne immunglobulin (antistoffer) direkte i blodet for at mindske skadevirkningerne af sygdommen. Denne behandling giver hurtig bedring hos de fleste og reducerer risikoen for komplikationer i hjertet.
Samtidig giver man acetylsalicylsyre (ASA), først som 4 doser dagligt i en kort periode til barnet retter sig, derefter én dosis daglig i mindst 8 uger.
Du skal sikre, at barnet får nok at drikke.
Man kan intet gøre for at undgå at få sygdommen. Hvis barnet får de typiske symptomer, er det vigtigt, at det kommer hurtigt i behandling.
Ved mistanke om sygdommen eller længerevarende feber hos dit barn, skal du søge læge.
Kawasakis syndrom er en godartet sygdom og går over af sig selv hos de allerfleste. Men den kan undtagelsesvis give alvorlige komplikationer i hjertet. Uden korrekt behandling opstår der aneurismer i 20-25 % af tilfældene og blodprop i hjertet hos 1-2 %. Hvis man behandler i rette tid med immunglobulin og ASA, er hyppigheden af aneurismer under 5 %.
Finder lægerne forandringer på koronararterierne, skal barnet fortsætte med ASA. Det afhænger af forløbet hos det enkelte barn og af børnehjertelægernes anbefalinger, om der er supplerende undersøgelser og behandling, eller om der er forbehold i forhold til fysisk aktivitet.
Prognosen er overordnet god. Komplikationen er i al væsentlighed udposninger på kranspulsårerne, som ubehandlet ses hos 20-25%, og som reduceres til 5% ved behandling.
Hos de fleste normaliseres udposningerne helt eller delvist med tiden. Men risikoen vil på sigt være, at de kan forårsage blodpropper, hvis man ikke fortsætter den blodtyndende behandling.
Sygdommen rammer børn i alderen fra tre måneder til 12 år, hovedsageligt aldersgruppen 6 måneder til 5 år. 80 % er under fire år.
Enkelte tilfælde er beskrevet hos voksne.
I Sverige har man fundet en årlig forekomst på 2,9 tilfælde pr. 100.000 børn under 16 år, og 6,2 pr. 100.000 under fem år. Hvor mange, der får sygdommen, varierer i løbet af året og topper vinter og forår.
Syndromet ses hyppigt hos asiatere. Forekomsten i Japan hos børn under 5 år har ligget på ca. 250 pr 100.000 børn.
Man kan teoretisk set godt få sygdommen mere end én gang.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
