Mislyd over hjertet hos børn

Hvad er mislyd over hjertet?

• Når man lytter på hjertet med stetoskop, høres der for hvert hjerteslag 2 lyde, som kaldes 1. og 2. hjertelyd. Mellem hjertelydene er der sædvanligvis stille
• 1. hjertelyd dannes ved, at klapperne mellem forkamrene og hjertekamrene lukkes
• 2. hjertelyd dannes ved, at klapperne i hovedpulsåren og lungepulsåren lukkes, når sammentrækningen af hjertet er færdig
• Mislyde er lyde, som høres mellem 1. og 2. lyd, eller efter 2. lyd, det vil sige mellem 2. og 1. lyd

Hyppigt brugte betegnelser

• Systolisk mislyd
  • En mislyd som høres mellem 1. og 2. hjertelyd
  • Opstår i den fase, hvor blodet pumpes ud i hovedpulsåren (aorta) og lungepulsåren
• Diastolisk mislyd
  • En mislyd som høres efter 2. hjertelyd, det vil sige mellem 2. og 1. lyd
  • Opstår i den fase, hvor blod fra forkamrene strømmer ind i hjertekamrene
• Stenose
  
  • Betyder forsnævring af åbningen gennem klapperne eller inde i et blodkar
• Insufficiens
  • Betyder lækage gennem utætte klapper, så blodet kan løbe tilbage, hvor det kom fra. Se artikel om aortainsufficiens.

Hvorfor dannes mislyde?

• Når blodet i hjertet strømmer frit, strømmer det stille og jævnt, på samme måde som i en stille å. Hvis blodstrømmen møder hindringer, fx en trang åbning i hjertet eller en forsnævring i en blodåre, vil der opstå hvirvelstrømme bag forsnævringen, hvilket fører til dannelsen af en lyd
• Hvirvelstrømme kan opstå som følge af skadede klapper eller forandringer af hjertets normale opbygning (unormal anatomi). Høj blodstrømshastighed ved fx anstrengelse, graviditet, feber, for højt stofskifte eller anæmi (blodmangel) kan også føre til mislyd

Forekomst

• Mislyd over hjertet er et almindeligt (50-90 %) fund hos børn. Op til 80 % af skolebørn kan have hjertemislyd under visse omstændigheder. Hyppigheden af medfødte hjertefejl er omtrent 1 %. Mindst 80 % opdages i første leveår, og de fleste af disse diagnosticeres kort efter fødslen
• Sandsynligheden for hjertesygdom blandt børn med mislyd er lav (< 5 %)
• Ofte kan lægen fastslå, om en mislyd giver mistanke om hjertesygdom, alene ved at lytte på hjertet. Er der mistanke om hjertesygdom, vil barnet blive henvist til nærmere undersøgelse på børneafdeling

Hvad kan årsagen være?

Almindeligst

• Fysiologisk mislyd, hvilket er en mislyd, der ikke er associeret med hjertesygdom
  • Optræder i perioder hos de fleste små børn
  • Mislyden medfører ingen symptomer, men høres oftere, når barnet har anstrengt sig eller har feber
  • Mislyden er systolisk og høres sædvanligvis stærkest, når barnet ligger på ryggen
  • Forsvinder når barnet kommer op og sidde

Sjældnere årsager

• Atrieseptumdefekt (ASD)
  • Hul i skillevæggen mellem de to forkamre (atrierne) i hjertet. Hullet er til stede i hele fosterlivet, og lukker sig normalt kort tid efter fødslen. Nogle gange lukker hullet sig ikke, og så er der er tale om en ASD
  • Små ASD'er er hyppige. De fleste giver ingen symptomer og kræver ingen behandling
  • Store ASD'er kan give tendens til nedre luftvejsinfektioner og åndenød ved anstrengelse. Kræver ofte operation
• Ventrikelseptumdefekt (VSD)
  • Hul i skillevæggen mellem de to hjertekamre (ventriklerne)
  • Forekommer hos 2 % af nyfødte. De fleste er små og giver ingen symptomer. Kræver oftest ingen behandling
  • Høres som systolisk mislyd
  • En stor VSD fører til dårlig trivsel og hjertesvigt. Ofte er operation nødvendig
• Persisterende ductus arteriosus (PDA)
  • I fosterlivet fungerer lungerne ikke. Derfor bliver blodet i fosterlivet ført fra hjertet forbi lungekredsløbet via en "genvej" (ductus arteriosus) fra lungepulsåren til hovedpulsåren (aorta). Normalt lukkes ductus arteriosus indenfor få dage efter fødslen
  • Hvis ductus arteriosus ikke er lukket inden 2 uger efter fødslen, lukker den sig sædvanligvis ikke af sig selv
  • Det medfører øget belastning af hjertet, og medicinsk eller kirurgisk behandling er nødvendig
  • Mislyden høres som kontinuerlig mislyd, "maskinhalslyd", i både systole og diastole
• Koarktation af aorta
  • Er en indsnævring i hovedpulsåren (aorta)
  • Tilstanden forekommer dobbelt så ofte hos drenge som hos piger
  • Spædbørn kan have hjertesvigt, mens børn og voksne sædvanligvis er uden symptomer
  • Systolisk mislyd som stråler til ryggen
• Fallots tetralogi
  • Består af flere hjertefejl
  • Er den mest almindelige årsag til såkaldt medfødt cyanotisk hjertefejl. Cyanose betyder at barnet har tendens til at blive blåt
  • Medfører nedsat fysisk ydeevne
  • Systolisk mislyd

Hvad gør lægen?

Sygehistorien

• De fleste børn med hjertemislyde har ingen symptomer

Hvad vil lægen gerne vide:

• Var der problemer i graviditeten, under fødslen eller i tiden lige efter fødslen?
• Er der tegn på hjertesygdom
  • Hos spædbørn med betydende hjertelidelse vil denne ofte vise sig ved problemer med at die og tage på i vægt. Desuden kan barnet være cyanotisk, det vil sige have blålig misfarvning af huden. Barnet kan også have hurtig vejrtrækning, ligesom leveren evt. kan være forstørret på grund af hjertesvigt
  • Funktionsnedsættelse? Har barnet samme fysiske formåen som jævnaldrende?
  • Vokser barnet normalt? Lægen vil vurdere vækstkurver
  • Har barnet andre sygdomme, som er associeret med medfødt hjertesygdom
  • Er der andre i familien med medfødt hjertesygdom 

Lægeundersøgelsen

• En grundig hjerteundersøgelse af børn omfatter inspektion af brystkassen, hjerte- og lungestetoskopi, registrering af puls i lysken, vurdering af om leveren er forstørret, samt måling af blodtryk i begge arme og begge ben.
• Lægen foretager en generel vurdering af barnet og lægger specielt vægt på almentilstand, vejrtrækning, om barnet er blåfarvet, om der er normal vækst og udvikling
• Ser efter tegn på andre misdannelser
• Evt. tager lægen et hjertekardiogram. 
• Hvis mislyd opdages på et barn med feber, og barnet i øvrigt ikke har tegn på hjertesygdom, bør barnet undersøges igen, når feberen er væk, da feber i sig selv kan medføre mislyd

Henvisning til specialist eller sygehus

• Ved mistanke om hjertefejl vil barnet blive henvist til børneafdeling