Graviditetsuge 1 - den gravide

Menstruationen er ophørt, ægblæren vokser, og der er 1 uge til ægløsning

Siden puberteten har livmoderen været forberedt på en mulig graviditet. Ved menstruationen afstødes livmoderslimhinden, og det giver menstruationsblødningen.

I graviditetsuge 1 begynder slimhinden at blive bygge op igen. Slimhinden er nødvendig for, at et befrugtet æg kan sætte sig fast i livmoderhulen.

Æggene modnes frem mod ægløsning

I æggestokkene gøres flere æg klar til modning. Kun ét af disse æg slippes fri ved ægløsningen i slutningen af ugen.

Sjældent frigøres 2 æg. Hvis begge befrugtes, vil det føre til en tveægget tvillingegraviditet.

Ved en regelmæssig cyklus på 28 dage sker ægløsningen cirka 14 dage efter den første dag i menstruationen. Den ægcelle, der frigøres fra æggestokken, er omgivet af en beskyttende skal, zona pellucida. Skallen er med til at sikre, at kun én sædcelle befrugter ægget.

Når ægget løsnes fra æggestokken, indfanges det af æggelederens fangarme, som ligger omkring æggestokken.

Ægget bevæger sig mod æggelederen

Ægget føres ind i æggelederen. Små fimrehår (cilier) findes på indersiden af fangarmene. De stimuleres af hormonet østrogen og hjælper med at føre ægget i retning af æggelederens åbning.

Man kan forestille sig, at mange æg aldrig når æggelederen. Studier tyder dog på, at 98 % af alle æg når æggelederen. Der findes også eksempler på personer, som har fået fjernet en æggestok, men alligevel har fået flere børn. Det viser, at æg kan finde vej til den modsatte æggeleder.

Inde i æggelederen kan ægget blive befrugte af en sædcelle. Dette skal ske inden for et døgn. Ellers går ægget til grunde.

Sædcellerne bevæger sig mod ægget

Efter ægløsningen bevæger ægget sig gennem æggelederen mod livmoderen. Hvis der er sædceller til stede, enten efter samleje eller fertilitetsbehandling, kan du bevæge sig op gennem skeden, livmoderhalsen og livmoderhulen og videre ud i æggelederne. Dette sker i løbet af 5 til 10 minutter.

Transporten af sædcellerne hjælpes på vej af sammentrækninger i livmoderen og æggelederne. Sammentrækningerne stimuleres blandt andet af såkaldte prostaglandiner i sæden og af hormonet oxytocin, som udskilles fra hypofysen.

Oxytocin udskilles i højere grad, når en person føler sig tryg og har det behageligt, for eksempel under sex. 

Befrugtningen sker i æggelederen

Ud af de mange millioner sædceller er det kun få tusinde, der når frem til det område, hvor ægget befinder sig. Hvis en sædcelle trænger gennem æggets skal, sker der befrugtning. 

Så snart ægget er befrugtet, bliver skallen ugennemtrængelig for andre sædceller. Sædcellen mister sin hale, og sædcellens hoved smelter sammen med æggets cellekerne.

Sædceller kan overleve i skeden, livmoderen eller æggelederen op til 3 dage. Hvis befrugtning skal være mulig, skal sædcellerne være til stede fra 3 dage før ægløsning og 1 dag efter.

Det genetiske grundlag er lagt

Allerede fra undfangelsen er barnets genetiske grundlag bestemt. Det gælder blandt andet køn, hårfarve, øjenfarve og den potentiel højde. Når ægget bliver befrugtet, smelter 23 uparrede kromosomer fra ægget med 23 uparrede kromosomer fra sædcellen. Det befrugtede æg består herefter af 46 parrede kromosomer, som tilsammen danner en fuldstændig celle.  

Læs også

• Graviditetsuge 0 - den gravide

• Graviditetsuge 1 - embryon

• Graviditetsuge 2 - den gravide

• Graviditetsuge 2 - embryon

• Råd og vejledning til gravide