Spasticitet er en tilstand, hvor man har øget spænding i musklerne. Spasticitet skyldes en skade på det system i centralnervesystemet (hjerne eller rygmarv), som styrer bevægelse af musklerne.
Ved spasticitet bliver bevægelserne stive. Det er almindeligt, at man føler, at musklerne "syrer til". Spasticitet kan være forbundet med kramper, smerter og ukontrollable spjæt.
Det kan variere fra person til person, hvor alvorlig spasticiteten er. Nogle kan have svært ved enkle ting som at spise eller vaske sig.
Når lægen undersøger nervesystemet (neurologisk undersøgelse) finder lægen livlige reflekser. Arme og ben er stive. Over albueleddet er bøjemusklerne stærkere end strækkemusklerne, mens det er omvendt i benene, hvorfor en spastisk arm ofte er bøjet, og et spastisk ben er strakt.
Stivhed i muskler.
Ved at bevæge arme og ben samt ved at undersøge reflekserne kan lægen afgøre, om der er tale om spasticitet.
Årsagen til spasticitet er en skade i forbindelsen mellem muskel og hjerne. Normalt sender hjernen signaler, der både fremmer og hæmmer muskelspænding. Sker der en skade i hjerne eller rygmarv, medfører det en ubalance, så muskelspænding er større end hæmning af muskelspænding. Dette medfører, at muskelspændingen øges, hvilket fører til stive bevægelser, såkaldt spasticitet.
De sygdomme, som oftest medfører spasticitet, er:
Spasticitet forværres ofte ved smerte og infektion, og mindskes når disse symptomer er behandlet.
Der findes meget sjældne former for arvelig spasticitet, men ved de fleste personer med spasticitet skyldes det en skade på centralnervesystemet.
En vis grad af spasticitet kan være nyttig, fordi den gør benet stivere og derfor lettere at stå på, hvis benet også er svagt.
Fysioterapi kan hjælpe med at forhindre stive led og hindre svaghed mest muligt.
Hvis spasticiteten er smertefuld eller er til hindring for aktiviteter, kan det ofte lindres med medicin. De mest anvendte lægemidler kaldes baklofen og sirdalud.
I nogle tilfælde kan det hjælpe at sprøjte botulinumtoksin ind i den spastiske muskel. Sidstnævnte behandling kan komme på tale, hvis det er enkelte eller få muskler, som er spastiske.
Holde dig i god form og træne, selvom du har spasticitet.
Forebygge blodprop i hovedet ved at leve sundt og formindske din risiko for at komme til skade med hoved eller ryg. Derudover kan man ikke gøre noget for at undgå spasticitet.
Spasticitet vil være til stede hele livet og afspejler skaden i nervesystemet (hjerne og rygmarv). Hvis der ikke er udvikling i den sygdom, der har medført spasticitet, vil der heller ikke være nogen væsentlig forværring i udbredelsen af spasticiteten.
Spasticitet er ikke farlig, men afspejler sygdom i centralnervesystemet. Spasticitet kan gøre det vanskeligt at udføre pleje, hvis spasticiteten er udtalt.
Spasticitet er relativt sjældent. Spasticitet ses hos børn med eksempelvis cerebral parese, og hos voksne efter skade i centralnervesystemet i form af f.eks. hjerneblødning, blodprop i hjernen, rygmarvsskade eller multipel sklerose.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
