Hjernehindebetændelse som er forårsaget af meningokokker, Neisseria meningitidis, kaldes også for smitsom hjernehindebetændelse
Omkring 5-40 % af raske personer er bærere af meningokokker i næsesvælget, uden at være syge
Man kan derfor godt blive smittet, selv om personen, man bliver smittet af, ikke selv er syg.
Hvis nogen i nærheden har smitsom hjernehindebetændelse, er der en vis fare for, at de som befinder sig i omgivelserne også kan blive smittet
Det er derfor vigtigt at kende og reagere på faresignalerne på denne sygdom
Nære kontakter til patienter med mistænkt eller påvist meningokoksygdom tilbydes forebyggende behandling med antibiotika og eventuelt vaccination
Hvad er hjernehindebetændelse?
Hjernehindebetændelse (meningitis) er en infektion, som rammer hjernehinderne (meninges), og kan skyldes bakterier, virus og sjældnere svampe. Hjernehindebetændelse forårsaget af meningokokker, Neisseria meningitidis, kaldes også smitsom hjernehindebetændelse (smitsom meningitis). Meningokokker kan også give blodforgiftning, sepsis, og invasiv meningokoksygdom er fælles betegnelse for hjernehindebetændelse og/eller blodforgiftning. Der blev i 2024 kun anmeldt 26 tilfælde af meningokoksygdom i Danmark.
Man kan være rask og gå rundt med meningokokker i næsesvælget, hvilket kaldes rask bærertilstand. Omkring 10 % af befolkningen er raske smittebærere, og blandt teenagere er det helt op til 30 %. Man kan derfor godt blive smittet med meningokokker, uden at have været i kontakt med en person, der er syg. Færre end 1 % af bærere vil udvikle meningokoksygdom.
Meningokokker smitter ved direkte kontakt mellem to personer eller ved dråbesmitte ved hoste og nys. Hvis nogen i nærheden har smitsom hjernehindebetændelse, er der en vis fare for, at nære kontakter i omgivelserne også kan blive smittet. Det er derfor vigtigt at vide, hvad der er faresignalerne ved denne sygdom.
Der går normalt 2-10 dage, hyppigst 3-4 dage, fra smitte, til der opstår symptomer.
Se animation om hjernehindebetændelse (meningitis):
Hvad er faresignalerne på hjernehindebetændelse?
Symptomerne ved meningokoksygdom er i starten ikke særligt karakteristiske. De ligner symptomer, som ses ved ufarlige infektioner. Tilstanden kan dog ændre sig i løbet af få timer. Faresignaler kan være:
Høj feber og hovedpine
Smerter i led og muskler
Kvalme og opkastninger
Nakkestivhed (her vil sygdommen være begyndt at udvikle sig)
Udslæt i form af røde prikker (petekkier) som ikke forsvinder ved tryk med et vandglas.
Bensmerter, lysskyhed (fotofobi), konfusion og hudblødninger større end 2 mm. øger risikoen for meningokoksygdom
Hvad gør jeg, hvis personer, jeg har været i nær kontakt med, har hjernehindebetændelse?
Styrelsen for Patientsikkerhed bliver informeret om alle tilfælde af mistænkt og verificeret smitsom meningitis. Nære kontakter til patienter med smitsom meningitis vil blive tilbudt forebyggende antibiotisk behandling. Nære kontakter er personer, der har sovet under samme tag, som patienten indenfor 10 dage fra sygdommes start, eller er "kyssekæreste" med patienten. Nære kontakter vil i de fleste tilfælde også blive tilbudt gratis vaccination mod meningokokker
Hvem der tilbydes forebyggelse afgøres af overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, som også kan vælge at udvide personkredsen efter en konkret vurdering.
Personer i nedenstående grupper skal være ekstra opmærksomme på faresignaler:
Anden familie og nære venner
Børn, som er hos samme dagplejemor eller børnehave
Unge, som har boet sammen på efterskoler, kaserner eller lignende
Hvis man tilhører en af disse grupper, bør man kontakte sin læge og forklare situationen. Vær på opmærksom på de faresignaler, som er nævnt ovenfor.
Værd at vide
Smitsom hjernehindebetændelse skyldes bakterier, som kaldes meningokokker. Meningokokker er bakterier, som mange raske mennesker har i næsesvælget. Da der findes mange raske bærere af meningokokker, kan man blive smittet, uden at personen, man bliver smittet af, selv har sygdommen. Man skal derfor altid være på vagt over for signalerne på sygdommen.
