Meningitis

Diagnose

Sygehistorie

En eller flere af følgende symptomer:

• Feber

• Hovedpine

• Lysskyhed

• Konfusion/bevidsthedsændring

• Kvalme og opkastninger

• Udslæt

• Kramper

• Underekstremitetssmerter

Kliniske fund

• Feber

• Hovedpine

• Lysskyhed

• Konfusion

• Påvirket bevidsthed

• Fokale neurologiske udfald

• Nakkestivhed

• Petekkier

• Hos børn positiv Kernig´s tegn (patienten liggende, hofterne flekterede til 90°, man kan ikke fuldt ekstendere patientens knæled) eller positiv Brudzinsky´s tegn (passiv fleksion af nakken medfører fleksion i hofte – og knæled)

Den klassiske triade med feber, nakkerygstivhed og bevidsthedspåvirkning ses hos <40%.

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ikke indiceret ved mistænkt eller sikker diagnose

• Hvis muligt: bloddyrkning inden antibiotikabehandling. Bloddyrkning må dog ikke forsinke indlæggelse

Andre undersøgelser hos specialist eller på sygehus

• Under indlæggelse

  • Lumbalpunktur evt. med måling af intrakranielle tryk (ICP). Retningslinjer for prøveindsamling kan variere fra hospital til hospital

    • Klinisk biokemi: leukocytter + differentialtælling, glukose, laktat, erytrocytter og protein (2-3 glas á 20 dråber). Undgå at sende det første glas pga. risiko for blodtilblanding

    • Klinisk mikrobiologi: Mikroskopi og dyrkning (1 glas á 20 dråber) samt multiplex PCR (f.eks QIASTAT / BIOFIRE) (1 glas á 20 dråber) 

    • Ekstra glas (2 glas á 20 dråber) til eventuel supplerende diagnostik (gemmeglas til køleskab)

  • CT-/MR-cerebrum. Udføres før lumbalpunktur hvis kontraindikation for lumbalpunktur

  • Otoskopi

  • Røntgen af thorax

  • Til mikroskopi, dyrkning og resistens: Podning fra svælg, sår, petekkier, ekspektorat, blod og urin

  • Afhængig af klinik: Podning/punkturer fra ansamlinger, sår eller lignende, PCR for atypiske luftvejspatogener på ekspektorat (alternativt svælgpodning), ekspektorat til D+R, EEG (NCSE), Ekkokardiografi,  øre-næse-hals-tilsyn mv.

  • CT/MR af cerebrum med kontrast i anbefales løbet af de første døgn hos voksne, men kan udelades hos yngre personer med meningokokmeningitis uden kendt disposition til infektionssygdom eller ved ukomplicerede forløb

Diagnostiske kriterier^1,2

Bakteriel meningitis

• Eksakte grænser for spinalvæskeforandringer ved akut bakteriel meningitis findes ikke - men ved bakteriel meningitis ses ofte en eller flere af følgende værdier:

  • CSV > 400 x10⁶ leukocytter/L, og > 75 % neutrofile granulocytter

  • CSV/blodglukose ratio < 0,4

  • CSV-protein > 0,5 g/L (patienter >65 år, protein >0,7 g/L)

  •  CSV-laktat > 3,5 mmol/L 

  • Mikroorganismer påvist ved akut CSV-mikroskopi eller PCR

    Korrektion af spinalvæskeleukocyttal ved blodtilblanding: Korrigeret spinalvæske-leukocytter = spinalvæske-leukocytter - (blod-leukocytter x spinalvæske-erytrocytter/blod-erytrocytter) Hvilket ca. svarer til at fratrække én (1) CSV-leukocyt per 1000 CSV-erytrocytter

• Lymfocytær pleocytose kan ses ved f.eks. Listeria- og tuberkuløs meningitis, neuroborreliose og -syfilis, tidligt (< 6-8 timer) i forløbet af bakteriel meningitis, hvis der forud for lumbalpunktur er givet antibiotisk behandling

• Bakterier, påvist ved dyrkning eller mikroskopi af cerebrospinalvæske

• Bakterier påvist ved bloddyrkning

• Positiv PCR (QIASTAT/BIOFIRE)

Viral meningitis

• Cerebrospinalvæske ofte med leukocyttal 25-800 mio/l, normaliseres ofte på 10-14 dage

• Celletyper: Efter 48-72 timer dominerer mononucleære celler helt

• Højere celletal kan ses ved enterovirusmeningitis

• Spinal-protein er normalt eller let forhøjet, og der er normal CSV/blod glukoseratio

• Specifik PCR/QIASTAT/BIOFIRE positiv for enterovirus, Herpes simplex virus (HSV) 1 +2, varicella zoster virus (VZV)

• Intrathekal antistof syntese positiv for HSV, VZV og Borrelia - bestemmelse af intrathekal antistof syntese kræver medfølgende serumprøve

• Fæces til undersøgelse for enterovirus

Differentialdiagnoser

• Alle akutte infektionssygdomme, herunder sepsis, influenza, virusinfektioner med eksantem

• Hjerneabsces

• Subaraknoidalblødning

• Schønlein-Henoch's purpura

Behandling

Behandling præhospitalt

Anbefalinger til henvisende læge

Ved mistanke om meningokoksygdom (febrilia og petekkier) startes straks behandling med: 

• Benzylpenicillin 5 MIE i.v./dybt i.m. med 1/2 dosis på hver side eller ceftriaxon 2g i.v./i.m.

  • Børn >4 uger: penicillin 100.000 IE (60 mg)/kg (max. 5 mio IE/3 g) i.v./i.m./i.o.,

    • eller penicillin i forhold til alder: 

      • Under 1 år: 1 mio IE (0,6 g)

      • 1-9 år: 2 mio IE (1,2 g)

      • 10-14 år: 4 mio IE (2,4 g) 

      • Over 14 år: 5 mio IE (3 g)

• Ved penicillinallergi: ceftriaxon 2g i.v./i.m.

  • børn >4 uger: ceftriaxon 50 mg/kg i.v. eller i.m. (max. 2 g).

• Der gives ikke dexamethason præhospitalt

• Omgående indlæggelse med kørsel 1. Patienten lægeledsages

Behandlingsmål

Målet er, at patienter med bakteriel meningitis påbegynder behandling med steroid/antibiotika inden for 30 minutter efter ankomst til hospital

• Bakteriel meningitis²:

  • Initial håndtering efter ABCDE-principperne (sikre frie luftveje, respiration og cirkulation (ABC), funktions- og bevidsthedsvurdering (D) og helkropsundersøgelse (E))

  • Lumbalpunktur foretages straks – indenfor 15-30 minutter efter ankomst til hospital. Lumbalpunktur udsættes ved

    • Dilateret, trægt- eller ikke lysreagerende pupil eller fokale neurologiske udfald (pareser)

    • Svær (ukontrollerbar) motorisk uro, kramper eller svær respirations- eller kredsløbsinsufficiens

    • Infektion ved indstikssted for lumbalpunktur

    • Blodfortyndende behandling er ikke en kontraindikation for lumbalpunktur af voksne, hvis der er mistanke om bakteriel meningitis eller viral encefalitis, men der kan være indikation for behandling, der nedsætter risiko for blødning⁹ 

    • For børn >4 uger er kontraindikationer for lumbalpunktur:

      • hvis de er ABC ustabile 

      • har udbredte hudblødninger større end 2 mm eller anden mistanke om koagulopati 

      • der er mistanke om truende inkarceration (bl.a. GCS under 9, hastigt faldende GCS (over 2 point) og/eller fokale neurologiske udfald)

      • Kramper, hvor barnet efterfølgende ikke er kommet til bevidsthed

      • Beslutning om lumbalpunktur træffes alene ud fra den kliniske tilstand, da en normal CT scanning ikke kan udelukke forhøjet intrakranielt tryk ved purulent meningitis. Sederede børn, hvor GCS ikke kan vurderes, bør ikke lumbalpunkteres

  • Der tages bloddyrkning og blodprøver (hæmatologi, CRP, nyre- og levertal), som dog ikke må forsinke lumbalpunkturen

  • Såfremt der er indikation for CT-skanning af cerebrum før lumbalpunktur, skal der altid foretages bloddyrkning og opstartes antibiotika- og steroid-behandling før CT-skanning

  • I tilfælde af klar spinalvæske, hvis mistanken om meningitis er lille, og såfremt patienten er klinisk stabil med GCS 15, kan man afvente laboratorieanalyse af spinalvæsken før start af antibiotika og steroid – almindelig udredning af fokus for patientens symptomer skal fortsættes

  • I tilfælde af klinisk mistanke om bakteriel meningitis startes altid behandling med antibiotika og steroid samt væske, uanset spinalvæskens udseende

• Observation:

  • Observeres initialt ca. 3-4 gange pr. time med respirationsfrekvens, perifer saturation, blodtryk, puls 

  • Timediurese 

  • Glasgow Coma Score (GCS) hver ½ - til hele time

  • A-punktur inkl. laktatbestemmelse ved indlæggelse og herefter ved klinisk forværring 

  • Efter 30-60 minutter gøres status og lægges plan for det videre forløb, inkl. observationsniveau samt vurdering af behov for kontakt til intensiv afdeling

  • Klinisk vurdering er indiceret hver time, indtil tilstanden er stabiliseret

  • Sengeleje med eleveret hovedgærde 25-30 grader

• Indikation for intensiv terapi:

  • GCS under 10

  • Hastigt fald i GCS fra 13-15 til 10 på få timer

  • Kramper

  • Pupildifferens

  • Ukontrollabel uro/agitation

  • Cirkulatorisk/respiratorisk svigt eller manglende stabilisering

• Mål for behandling (voksne)

  • GCS > 10 og intet fald siden indlæggelsen

  • PaO2 > 10 kPa, saturation >93 % 

  • BT med MAP (mean arterial pressure) 80 mmHg (MAP = ((2*diastole + systole) /3)).

  • Timediurese > 0,5 ml/kg/time 

  • Normalisering af metabolisk acidose (BE -3 til +3) 

  • Laktat < 2,0 mmol/L 

  • P-Natrium 137-144

Generelt om behandlingen

• Behandling af bakteriel meningitis består af intravenøs antibiotika-, steroid- og væsketerapi samt fokusudredning

• Alle patienter, indlagt for bakteriel meningitis, dråbeisoleres indtil 24 timer efter 1. antibiotikadosis, eller indtil der er påvist anden sikker ætiologi end Neisseria meningitidis

• Behandling af viral meningitis består af symptomlindring og væsketerapi. Intravenøs antiviral behandling med aciclovir ved bestyrket mistanke om HSV- eller VZV meningitis (og selvfølgelig ved encephalit) 

Råd til patienten

• Vær opmærksom på, om nogen i omgangskredsen er syge 

• Undlad at ryge

• Blive vaccineret; vaccinen er dog ikke 100 % effektiv

Medicinsk behandling

Under indlæggelse

• Antibiotika

  • • Inj. ceftriaxon 4 g x 1 daglig i.v. + Inj penicillin 3 MIE x 6 daglig i.v. Penicillin kan udelades, hvis patienten er < 50 år, og uden risikofaktorer for Listeria monocytogenes. Risikofaktorer er bl.a. immunosuppressiv behandling, diabetes, cancer eller graviditet.

    • Ved allergi overfor penicillin/cefalosporin: Inj. meropenem 2 g x 3 daglig i.v.

  • Børn >4 uger: Ceftriaxon 100 mg/kg i.v. (max. 4 g) x 1 (injektion over 2-3 minutter)

    • Ampicillin gives ikke rutinemæssigt – kun ved specifik mistanke om Listeria (f.eks. kendt fødevareudbrud eller febril gastroenteritis) og til børn med primær eller sekundær immundefekt eller børn med underliggende systemisk sygdom, f.eks. diabetes, lever- eller nyresygdom (100 mg/kg (max. 3 g) x 4 i.v.)

• Steroid 

  • Dexamethason 10 mg i.v. × 4 i fire døgn påbegyndes samtidig med antibiotisk behandling hos alle patienter med formodet eller verificeret akut bakteriel meningitis. Dexamethason gives normalt ikke i tilfælde, hvor antibiotikabehandling i meningitisdoser allerede har været opstartet i mere end 4-6 timer.

  • Steroid er vist at forbedre overlevelsen, samt at reducere høretab ved bakteriel meningitis

  • Kan i visse tilfælde startes op til 12 timer efter antibiotika hvis: 

    • Patienten har behov for behandling i intensiv regi eller - der er påvist hjerneødem på hjernescanning

  • Steroid skal fastholdes ved fund af pneumokokker og H. influenzae og kan evt. vælges fastholdt ved anden ætiologi

  • Dexamethason foretrækkes, men kan erstattes af methylprednisolon indtil dexamethason er fremskaffet (40 mg er ækvivalent til dexamethason 10 mg)

  • Børn > 4uger: 

    • Dexamethason gives kun ved (skal opfylde alle 3 krav):

      • Alder over 3 måneder

      • Ingen hudblødninger

      • Spinalvæske, der bekræfter høj risiko for purulent meningitis, dvs.

        •  spinalvæske, der er skyet, eller

        •  spinalvæske med leukocytter over 1.000 mio/L, eller

        •  spinalvæske med protein over 1 g/L og pleocytose, eller

        •  spinalvæske med bakterier ved akut mikroskopi

    • Dosis er 0,15 mg/kg (max. 10 mg) i.v. og gives senest 4 timer efter antibiotika. Antibiotika må ikke afvente beslutning om dexamethason. Hvis barnet ikke lumbalpunkteres, undlades dexamethason

  • Dexamethason gives ikke rutinemæssigt til børn og unge, da der ikke er sikker evidens for effekt på sequelae for andre bakterier end Haemophilus influenzae serotype b (ekstremt sjældent pga. vaccination). Hvis dexamethason er påbegyndt efter ovenstående kriterier, og der findes vækst/pos. PCR af Haemophilus influenzae eller pneumokokker, gives dexamethason 0,15 mg/kg x 4 i 4 døgn

• Penicillinresistens forekommer hos ca. 5% af pneumokokker og meningokokker. Overgang til penicillin monoterapi anbefales først, når resistensundersøgelse foreligger

Den antibiotiske behandling efter påvisning af mikrobiologisk agens (Tabel 1). Der gives intravenøs behandling i hele perioden. Den anførte behandlingstid er minimumsvarighed.

• Viral meningitis: Oftest udelukkende symptomlindrende behandling. I tilfælde af HSV eller VZV meningitis: inj. aciclovir

Anden behandling

• Ved sepsis eller septisk shock anvendes isoton NaCl (0,9 %) som infusionsvæske 

• Hyponatriæmi skal undgås. Hypoosmolære væsker (Ringer, Na-K-glukose og isoton glukose) anbefales ikke, da risikoen for hyponatriæmi og heraf følgende hjerneødem formentligt øges.

  • Ved ændret bevidsthed og hyponatriæmi (<135 mmol/L): Giv bolus 1ml/kg a 1 mmol/ml NaCl i.v. eller 2 ml/kg af 3% (0.5 mmol/ml) NaCl – denne bolus gentages til bedring i bevidsthed eller p-Na øget 6 mmol/L (~3 bolus). Ved normal bevidsthed tilstræbes, at p-Na ikke falder yderligere. Behandling med 0.9 % NaCl er førstevalg.

• Ved faldende bevidsthedsniveau kan der være indikation for monitorering af den intrakranielle tryk

Forebyggende behandling

• Meningokoksygdom^3,2

  • Antibiotikaprofylakse gives med henblik på

    • At udrydde bærertilstand med meningokokker hos personer, der har haft bakterien i næsesvælget i lang tid, og dermed har opbygget en vis immunitet (disse personer kan smitte andre personer) og

    • At udrydde bærertilstand hos nyligt smittede (som har en risiko for selv at blive syge)

  • Der skal ved meningokokmeningitis gives forebyggende antibiotikaprofylakse til husstandskontakter, og personer der har sovet med eller kysset patienten indenfor de seneste 10 dage

  • Der gives tablet ciprofloxacin 500 mg p.o. som engangsordination eller 20 mg/kg til børn, dog højest 500 mg

  • Ved allergi/graviditet gives i stedet inj. ceftriaxon 250 mg i.m. (børn < 15 år 125 mg i.m.)

  • Ciprofloxacin som engangsordination er ikke kontraindiceret til børn, ammende kvinder eller personer med epilepsi

  • Der foretages initialt telefonisk, efterfølgende skriftlig, anmeldelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, som beslutter, hvorvidt der er andre end husstandslignende kontakter, der skal behandles forebyggende med ciprofloxacin og vaccination

  • Vaccination supplerer effekten af antibiotikaprofylakse og har til formål at forhindre nye tilfælde på lidt længere sigt. Vaccinen skal gives inden for 4 uger efter eksposition via EL (gratis)

  • Det estimeres, at man skal vaccinere mindst 1.000 personer for at forebygge yderligere ét tilfælde af meningokoksygdom

  • Hverken antibiotikaprofylakse eller vaccination er 100 % effektiv. Personer, der har fået forebyggende behandling, skal derfor fortsat være opmærksomme på sygdomstegn

  • I Danmark er der registreret to firevalente konjugerede vacciner, Nimenrix og Menveo, til beskyttelse mod meningokok sygdom af serogruppe A, C, Y og W135. Desuden to vacciner, Bexsero og Trumenba til beskyttelse mod meningokokker serogruppe B⁸

    • Nimenrix® Børn i alderen 6 uger til og med 5 måneder: To doser, hver på 0,5 ml, med et interval på 2 måneder. En tredje (booster) dosis anbefales ved 12 måneders alderen
      Børn fra 6 måneder til og med 11 måneder: En dosis på 0,5 ml efterfulgt af en booster ved 12 måneders alderen. Dog skal der være et interval på mindst 2 måneder mellem disse vaccinationer. Børn ≥ 1 år og voksne: En enkelt dosis på 0,5 ml.  kan anvendes til børn ≥ 6 uger og voksne. Der gives én dosis. Beskyttelsen antages at vare i ti år

    • Menveo® kan anvendes til børn ≥ 2 år og voksne. Der gives én dosis. Beskyttelsen antages at vare i fem år

    • Bexsero® er godkendt til beskyttelse mod meningokoksygdom af gruppe B hos voksne og børn > 2 måneder 

    • Trumenba til voksne og børn > 10 år. Gives som 2 eller 3 doser. Behovet for boosterdosis er endnu ikke fastlagt

• Invasiv pneumokoksygdom

  • Pneumokokvaccination anbefales til patienter efter pneumokokmeningitis, inklusive pneumokokmeningitis (PCV20 (Prevenar 20) eller PCV13 (Prevenar13) + PPV23 (Pneumovax). PCV21 (Capvaxive) er godkendt til voksne >18 år

Henvisning

• Alle med klinisk mistanke om meningitis indlægges akut med kørsel 1 og lægeledsagelse, og der opstartes straks antibiotisk behandling. Kontakt vagthavende infektionsmediciner eller pædiater

Opfølgning

Plan

• Ambulant kontrol anbefales efter ca. 2 uger, 1 og 3 og evt. 6 måneder

• Børn: tid til ambulant kontrol 4-6 uger efter udskrivelse

Hvad bør man kontrollere

• Systematisk udspørgen til almindeligste følgetilstande som søvnvanskeligheder, hovedpine og koncentrationsbesvær

• Kontrol af neurologisk status, overvej henvisning til neuropsykolog / kommunalt hjerneskadecenter

• Der anbefales kontrol af hørelse med audiometri efter udskrivelse

• Synsundersøgelse

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Til dels afhængig af tidlig diagnose og adækvat behandling

• Der kan ses neurologiske sequelae i form af kognitive forstyrrelser til specielt encephalitis og bakteriel meningitis, høretab ved bakteriel meningitis

Komplikationer

• Multiorgan svigt

• Septisk shock

• Dissemineret Intravaskulær Coagulopati (DIC) 

• Hjerneødem med risiko for incarceration

• Kramper 

• Død

Prognose

• Bakteriel meningitis: Prognosen til dels afhængig af tidlig diagnose og adækvat behandling. For meningokokmeningitis uden sepsis er case-fatality rate 2-5 %; for pneumokokmeningitis 15-20 % i høj-indkomstlande

• Viral meningitis: Som regel god, men mange har langvarige neurokognitive klager fx. hovedpine, koncentrationsbesvær og mental udtrætbarhed

Basisoplysninger

Definition

• Meningitis er en inflammation af hjernens hinder (pia mater, arachnoidea mater og dura mater) og subarachnoidalrummet

• Bakteriel og viral meningitis er infektion i hjernehinderne

Sammendrag¹

• Bakteriel meningitis er globalt en af de vigtigste dødelige infektionssygdomme

  • I Danmark er den hyppigste årsag til bakteriel meningitis Streptococcus pneumoniae og Neisseria meningitidis

  • Forebyggelse og hurtig iværksættelse af relevant behandling i tilfælde af mistænkt eller bekræftet bakteriel meningitis er essentiel for at reducere sygelighed og dødelighed

• Viral meningitis ses hyppigst hos yngre voksne og er som regel selvlimiterende

  • Hyppigste ætiologi er enterovirus eller HSV type 2. Ofte påvises ikke noget ætiologisk agens.

Forekomst

• Forekomsten af bakteriel meningitis har gennem en årrække været faldende i Danmark⁷ (Fig. 1) og i 2021 blev der kun registeret 86 tilfælde. Hyppigste årsag er fortsat Streptococcus pneumoniae og Neisseria meningitidis

• Pneumokokmeningitis er ofte, på tværs af aldersgrupper, forudgået af anden sygdom, så som andre infektioner (øreinfektion, pneumoni), men også endokrine sygdomme, lungesygdom eller diagnoser forenelige med sygdom i centralnervesystemet^1,5

• Den højeste incidens af invasiv pneumokoksygdom (IPS) (sepsis og meningitis) ses hos børn < 2 år og voksne > 65 år. Vaccination mod pneumokokker blev indført i børnevaccinationsprogrammet i 2007 og til alle voksne med øget risiko for IPS.

  I Danmark er den højeste forekomst af meningokoksygdom registreret i 1987 og i 1993, med hhv. 287 og 276 tilfælde. Siden har der været et gradvist fald i forekomsten (se figur nedenfor)

• I 2024 blev der anmeldt 26 tilfælde af invasiv meningokoksygdom. Incidensen har været lav de seneste år - særligt under tiden med corona-restriktioner.

• I 2019 var der 56 tilfælde, hvilket skyldes en kraftig stigning af gruppe W, og denne dominans fortsatte i 2020, hvor 47% af alle tilfælde var forårsaget af gruppe W. 

• Meningokokker serogruppe B er igen den hyppigst forekomne serogruppe i Danmark (figur nedenfor). 

Ætiologi og patogenese

• Ætiologi varierer med alder: 

  • Nyfødte hyppigst Gruppe B Streptokokker eller pneumokokker, Listeria monocytogenes, Escherichia coli

  • Børn: Pneumokokker, meningokokker, gruppe B streptokokker

  • Teenagere og voksne: Meningokokker, pneumokokker

  • Ældre voksne:  Meningokokker, pneumokokker, Gruppe B streptokokker, Listeria monocytogenes

Disponerende faktorer³

• Bakteriel meningitis:

  • Streptococcus pneumoniae: Infektion som fx øreinfektion og pneumoni; anden underliggende sygdom, defekt i dura eller misbrug (alkohol)

  • Neisseria meningitidis: Risikoen for, at nære kontakter til et tilfælde af meningokoksygdom selv bliver syge inden for de næste 30 dage, vurderes at være ca. 0,3 %, hvis der ikke gives forebyggende behandling. Disponerende faktorer kan være: Genetisk betinget øget modtagelighed for meningokoksygdom, fx komplement defekt, øget eksponering for særligt sygdomsfremkaldende typer af meningokokker og faktorer i omgivelserne, fx trange boligforhold med mange samboende (”crowding”) og tobaksrøg

• Viral meningitis:

  • Enterovirus meningitis ses oftest hos forældre til mindreårige børn, som har haft gastroenteritis forårsaget af enterovirus

Anmeldelsespligt

• Tilfælde, hvor Neisseria meningitidis er påvist eller mistænkt som årsag til sygdom, skal vagthavende læge anmelde telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed. Hverdage i dagtid tlf 72 22 74 50. Døgnvagt øst for Storebælt: 70 22 02 68. Vest for Storebælt 70 22 02 69.

• Kun invasiv meningokoksygdom, herunder altid meningitis, skal anmeldes elektronisk via SEI2 ”smitsomme sygdomme”. Den skriftlige anmeldelse skal ske successivt med den telefonisk anmeldelse

• Pligten til anmeldelse omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn eller obduktion konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af denne sygdom, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Link til vejledninger

• Dansk Pædiatrisk Selskab - Purulent meningitis hos børn og unge mellem 4 uger - 18 år

• DASAIM - Hyponatriæmivejledning

• Dansk Selskab for Infektionsmedicin: Behandling af akut bakteriel meningitis hos voksne (2025)

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• I tilfælde af eksposition bør patienten informeres om mulige symptomer og forebyggende tiltag

• I efterforløbet af meningitis eller encephalitis bør patienten informeres om mulige følgetilstande og undersøges for det

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Hjernehindebetændelse, information til forældre og ansatte

• Information til unge om smitsom hjernehindebetændelse

• Råd til kontakter ved smitsom hjernehindebetændelse

• Hjernehindebetændelse og senfølger 

Illustrationer

Billeder

• Animation om hjernehindebetændelse

• Petekkier

• Nærbillede af petekkier og ekkymose