Lammelser

Hvad er lammelser?

Om nervesystemet

• Nervesystemet består af hjernen, rygmarven, nerver og et system, som styrer de ubevidste funktioner i de indre organer (det autonome nervesystem)
• Hjernen og rygmarven udgør det centrale nervesystem
  • I overgangen mellem hjernen og rygmarven krydser nervebaner fra højre hjernehalvdel over til venstre side af rygmarven. Tilsvarende krydser nervebaner fra venstre hjernehalvdel over til højre side. Denne krydsning gør, at skader i den ene hjernehalvdel giver symptomer i modsatte side af kroppen
• Fra rygmarven går der 28 par nerverødder ud til arme og ben. Hvert par består af en højre og en venstre nerverod. Hver nerverod består af en del, som sender signaler ud i kroppen og bevæger muskler, og en del som modtager følesanssignaler fra kroppen
• Nerverødderne deler sig i mindre nervegrene, de perifere nerver, som forgrener sig ud i muskler, hud, ben etc.

Skade på nervesystemet

• En skade på hjernen eller rygmarven kan ikke umiddelbart repareres
  • Bliver rygmarven klemt, bliver man lam i de muskler som styres af nerver, der går ud nedenfor afklemningen
  • En skade i hjernen medfører, at der kan opstå lammelser af de muskler i modsat kropshalvdel, som styres af det ramte område i hjernen
• Skader på perifere nerver kan i nogen grad repareres. Hos voksne sker det kun i mindre grad

Forskellige typer for lammelse

• Lammelser betyder nedsat kraft i muskulatur, uanset årsag
  • Paralyse betyder fuldstændig bortfald af kraft
  • Parese betyder et delvis bortfald af kraft og kan inddeles i forskellige sværhedsgrader
  • Som patient kan man have en anden opfattelse af, hvad lammelser er end lægen. Derfor er det vigtigt for lægen at forstå, hvad du mener med "lammelse", så det er vigtigt, du beskriver det tydeligt
  • Centrale lammelser
    • Sygdom i den ene halvdel af hjernen giver typisk lammelse i modsat side af kroppen
    • Sygdom i rygmarv medfører lammelse i begge ben eller eventuelt i både arme og ben
    • Ved centrale lammelser vil det påvirkede ben eller arm have øget stivhed (spasticitet)
  • Perifere lammelser
    • Kan skyldes sygdom i perifer nerve eller i muskel
    • Sygdom i nerve giver lammelse i de muskler, nerven forsyner
    • Perifere lammelser følges nærmest altid af muskelsvind og manglende reflekser
    • Ved skade på mange nerver (polyneuropati) skades de længste nerver først og mest, således at lammelserne kommer først i fødderne
  • En lammelse kan også være funktionel, dvs. uden tegn til organisk skade, og nogle gange have sammen med psykisk sygdom, belastning eller stress

Hvad kan årsagen være?

Almindelige årsager

• Diskusprolaps i lænden
  • Giver tryk på en nerverod til benet. Oftest er der stærk smerte og eventuelt tab af følesans og kraft i et område af benet. Der kan også ses manglende senereflekser
• Diskusprolaps i nakken
  • Giver tryk på en nerverod, der går til nakke eller arm
  • Smerte, nedsat følesans og eventuelle lammelser vil da ramme skulderen eller armen. Der kan også ses manglende senereflekser
• Tværsnitssyndrom
  • Total lammelse (paralyse) på begge sider nedenfor skadestedet i ryggen
  • Kan skyldes forsnævring i ryggen, brud på ryghvirvel, svulster eller spredning fra kræftsvulst
  • Skader i nakken kan give lammelser i alle fire lemmer (tetraplegi)
  • Skader i nedre del af ryggen giver lammelser i begge ben (paraplegi)
  • Efter et stykke tid (uger) vil der ofte være påvirkning af reflekser (livlige senereflekser)
• Funktionelle lammelser
  • Patienten oplever lammelser uden, at der kan konstateres organisk årsag til lammelse af muskulaturen
  • Sværhedsgraden af lammelsen vil ofte svinge
  • Det kan være nødvendigt med genoptræning for at lære at bruge kroppen normalt igen

Tryk på perifere nerver

• Nervus medianus skade (håndleddet)
  • Karpaltunnelsyndrom skyldes, at nerven som forsyner håndfladen og de 3½ fingre på tommelfingersiden, er i klemme i håndleddet (eller noget sjældnere i albuen eller i armhulen)
  • Tilstanden kan opstå efter brudskader i håndleddet, gigtsygdomme, énsidig belastning
  • Prikken og ubehag i hånden ofte om natten, eller når armen er i ro. Det hjælper at ryste eller massere hånden. Følesansen er som regel nedsat, og der kan opstå lammelser i fingrene - især i tommelfingeren
• Nervus ulnaris skade (albuen)
  • Skyldes som regel tryk mod nerven, hvor den løber udsat på bagsiden i albuen
  • Man kan få smerter og "bedøvet følelse" i lillefingeren og lammelser i små håndmuskler
• Nervus radialis skade (overarmen)
  • Skyldes tryk mod radialisnerven på midterste bagerste del af overarmen, f.eks. ved knoglebrud eller hvis skulderen er af led
  • Skaden sker hyppigt under dyb søvn i alkoholpåvirket tilstand, ved at armen bliver liggende slapt og stille mod stoleryg eller sengekant, eller hvis nogen ligger længe på armen
  • Du får problemer med at bøje håndled og fingre opad
• Nervus peroneus skade (knæet)
  • Skyldes tryk mod nerven, hvor den løber overfladisk omkring den øverste del af skinnebenet på ydersiden
  • Kan skyldes direkte skade eller stramme støvler eller bånd under knæet
  • Du får problemer med at løfte foden op i ankelleddet

Sjældne årsager

• Myastenia gravis
  • Sjælden, hyppigst blandt kvinder
  • Lammelserne kommer ved aktivitet, idet musklerne bliver trætte
  • De første symptomer vil typisk være hængende øjenlåg og/eller dobbeltsyn
• Akut polyradikulit, Guillain Barré-syndrom
  • En sjælden sygdom, hvor man ofte 2-3 uger forinden har haft en infektion som forkølelse, halsinfektion, tarminfektion eller influenza
  • Begynder med opadstigende snurren og lammelser i ben. Kan over timer til dage/uger udvikle sig til total lammelse af alle muskler i kroppen
• Amyotrofisk lateralsklerose
  • Sygdom som typisk opstår efter 50-årsalderen. Tiltagende svaghed i hænder/fødder, musklerne forsvinder, tiltagende besvær med at synke og tale
  • Det er typisk for tilstanden, at følesansen er helt normal
• Svulst eller sygdom i rygmarven
  • Sjælden. Den hyppigste årsag er spredning fra kræftsvulst andet sted i kroppen. Andre forklaringer kan være spinalstenose og syringomyeli
  • Symptomerne kommer gerne snigende - i reglen på den ene side. Tidligt i forløbet er der ofte udstrålende smerter svarende til, hvor svulsten er
  • Afhængig af hvor sygdommen befinder sig, får man nedsat kraft og følesans. Vandladning og afføring kan være påvirket

Hvad gør lægen?

Lægeundersøgelsen

• Lægen vil som regel foretage en grundig undersøgelse af det område, hvor lammelsen er
• Lægen vil eventuelt udføre en grundigere undersøgelse af nervesystemet
• Lægen vil teste muskelkraften, reflekser og følesans

Andre undersøgelser

• Afhængig af hvilke diagnoser der overvejes
  • blodprøver
  • skanning (CT- og MR-skanning)
  • nerveledning (EMG)

Henvisning til specialist eller sygehus

• Akutte og alvorlige lammelser medfører som regel, at man indlægges akut på sygehus
• Mindre lammelser skal også vurderes hurtigt, men det kan ske ambulant, dvs. at undersøgelserne ikke kræver indlæggelse