Livstilsygdomme er sygdomme, som kan påvirkes af vores livsstil
Du kan øge eller reducere din risiko for at udvikle en sygdom, på baggrund af den livsstil du har. Hvorvidt du udvikler en sygdom, er et komplekst samspil mellem genetik og livsstil. Din genetik kan ikke ændres, men du kan selv vælge din livsstil
Det er sygdomme, der rammer en række af vores centrale organer, fx hjerte, hjerne lunger, muskler og led, og er lang tid om at udvikle sig
Forekomsten har været stigende, også fordi levealderen er steget
Hvad er livsstilssygdomme?
Livsstilssygdomme er et begreb, man anvender om sygdomme, som kan påvirkes af vores livsstil og rammer en række af vores centrale organer - hjerte, hjerne, lunger, muskler og led.
Forekomsten har været stigende, også fordi levealderen er steget.
Du kan øge eller reducere din risiko for at udvikle en livsstilssygdom, på baggrund af den livsstil du har. Hvorvidt du udvikler en sygdom, er et komplekst samspil mellem genetik og livsstil. Din genetik kan ikke ændres, men du kan selv vælge din livsstil
Eksempler på livsstilssygdomme er:
Koronar hjertesygdom - blodprop i hjertet og hjertekrampe
Faktorer i kosten, livsstilen, det ydre miljø og måden vi lever på, påvirker vores risiko for at udvikle sygdommene. Det ser ud til, at
manglende fysisk aktivitet
rygning
overdrevet indtag af alkohol
usund kost
overvægt
stress
er centrale medvirkende årsager til at få livsstilssygdomme senere i livet.
Hvorvidt du udvikler en sygdom, er et komplekst samspil mellem genetik og livsstil. Din genetik kan ikke ændres, men du kan selv vælge din livsstil.
I mange vestlige lande skete der betydelige ændringer i kosten efter 1950. Vi spiser i dag langt mere kød, mejeriprodukter, planteolier, frugtjuice og alkohol, mens forbruget af stivelsesholdige madvarer som brød, kartofler og ris er gået ned. Forskere mener, at disse ændringer i kosten og livsstilen har haft betydning for udviklingen af kræftsygdomme. Dette bliver tydeligt, når mennesker flytter fra et land til et andet og i løbet af ganske få år udvikler samme risiko for kræftsygdomme som de fastboende i deres nye hjemland. Det tyder på, at miljøfaktorer har stor betydning for internationale forskelle i forekomst af kræft.
Ændringer i sygdomsbilledet
Omkring år 1900 var de hyppigste årsager til død lungebetændelse/influenza, tuberkulose og diarré/tarminfektioner. Smitsomme infektionssygdomme stod for cirka 60 % af alle dødsfald. På dette tidspunkt var hjertesygdom og kræft rangeret som nummer 4 og 8 på dødsstatistikken.
Flere dør af livsstilssygdomme
Siden 1950 skyldes de fleste dødsfald hjertesygdom, kræft og andre livsstilssygdomme. I vore dage kan 60 % af alle dødsfald tilskrives livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme optræder senere i livet og behøver længere tid for at kunne blive årsag til død.
Vi lever i gennemsnit 25-30 år længere end omkring år 1900. Store infektionssygdomme er udryddet. Børnedødeligheden er reduceret dramatisk. Meget få i Danmark er i vore dage underernæret.
Økonomisk vækst har spillet en vigtig rolle i denne udvikling, det samme har politiske tiltag inden for uddannelse, sanitære forhold, folkesundhed, vaccinationer og velfærd.
Modsat har industrialiseringen og velfærden ført til en stærk stigning i forekomsten af kroniske sygdomme. Medicinske fremskridt har på mange områder begrænset den øgede dødelighed af kroniske sygdomme.
På den anden side har stigningen i kroniske sygdomme ført til en betydelig større belastning på landenes sundhedstjenester og dramatiske stigninger i udgifter.
Hjerte-kar-sygdomme og kræft forårsager henholdsvis cirka 20 % og 26 % af alle dødsfald i Danmark (2022). Forekomsten af overvægt og diabetes (type 2-diabetes) stiger.
Flere svært overvægtige
I 2023 var knap 20 % af alle voksne danskere svært overvægtige, det er mere end en fordobling siden 1980'erne. Personer med svær overvægtige (body mass index større end 30) udgjorde knap 15 % af voksne danskere i 2010.
Flere hundredetusinde er i behandling for for højt blodtryk og for højt indhold af kolesterol og andet fedt i blodet.
Hvad kendetegner livsstilssygdomme?
Tilstandene er lang tid om at udvikles, men når sygdommen først er etableret, er den vanskelig at helbrede. Samtidig er dette sygdomme, som vi i høj grad kan forebygge eller forsinke gennem vores kost, livsstil og miljø.
Hvordan kan vi reducere risikoen for at udvikle livsstilssygdomme?
Vi kan øge eller reducere vores risiko for at udvikle en livsstilssygdom, på baggrund af den livsstil vi har. Det vigtigste, vi kan gøre selv, er også det mest indlysende:
Vi skal spise mindre mængder samt sundere mad
Vi skal være mere fysisk aktive
Holde med at ryge
Drikke mindre alkohol
Vi skal også begrænse forureningen og bedre miljøforholdene i samfundet, på arbejdspladserne og i hjemmet.
I løbet af de sidste 50 år har vi ændret vores madvaner, så det meste vi i dag spiser, er raffineret mad, hurtigt stegt mad med mættet fedt, mad med højt indhold af sukker og mindre frugt og grøntsager. Det har ført til, at en typisk kost i dag består af meget højt indhold af kulhydrater (og heraf en stor del sukker) og højt indhold af (især mættet) fedt.
Ifølge de officielle kostråd bør man spise planterigt, varieret og ikke for meget, ikke for meget kød og begrænse sit indtag af sød, salt og fed mad.
Forskning viser, at et højt indtag af frugt, bær og grøntsager, grove kornprodukter og fisk kan forebygge en række sygdomme som type 2-diabetes, hjerte- og karsygdomme, kræft og knogleskørhed.
Øget fysisk aktivitet er også en vigtig måde at forebygge livsstilssygdomme. Den moderne civilisation har ført til, at dagens mennesker bruger kroppen væsentlig mindre end før. Vi er blevet passive og inaktive. Regelmæssig motion, hvor pulsen stiger 30-60 minutter per dag, styrker kroppen, forbrænder kalorier og minimerer trangen til "usund mad". På den måde begrænses risikoen for overvægt, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed.
Hvad er fremtidsudsigterne?
Vi kender årsagerne til livsstilssygdommene, og alle bliver vi stadig mindet om, hvad vi kan gøre for at bedre vores leveudsigter. Dette er både en udfordring for den enkelte person, men det er også en opgave for samfundet, hvor myndighederne skal iværksætte tiltag, som stimulerer til og gør det lettere at vælge et sundere liv.
