Atrieflimren og atrieflagren er hyppige rytmeforstyrrelser i hjertet. De håndteres i vid udstrækning på samme måde og benæves ofte "forkammerflimmer"
Mange har få eller slet ingen symptomer
Hyppigste symptomer er uro i brystkassen, hjertebanken og åndenød. Mere sjældne symptomer er svimmelhed/besvimelse og trykkende fornemmelse i brystet
Rytmeforstyrrelsen kan håndteres med forskellige typer medicin, elektrisk stødbehandling eller operation (kaldet varmebehandling, 'brænding' eller ablation)
Der vil i de fleste tilfælde også være behov for blodfortyndende medicin for at reducere den risiko for blodpropper i hjernen, som rytmeforstyrrelsen er forbundet med
Hvad er atrieflimren og atrieflagren?
Hjertet indeholder et elektrisk ledningssystem. Under normale omstændigheder udløses regelmæssige elektriske impulser fra et lille område (sinusknuden) i højre hjerteforkammer.
Disse impulser breder sig ud i hjertet gennem ledningssystemet, først igennem højre og venstre forkammer og derefter via den såkaldte AV-knude til begge hjertekamre (ventriklerne). En sådan udbredelse af impulser følges af en sammentrækning af hjertet. Impulserne udløser altså de sammentrækninger i hjertet, som fører til, at det blod, der befinder sig inde i hjertet, pumpes ud i kroppens blodårer.
Tegning af hjertets ledningssystem.
Ved atrieflimren og atrieflagren (ofte kaldet "forkammerflimmer") udløses impulser meget hurtigere end normalt fra andre steder i forkammeret. Det er ikke længere det elektriske signal fra sinusknuden, der styrer hjertets takt. Forkamrene (atrierne) bevæger sig oftest meget hurtigere end normalt.
Ved atrieflagren trækker forkamrene sig meget hurtigere sammen end ved normal hjerterytme (sinusrytme). Ved atrieflimren er der en slags "elektrisk kaos" i forkamrene, der gør, at de i praksis ikke bidrager til hjertets pumpefunktion.
Det mere stillestående blod i forkamrene får hermed mulighed for at klumpe sammen/koagulere. Blodklumperne giver ikke problemer i hjertet, men de kan rive sig løs og med blodstrømmen føres ud i kroppen eller op til hjernen, hvor de kan forårsage blodprop i hjernen (apopleksi).
Er atrieflimren og -flagren farligt?
Atrieflimren og -flagren er ikke i sig selv farligt. Hvis rytmen medfører meget høj puls, vil der kunne udvikles hjertesvigt, og derfor bør hjertefrekvensen ofte sænkes medicinsk.
Atrieflimren medfører øget risiko for blodpropper i hjernen, og hvis du også har andre risikofaktorer, vil blodfortyndende behandling ofte være tilrådeligt.
Hvor hyppig er atrieflimren og -flagren?
Tilstanden er hyppig og stiger med alderen
Atrieflimren er relativt sjældent før 60-årsalderen, men findes hos ca 15 % af 80-årige
Hvad er symptomerne på atrieflimren/-flagren?
Tilstanden kan opleves meget forskelligt.
Nogle får hjertebanken, åndenød, brystsmerter, mathed og svimmelhed. Mange kan mærke, at pulsen er ujævn. Nogle mærker slet ikke noget, og tilstanden opdages tilfældigt ved et besøg hos lægen.
Nogle kan mærke, når rytmeforstyrrelsen i hjertet "slår til eller fra", og hjertet slår normalt igen.
Symptomerne er oftest mest generende, lige når rytmeforstyrrelsen opstår, og ofte vil symptomerne som regel aftage, når det har stået på længe.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis du er begyndt at få åndenød ved mindre anstrengelser, end du er vant til at kunne klare, hvis du har vedvarende hjertebanken eller uro i brystet, vil det være en god idé at kontakte din læge.
Svimmelhed eller besvimelse (ses sjældent ved forkammerflimmer) bør også få dig til at kontakte lægen. Det er ikke almindeligt at få smerter i brystet ved denne tilstand, men hvis hjertet skal arbejde ekstra hurtigt, og du måske i forvejen har åreforkalkning, kan man få brystsmerter.
Se animation om atrieflimmer
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen kan mistænkes ved at lægen undersøger din puls, men kardiogram/EKG er nødvendigt for at være sikker.
Hvis du har hjerteflimmer, er det også aktuelt at foretage en såkaldt ekkokardiografi af hjertet, hvor man direkte kan se hjertet arbejde. Dette er en ultralydsundersøgelse, som foretages for at vurdere hjertets pumpefunktion og for at se, om der kan være en anden hjertesygdom, som ligger bagved og måske forårsager atrieflimren, f.eks. hjerteklapsygdom.
Hvorfor får man atrieflimren og -flagren?
Hjertet består af fire rum, to forkamre og to hjertekamre.
De to forkamre (atrierne) har meget tyndere muskelvæg end "hjertekamrene" (ventriklerne). Forkamrene sender blodet ind i hjertekamrene og "fylder dem op". De to hjertekamre pumper så blodet videre til henholdsvis lungerne (højre hjertekammer) og til resten af kroppen (venstre hjertekammer).
Tegning af hjertet indvendigt.
Ved atrieflimren står forkamrene og "flimrer" uden at trække sig sammen. Dette gør, at hovedkamrene i hjertet ikke bliver fyldt helt optimalt, og hjertet pumper dermed lidt mindre effektivt.
Flere faktorer kan medvirke til, at man får atrieflimren:
Påvirkning af hjertemuskulaturen på baggrund af højt blodtryk
Generelt regner man ikke sygdommen som arvelig, men der er fundet gener, som øger risikoen for atrieflimmer. Man undersøger i forskningssammenhæng især yngre personer med forkammerflimren for arvelighed af sygdommen.
Hvordan behandler man atrieflimren og -flagren?
Overordnet handler det om at: 1) minimere risikoen for blodprop i hjernen og at 2) håndtere hjerterytmen.
1) Risikoen for blodprop er øget hos de fleste personer med forkammerflimren, men hyppigheden af anfald og pulshastigheden betyder i dén sammenhæng ganske lidt - risikoen afhænger i langt højere grad af andre faktorer, primært alder - men også om man har andre sygdomme, som f.eks. diabetes, hypertension, hjertesvigt eller åreforkalkningssygdom. Jo mere sygdom, desto højere risiko. Din læge rådgiver dig på baggrund af en beregning af din risiko for blodprop. De fleste personer har eller får behov for blodfortyndende behandling, som du kan læse mere om i særskilt kapitel.
2) Hensigten med behandlingen af hjerterytmen er at mindske symptomerne og at reducere belastningen på hjertet. Man vil ofte også behandle med medicin, som regulerer hjertets rytme, og som derved mindsker belastningen på hjertet.
Finder din læge tegn til hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller andet, der kan have udløst din hjerteflimmer, skal dette behandles på sædvanlig vis.
Medicin
Ved nylig opstået atrieflimren kan man forsøge at genoprette hjertets normale rytme med medicin, enten som tabletter eller direkte ind i blodåren. Er atrieflimren mere permanent, vil lægen oftest vælge enten af forsøge at fastholde den normale hjerterytme med medicin (kaldes rytmekontrol, hvor der kan anvendes betablokker og/ eller amiodaron), eller at regulere hjerterytmen (kaldes frekvenskontrol, hvor der hyppigst anvendes digoxin, betablokker eller en såkaldt calcium-antagonist).
Elektrisk stød- DC-konvertering
Behandling med et elektrisk stød (kaldet DC-konvertering) under bedøvelse kan i en del tilfælde få hjertet tilbage til normal rytme, hvis det ikke lykkes med medicin. Ved planlagt stødbehandling skal man være i blodfortyndende behandling en periode inden (oftest 1 måned) og i en varierende periode bagefter. Hvor lang tid man skal behandles med blodfortyndende medicin vil variere fra person til person. Som beskrevet ovenfor, afhænger blodpropsrisikoen af andre faktorer end blot hjerterytmeforstyrrelsen, og nogle bør derfor fortsætte med den blodfortyndende behandling, selvom de kun sjældent har forkammerflimren.
Tilbagefald er hyppigt både ved medicinsk behandling og ved stødbehandling.
Kateterablation (radiofrekvensablation)
I udvalgte tilfælde kan det blive aktuelt med en mere avanceret behandling af rytmeforstyrrelsen i hjertet (især ved atrieflagren), hvor der kan udføres en såkaldt "radiofrekvensablation", også kaldet 'varmebehandling" eller 'brænding".
Ved dette indgreb foretager man en lokal opvarmning og dermed "inaktivering" af de forstyrrende elektriske impulser i atrierne. Behandlingen foregår via små plastikrør (såkaldt katetre), der føres ind i hjertet via blodårer i lysken.
Denne type behandling foregår kun på hjertecentre i Danmark og kommer typisk på tale til symptomatiske patienter, hvor anden behandling har været utilstrækkelig. Behandlingen virker bedst, hvis du ikke har haft forkammerflimren i mange år. Din læge kan henvise dig til vurdering af, om dette er relevant tilbud for dig.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre atrieflimren og -flagren?
Før en sund livsstil, drik ikke for meget alkohol, dyrk motion og undgå overvægt.
Hvis du har for højt blodtryk, skal dette behandles, da højt blodtryk er en af de hyppige årsager til hjerteflimmer. Oftest bør man tilstræbe et blodtryk, der ikke overstiger 130/80 mm Hg.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Atrieflimren kan komme og gå, men bliver hos mange med tiden permanent.
Hvis man har atrieflimren, er risikoen for blodpropper i hjernen øget - risikoen afhængig af forskellige faktorer bl.a. andet køn, alder og anden sygdom. Hvis man får blodfortyndende medicin, mindskes denne risiko betydeligt.
