Forhøjet blodtryk kaldes også hypertension. Hypertension betyder, at trykket i kroppens pulsårer er højere end det, der bliver defineret som normalt.
Forhøjet blodtryk belaster hjerte og kredsløb. Dette øger blandt andet risikoen for, at man får apopleksi (blodprop i hjertet eller hjerneblødning) og hjerteinfarkt (blodprop i hjertet).
Blodtrykket bliver angivet med to tal adskilt af en skråstreg:
Et blodtryk på 150/90 betyder altså, at blodtrykket for hvert pulsslag svinger mellem 150 og 90. Blodtrykket angiver man i en måleenhed, der kaldes millimeter kviksølv (mmHg), fordi blodtrykket tidligere blev målt med et kviksølvapparat. I dag bruges oftere elektroniske apparater til at måle blodtrykket.
Blodtrykket er forhøjet, når det:
Forhøjet blodtryk giver typisk ingen symptomer. Ved meget høje blodtryk, noget som er sjældent, kan man blive svimmel og få hovedpine.
Forhøjet blodtryk kan have mange forskellige årsager. Hos de allerfleste (over 95 %) er det dog ikke muligt at finde den nøjagtige grund til det høje blodtryk. Dette kalder man essentiel hypertension. Det er et gammelt udtryk, der egentlig betyder "nødvendig blodtryksforhøjelse". Dengang troede man, at det forhøjede blodtryk var nødvendigt for patienten, men i dag ved vi, at det er skadeligt.
Det er sandsynligt, at arv og genetiske forhold spiller en væsentlig rolle hos mange af dem, det har forhøjet blodtryk, uden at man dog kan påvise en egentlig årsag. Udover de arvelige forhold er der flere ting, der øger risikoen for at få højt blodtryk:
I sjældne tilfælde finder lægen en anden sygdom, der er årsag til det forhøjede blodtryk. Dette kalder man sekundær hypertension. Sekundær hypertension er meget mere sjælden end primær hypertension. Kun få procent af alle med forhøjet blodtryk har sekundær hypertension.
Især sygdomme i nyrerne og forsnævring på pulsåren til den ene eller begge nyrer kan give forhøjet blodtryk. Sjældne svulster i binyrerne kan også give forhøjet blodtryk.
En del medicin kan give forhøjet blodtryk, f.eks. p-piller, NSAID og kortikosteroider. Hos børn kan forsnævring på hovedpulsåren (aorta) give forhøjet blodtryk.
Nogle personer kan få forhøjet blodtryk, hvis de spiser lakrids hver dag.
Det er ofte unge mennesker, der får sekundær hypertension, og det forhøjede blodtryk kommer hurtigt. Ældre mennesker kan også få sekundær hypertension. Nogle gange kan årsagen til det høje blodtryk fjernes, f.eks. ved at udvide en forsnævring på en pulsåre til nyren, eller ved at fjerne en svulst i en binyre.
Hvis du har fået påvist et forhøjet blodtryk, vil din læge undersøge dit blod og urin for at se, om der er tegn på sygdom i dine nyrer. Lægen undersøger for, om mængden af kreatinin i dit blod er for høj, og om der er protein i din urin. Sygdom i nyrerne kan være årsag til forhøjet blodtryk. Hvis dit blodtryk bliver ved med at være forhøjet over længere tid, og årsagen til det er ukendt, kan det dog også påvirke dine nyrers funktion.
Du vil oftest kun blive henvist til andre undersøgelser på et sygehus, hvis:
På sygehuset vil du blive undersøgt for mere sjældne årsager til et forhøjet blodtryk. Undersøgelserne vil typisk blive lavet på en hjerte- eller nyreafdeling, hvor de har særlig ekspertise i forhøjet blodtryk.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
