Forhøjet blodtryk, hvad kan man selv gøre?

Michael Hecht Olsen

speciallæge

Fakta

  • Hvis man ændrer sin livsstil hensigtmæssigt, kan man sænke et forhøjet blodtryk og sænke risikoen for hjerte- og karsygdomme
  • Kosten bør være fattig på fedt og rig på fibre, man bør holde op med at ryge, maksimalt drikke 10 genstande alkohol ugentligt og dyrke motion hver dag
  • Man taler om KRAM: 
    • K for kostomlægning
    • R for rygestop
    • A for alkoholbegrænsning
    • M for motion
  • Ændringer i livsstil er et vigtigt supplement til behandlingen med medicin, der nedsætter blodtrykket

Forhøjet blodtryk kaldes for hypertension. Hypertension betyder, at trykket i kroppens pulsårer er højere end det normale.

Forhøjet blodtryk er normalt ikke nogen akut tilstand. Hvis blodtrykket ikke er meget forhøjet, har man som regel ingen symptomer. Alligevel er forhøjet blodtryk skadeligt for kroppen.

De skadelige virkninger af forhøjet blodtryk udvikler sig langsomt gennem mange år, indtil konsekvenserne pludselig opstår. Det kan f.eks. være hjerteinfarkt (blodprop i hjertet) eller apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning).

Forhøjet blodtryk er et af de største problemer for sundheden i den vestlige verden i dag. Forhøjet blodtryk er nært knyttet til de såkaldte livsstilssygdomme, som f.eks. diabetes og overvægt. Hvis man ikke behandler et forhøjet blodtryk, øger det risikoen for at få alvorlig og livstruende sygdom. 

Der er heldigvis mange tiltag, som kan modvirke de skadelige konsekvenser, som forhøjet blodtryk har på kroppen. Det er ofte nødvendigt at tage medicin, der sænker blodtrykket, men det du selv kan gøre for at sænke blodtrykket er lige så vigtigt. Det kan f.eks. være at ændre din livsstil.

De fleste mennesker med forhøjet blodtryk har ikke nogen symptomer og føler sig raske. Det kan derfor ofte være vanskeligt at være motiveret for at blive behandlet og ændre den måde, man lever på. Det er dog vigtigt at tænke på, at belønningen ikke kun er udsigten til et længere liv, men også en forbedret livskvalitet, da risikoen for hjerte- og karsygdom mindskes.

Generelt om behandling af forhøjet blodtryk

Når man behandler et forhøjet blodtryk, er målet at mindske risikoen for hjerte- og karsygdom og for tidlig død. Forhøjet blodtryk er kun en af flere faktorer, som påvirker denne risiko. Andre faktorer, som har stor betydning for hjerte- og karsygdom, er:

  • Rygning
  • For lidt motion
  • For meget kolesterol i blodet
  • Overvægt

Disse faktorer har betydning for risikoen for at få en hjerte- og karsygdom, og risikoen kan påvirkes ved at ændre din livsstil. Andre risikofaktorer kan du ikke ændre, f.eks. dit køn og din arvelige risiko for højt blodtryk og hjerte- og karsygdom.

For at sænke risikoen for at få hjerte- og karsygdom, bør så mange af risikofaktorerne som muligt fjernes eller begrænses, f.eks. ved at sænke dit kolesteroltal. Behandlingen af forhøjet blodtryk består derfor i meget mere end blot at sænke blodtrykket. Det er lige så vigtigt at:

  • Spise en sund kost med meget frugt, grøntsager og fisk og med lidt fedt
  • Dyrke regelmæssig motion
  • Undgå at ryge 

De ændringer i livsstil, der forebygger hjerte- og karsygdom, omtales ofte som KRAM:

  • K for kostomlægning
  • R for rygestop 
  • A for alkoholbegrænsning 
  • M for motion

Sund kost

En sund kost er vigtig for alle, og det er især vigtigt, hvis du har forhøjet blodtryk. Gennem kosten får du livsvigtige vitaminer og mineraler, og kan regulere din næring.

Nogle former for mad, f.eks. frugt, grøntsager og fisk, er gode for sundheden og beskytter mod hjerte- og karsygdom. Andre former for mad, f.eks. kød, fedt og mælkeprodukter kan øge risikoen for hjerte- og karsygdom.

Hvis du har forhøjet blodtryk, bør du desuden spise mindre salt, og ikke spise lakrids dagligt.

Kosten skal være varieret og sat sammen, så den indeholder meget frugt, grøntsager og fisk, og mindre fedt og mindre kød og mælkeprodukter. Læs mere om sund kost.

Overvægt

Overvægt øger i sig selv risikoen for at få hjerte- og karsygdom. Overvægt påvirker også blodtrykket ved at øge det og ved at belaste hjertet.

At undgå overvægt er derfor vigtig, for at holde dig rask og øge din livskvalitet på sigt.

Motion og fysisk aktivitet er den bedste måde, hvis du skal tabe dig. Det kan også hjælpe at spise mindre mad, og især spise mindre fedt og sukker.  

Hvis du ikke er overvægtig, skal du ikke forsøge at slanke dig.

Rygestop

Rygning udgør en betydelig fare for sundheden, da det øger risikoen for hjerte- og karsygdom væsentligt. Rygning har desuden en lang række andre farlige konsekvenser, f.eks. øget risiko for KOL og lungekræft.

Rygere lever generelt kortere, og har dårligere livskvalitet i den tid de lever, sammenlignet med ikke-rygere.

Læs mere om rygestop.

Alkohol

Alkohol kan øge blodtrykket, og du bør derfor ikke drikke mere end Sundhedsstyrelsens anbefaler:

  • Højst 10 genstande om ugen
  • Aldrig over 4 genstande ved samme lejlighed

Motion

Hvis du dyrker motion hver dag og er regelmæssig fysisk aktiv, vil det være en betydelig gevinst for din sundhed generelt, men det vil også hjælpe specifikt med at nedsætte blodtrykket. Motion mindsker desuden risikoen for hjerte- og karsygdomme, som kan være en følgesygdom ved forhøjet blodtryk. 

Alle former for træning og fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på blodtrykket. Du behøver ikke træne hårdt og intensivt for at opnå resultater. Selvom man kan forvente en større effekt på blodtrykket ved mere intens træning, er det bevist, at selv let til moderat aktivitet er tilstrækkeligt til at opnå helbredsmæssigt gavnlige effekter på blodtrykket.

Træn gerne din udholdenhed så ofte som muligt, og gerne hver dag, f.eks. med gåture eller cykelture.

Hvis du styrketræner med moderat belastning 2-3 gange om ugen, er det også vist at være gavnligt for blodtrykket. Læs mere motion.

Vil du vide mere?

Undervisning

Kilder

Fagmedarbejdere

Michael Hecht Olsen

Ph.d., DM.Sci., professor, Medicinsk Afdeling 1, Holbæk Hospital

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Bente Klarlund Pedersen

overlæge, dr.med, leder af Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet, professor i integrativ medicin Københavns Universitet

Naja Zenius Jespersen

læge, ph.d., post.doc, Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen