Mitralklapsutæthed er en tilstand, hvor hjerteklappen mellem venstre hjertekammer og venstre forkammer er utæt
Utætheden har forskellige sværhedsgrader
Symptomer
Hovedsymptomet er åndenød ved anstrengelse eller i hvile
Generne opstår oftest gradvist
Pludseligt indsættende svær åndenød kan ses i sjældne tilfælde
Behandling
Behandling er først aflastning af hjertet med medicin, som ofte omfatter vanddrivende tabletter
Ved svære tilfælde må hjerteklappen dog opereres eller udskiftes med en kunstig klap
Nogle typer kunstige hjerteklapper kræver behandling med blodfortyndende medicin for forsat at kunne fungere
Hvad er mitralklaputæthed?
Mitralklappen er navnet på hjerteklappen mellem venstre forkammer og hjertekammer. Denne klap skal normalt hindre blodet i at løbe tilbage fra venstre hjertekammer til venstre forkammer, når hjertekammeret trækker sig sammen. Hvis mitralklappen er utæt, kan blodet strømme i den forkerte retning gennem klappen. Det kalder man mitralklapsvigt eller mitralklapinsufficiens på fagsprog.
Se kort animation om, hvordan hjerteklapperne virker
Hvad er symptomerne på mitralklaputæthed?
Der er en del personer med utæt mitralklap, som ikke mærker noget til det. Men ved sværere grader udvikler mange åndenød. I starten får man åndenød ved kraftige anstrengelser, men med tiden kan man også få åndenød i hvile. Hvis det udvikler sig til hjertesvigt, kan man blive træt, få svækkede muskler og hævede ben.
Med tiden får flereogså forkammerflimmer, det vil sige en uregelmæssig hjerterytme.
Hvis man pludselig får en utæthed af mitralklappen, giver det vejrtrækningsproblemer med det samme og eventuelt vand i lungerne. Ved et kronisk forløb, hvor utætheden udvikler sig langsomt, får man problemer med at trække vejret ved lette anstrengelser og senere også i hvile, og når man ligger ned.
Generel træthed kan skyldes, at der bliver pumpet mindre blod ud til kroppen fra venstre hjertehalvdel.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Du skal være særligt opmærksom, hvis du får åndenød af uforklarlige årsager, hvis du føler dig mere træt, får hjertebanken og evt. hævede ben.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen kan med et stetoskop høre en mislyd over hjertet, dvs. en lyd som normalt ikke skal være til stede.
Der kan også opstå flimmer i hjertets forkammer, det giver en uregelmæssig puls. Lægen kan finde ud af, om du har flimren ved at tage et hjertekardiogram EKG.
Ved mitralklaputæthed bliver hjertet større, hvilket er tegn på hjertesvigt. Den praktiserende læge kan ikke sikkert se, at hjertet er blevet større, men foretager nogle undersøgelser, som kan være med til at give mistanke om hjerteforstørrelse, og henviser til ultralydundersøgelser af hjertet, som kan stille diagnosen.
Hvis du har symptomer på mitralklaputæthed, henviser din praktiserende læge dig til flere undersøgelser. Det kan være:
EKG (elektrokardiogram) som fremstiller hjertets elektriske aktivitet og kan vise flimmer i forkammeret
Ultralydundersøgelse af hjertet, en ekkokardiografi, udføres af en hjertelæge. Denne undersøgelse bruges til at stille diagnosen. Den viser, hvad der er galt med klappen, hvor stor utætheden er, og hvor godt hjertet pumper
Hvorfor får man mitralklaputæthed?
En utæt mitralklap kan have mange årsager:
Fortykket og forholdsvis "blød" mitralklap, der giver efter, når hjertekammeret pumper, en såkaldt 'prolaps'
Klaptrådene, som skal holde klappen på plads under hjertekammerets sammentrækning, er for lange og for eftergivelige
Ændret træk på klapapparatet hvis venstre hjertekammer er udvidet for eksempel pga. hjertesvigt eller hvis man har haft forkammerflimren i meget lang tid.
Afrivning af trådene som skal holde klappen på plads
Forkalkning af mitralklappen
Fejlfunktion i den del af hjertemusklen, hvor trådene hæfter. Det er ofte en følge af åreforkalkning i kranspulsårerne
Mitralklaputæthed er ikke umiddelbart arveligt, men nogle af de tilstande der medfører, at bindevævet eller klapvævet er eftergiveligt, kan være det.
Hvordan behandler man mitralklaputæthed?
Formålet med behandlingen af mitralklaputæthed er at lindre symptomerne og at mindske en eventuel udvidelse af venstre hjertekammer. Samtidig følger man sygdommens udvikling frem til, at det måske bliver nødvendigt at operere.
Behandling med medicin
Symptomer behandles med medicin. Det vil primært være åndenød ved anstrengelse, der kan bedres på medicin.
Hjertesvigt kan behandles med vanddrivende medicin. Betablokker (sænker bl.a. hjertefrekvens) og ACE-hæmmer (sænker blodtryk og aflaster hjertets arbejde). Digoxin (bedrer hjertets sammentrækning, reducerer hjertefrekvensen) kan anvendes ved kronisk flimmer i forkamrene
Ved forkammerflimren behandles også med blodfortyndende medicin, som nedsætter blodets størkningsevne, da der er stor risiko for blodprop ved forkammerflimren.
Operation
Personer, der har symptomer ved almindelig fysisk aktivitet, skal udredes med henblik på operation. Ved en operation kan man enten reparere klappen eller udskifte den med en kunstig hjerteklap.
Efter man har indsat en kunstig hjerteklap (protese), giver man i nogle tilfælde medicin, som hæmmer blodets størkningsevne for at hindre blodpropper. Man kan få to forskellige typer kunstig hjerteklap:
En mekanisk protese af en metallegering. Denne type hjerteklap kræver, at man tager blodfortyndende medicin resten af livet, fordi klapmaterialet og klappens bevægelser øger turbulensen omkring klappen. Denne protese er dog den mest holdbare og foretrækkes derfor hos yngre patienter
En biologisk protese er en hjerteklap, der oftest er lavet af materiale fra kalv eller svin. Denne type hjerteklap kræver ikke altid livslang behandling med blodfortyndende medicin, men man er ofte nødt til at tage det i mindst 3 måneder efter operationen
Forebyggende antibiotikabehandling
Personer med særlig høj risiko for betændelse i hjerteklappen skal have forebyggende antibiotikabehandling ved nogle operative indgreb eller tandlægebehandlinger. Det gør man for at hindre, at der udvikler sig betændelse i hjerteklapperne. Man skal kun have forebyggende antibiotikabehandling, hvis man tidligere har haft betændelse i en hjerteklap, har kunstige hjerteklapper eller har visse medfødte hjertesygdomme.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis man har moderat til alvorligt mitralklaputæthed, bør man begrænse sin fysiske aktivitet og undgå voldsomme belastninger af hjertet. Tal med din læge om, hvad du må, og hvad du bør passe på med at lave.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre mitralklaputæthed?
Hvis du har en medfødt svaghed i mitralklappen, kan man opdage det ved en tilfældighed, eller fordi du får symptomer. Mange mennesker med mitralklaputæthed lever et helt normalt liv uden indskrænkninger. Ved svære grader er det dog nødvendigt at tage medicin, og du skal løbende til kontrol. Kontrollen består oftest af en ultralydundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi).
Ved svære grader af mitralklaputæthed fraråder man, at du anstrenger dig voldsomt fysisk.
Se kort animation om hjerteklapsvigt
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Hos de fleste er tilstanden stabil og forværres ikke. Hos nogle kan den øgede belastning på hjertet dog gøre, at venstre hjertekammer og forkammer udvider sig. Det øgede tryk, som man får i forkammeret, kan forplante sig til lungekredsløbet. Det kan give forhøjet tryk her - "vand på lungerne". Vand på lungerne kan medføre åndenød og give svigt i højre hjertehalvdel også. En følge af det på længere sigt kan være forkammerflimmer med risiko for dannelse af blodpropper.
Langtidsudsigterne for personer med mitralklaputæthed afhænger af sværhedsgraden og årsagen.
Er mitralklaputæthed farligt?
En pludseligt opstået utæthed af mitralklappen kan ske, hvis klaptråde rives over eller ved betændelse på hjerteklappen.
Ved pludselig mitralklaputæthed kan der opstå alvorlige vejrtrækningsproblemer på grund af ophobning af vand i lungerne og udvikling af shock. Denne tilstand er alvorlig og kræver akut indlæggelse og ofte operation.
Hvor hyppig er mitralklaputæthed?
Mitralklaputæthed er den næsthyppigste klapfejl efter forsnævring af aortaklappen (klappen til hovedpulsåren). Utæt mitralklap er ofte en konsekvens af, at venstre hjertekammer udvider sig ved hjertesvigt, hvorved trækket på klappens flige ændrer sig og dermed skaber utæthed.
Kan jeg få mitralklaputæthed mere end én gang?
Den opererede klap, både hvis der er lavet en reparation eller en hjerteklap-udskiftning, vil skulle følges, da der kan udvikles fornyet utæthed eller andre komplikationer.
