Diagnose
Diagnostiske kriterier
Diagnosen mistænkes oftest ved hjertestetoskopi med holosystolisk mislyd grad 1-4, punctum maximum ved apex med udstråling til venstre aksil
Ekkokardiografi giver diagnosen
Sygehistorie
Akut indsættende mitralinsufficiens
Ved kronisk forløb
Funktionsdyspnø, som progredierer til hviledyspnø og ortopnø
Reduceret minutvolumen og hjertesvigt kan føre til generel træthed og muskelsvækkelse
Kliniske fund
Supplerende undersøgelser i almen praksis
EKG
EKG har lav sensitivitet
Atrieflimmer kan ses i forløbet som følge af dilatation af venstre atrium
Langvarig permanent atrieflimren kan medføre betydelig dilatation af venstre atrium og i nogle tilfælde sekundær mitralinsufficiens
Andre undersøgelser hos specialist
Ekkokardiografi
Ekkokardiografi kan stille diagnosen og kvantificere graden af insufficiens ved angivelse af ERO (Effective regurgitant Orifice)1,2
Ekkokardiografi kan kortlægge ætiologi og identificere, hvilke patienter som har højest risiko for komplikationer1,2
Påvisning af evt. volumenbelastet venstre ventrikel med kraftig systolisk aktivitet og tegn til dilatation af ventrikel og atrium
Vurdering af uddrivningsfraktion af venstre ventrikel
Påvisning af evt. pulmonal hypertension
Røntgen af thorax
MR skanning af hjertet
MR skanning af hjertet kan i tvivlstilfælde være et supplement til at vurdere hjertekamrenes dimensioner og kvantificere mitralinsufficiensen
MR skanning kan også vurdere f.eks. venstre ventrikelfunktion, koronaranatomien og myokardiet1
Differentialdiagnoser
Systoliske mislyde
Behandling
Behandlingsmål
Generelt om behandlingen1,2
Symptomer kan lindres medikamentelt, men patienter i NYHA funktionsgruppe II eller mere, uden anden forklaring, skal vurderes mhp. evt. kirurgi
Det er et multidisciplinært team bestående af thoraxkirurger, interventionelle kardiologer, non-invasionelle kardiologer og thorax-anæstesiologer på hjertecenter, der endelig vurderer, om der er indikation for interventionel behandling af mitralinsufficiens
Hvis klapplastik er aktuelt, vil kirurgisk behandling være indiceret på et tidligere stadium end ved klapudskiftning. Mellem 50 og 90 % vil kunne behandles med rekonstruktion af klappen frem for udskiftning. Udvalgte patienter kan ved høj operativ risiko i enkelte tilfælde behandles med kateterbaseret sammenklipsning af de to mitralflige
Håndtering i almen praksis
Patienter med mitralinsufficiens kan oftest bedres og stabiliseres med medicinsk behandling, typisk vanddrivende og blodtrykssænkende medicin. Dette startes typisk i forbindelse med diagnosen
Det er vigtigt, at patienter med mitralinsufficiens og hjerteinsufficiens er optimalt medicinsk behandlede, da det kan forbedre symptomer og undgå eller udsætte kirurgisk intervention
Ved forværring af dyspnø bør patienten dog ofte genhenvises, da forværring ofte medfører operationsindikation
Råd til patienten
Medicinsk behandling
Anden behandling
Kirurgi
Der tilstræbes altid mitralplastik fremfor klapudskiftning1,2
Forebyggende behandling
Der er findes ingen dokumenteret effekt forebyggende behandling for udvikling af primær mitralinsufficiens. Blodtrykket bør dog holdes normalt
Ved sekundær mitralinsufficiens vil behandling af den tilgrundliggende hjertesygdom ofte kunne bedre mitralinsufficiensen og dermed mindske symptomer
Henvisning
Opfølgning
Plan
Patienten bør jævnligt kontrolleres for at vurdere den kliniske tilstand, den medicinske behandling og evt. operationsindikation
INR-kontroller efter indsættelse af mekanisk mitralprotese eller ved atrieflimmer (se ovenfor)
Hos patienter med kunstig hjerteklap anbefales endokarditis profylakse ved tilstande med risiko for bakterier i blodet (f.eks. blodig tandbehandling)
Hvad bør man kontrollere
Spørg om evt. nye eller forværrede symptomer
Kontrollere evt. AK-behandling behandling (se ovenfor)
Gennemføre hjerte- og lungeorienteret klinisk undersøgelse med henblik på nye fund
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Volumenbelastningen af venstre ventrikel som følge af mitralinsufficiensen kan medføre tiltagende dilatation af ventriklen og af venstre atrium med risiko for atrieflimren og hjertesvigt
Det øgede tryk i atriet kan fremkalde lungestase og sekundær pulmonal hypertension og med tiden højresidigt hjertesvigt
Komplikationer
Ved langsomt progredierende mitralinsufficiens
Ved akut mitralinsufficiens
Prognose
Prognosen afhænger af ætiologi, sværhedsgrad og progression. Høj alder, nedsat venstre ventrikel uddrivningsfraktion, dilateret venstre ventrikel, atrieflimren og pulmonal hypertension forværrer prognosen
Akut ruptur af chordae tendinae, papillærmuskelruptur eller endokarditis har dårlig prognose ubehandlet
Mitralprolaps
Baggrundsoplysninger
Definition
Retrograd blodstrøm fra venstre ventrikel gennem en insufficient mitralklap til venstre atrium
Primær (=strukturel) mitralinsufficiens skyldes hos over 90 % floppy (slatten) mitralklap, dvs. myxømatøst degenereret mitralprolaps. Sekundær (=funktionel) mitralinsufficiens skyldes dels apikal displacering af papillærmusklerne som følge af ventrikeldilatation og dels annulusdilatation. Ved iskæmisk hjertesygdom kan iskæmi af papilmuskel eller det tilknyttede myokardium føre til mitralinsufficiens2
Endelig kan aldersbetinget forkalkning i mitralringen afficere klappernes funktion
Forekomst
Mitralinsufficiens er, efter aortastenose, den hyppigst forekommende behandlingskrævende klapfejl
Primær mitralinsufficiens på baggrund af mitralprolaps er den næsthyppigste strukturelle klapsygdom og forekommer hos 1 % af befolkningen. Sekundær mitralinsufficiens er et hyppigt fund hos pt. med nedsat EF 2
I almen praksis optræder mitralinsufficiens først og fremmest som et ledsagefænomen til venstre ventrikeldilatation ved hjertesvigt
Ætiologi og patogenese
Mitralinsufficiens har mange årsager:
Mitralprolaps
Funktionel mitralinsufficiens som følge af dilatation af venstre ventrikel
Ruptur af chordae tendinae
Papillærmuskeldysfunktion - skyldes næsten altid iskæmisk hjertesygdom
Medfødt insufficiens
Forkalkning i mitralringen med affektion af fligenes funktion
Reumatisk feber (gigtfeber)
Endokarditis
Abnormt kollagen (Marfans syndrom eller Ehlers-Danlos syndrom)
Bindevævssygdomme (f.eks. SLE)
Myxomatøs degeneration af mitralklappen er den hyppigste operationskrævende årsag til mitralinsufficiens2
Særligt for mitralprolaps gælder det, at der er tale om en heterogen tilstand med variation i både patologiske, kliniske og ekkokardiografiske manifestationer. Mitralprolaps ses ved en række tilstande som Marfans syndrom, Ehlers-Danlos syndrom, osteogenesis imperfecta og pseudoxanthoma elasticum2. Ikke alle patienter med mitralprolaps udvikler mitralinsufficiens
Disponerende faktorer
Venstresidig hjertesvigt og derved dilateret venstre ventrikel
Mitralprolaps
Tidligere myokardieinfarkt
Tidligere reumatisk feber
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Animationer
Link til vejledninger
Illustrationer
Plancher eller tegninger
Video