Angina pectoris, undersøgelser og prøver

Albert Marni Joensen

speciallæge

Fakta

  • Angina pectoris eller hjertekrampe skyldes nedsat ilttilførsel til hjertemusklen, typisk forårsaget af åreforkalkning i hjertets kranspulsårer
  • Symptomerne er typisk smerter i brystet med udstråling til arm/hals ved fysisk anstrengelse
  • Risikoen for at få åreforkalkning bliver større, hvis man:
    • Ryger
    • Har højt blodtryk
    • Har højt indhold af kolesterol i blodet
    • Har diabetes
  • Hvis nogen i den nærmeste familie i tidlig alder har haft en blodprop eller andre kredsløbssygdomme, er du i øget risiko
  • Man kan forebygge blodpropper med blodfortyndende medicin og man kan forbedre risikofaktorer med livsstilsændringer og/eller medicinsk behandling
  • En ballonbehandling eller en by-pass operation kan også blive aktuel
 

Hvad er angina pectoris?

Angina pectoris eller hjertekrampe skyldes forkalkning i hjertets kranspulsårer. Symptomerne er oftest smerter i brystet, der bliver udløst af fysisk anstrengelse. 

Åreforkalkningen udvikler sig langsomt over mange år, og det bliver fremskyndet af risikofaktorer som:

  • Tobaksrygning
  • Højt blodtryk
  • Højt indhold af kolesterol i blodet
  • Diabetes

Du er især i risiko, hvis nogen i din nærmeste familie har haft blodprop eller andre kredsløbssygdomme i tidlig alder.

Angina pectoris er en tilstand, der kan få alvorlige følger. Det skyldes, at angina pectoris kan gå forud for hjerteinfarkt, hjerterytmeforstyrrelser og hjertestop. Men hos de fleste er tilstanden stabil. Den forværrer sig kun lidt i løbet af år.

Man kan leve med angina pectoris i mange år, uden at der opstår komplikationer.

Hvordan stilles diagnosen? 

Lægen kan i de fleste tilfælde stille diagnosen med rimelig stor sandsynlighed ud fra din sygehistorie. Lægeundersøgelsen, blodprøver og EKG kan hjælpe til at fastslå, om der er skade på hjertet og påvise, om du har evt. risikofaktorer for hjertekarsygdom. Lægen bestiller blodprøver for at undersøge, om du har diabetes eller forhøjet kolesterol i blodet.

Det kan være nødvendigt at henvise til en hjertespecialist for at afklare sværhedsgraden. Typisk vil man først lave en ultralydundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi). Derudover vurderer man risikoen for hjertesygdom baseret på alder, køn og risikofaktorer (diabetes, dyslipidæmi, familiær disposition til åreforkalknings sygdom i hjertet, hypertension og rygning).

 Afhængigt af dette kan der være behov for yderligere undersøgelser. Det kan fx. være:

EKG og arbejds-EKG

EKG er en ufarlig og smertefri undersøgelse, er som hovedregel blive foretaget hos alle, som man mistænker kan have en hjertesygdom. Ved undersøgelsen bliver de elektriske spændinger i hjertet registreret. Under normale forhold viser et EKG et bestemt mønster. Afvigelser fra dette mønster kan være udtryk for sygdom eller skade i hjertet. Et EKG giver også informationer om hjertets rytme, og om det er overbelastet (forstørret).

Ved angina pectoris vil et EKG, der er taget i hvile, typisk være normalt, fordi hjertet fungerer normalt i hvile. EKG'et vil derimod kunne vise typiske forandringer, hvis det bliver taget under anstrengelse.

Tidligere var det almindeligt, at undersøge, om personer havde åreforkalkning hjertet ved at optage EKG under fysisk belastning, typisk mens personen cyklede på en motionscykel under tiltagende hårdere belastning. Det kaldes arbejds-EKG. Det er dog ikke altid, at arbejds-EKG viser forandringer, selvom der er angina pectoris og derfor anvendes arbejds-EKG sjældent til at undersøge for åreforkalkning, da der findes bedre undersøgelsesteknikker.

Ekkokardiografi

En ultralydsundersøgelse af hjertet kan være nyttig for at afklare:

  • Om hjertet ser normalt ud og arbejder normalt
  • Om der er sygdom i hjertet fx. utæt hjerteklap
  • Om der er skader på hjertet efter en blodprop i hjertet så det pumper dårligt

Nogle gange kan blodpropper i hjertet være "stumme", dvs. de kan forløbe helt uden symptomer.

Undersøgelse på hospitalet

Hvis du bliver indlagt på hospitalet i forbindelse med nyopstået eller forværring af angina pectoris, vil der normalt også blive foretaget en del andre undersøgelser.

Røntgen af brystet

Et røntgenbillede af lungerne og hjertet tages for at vurdere:

  • Om størrelsen på hjertet er som forventet
  • Om der er væske i lungerne

Dette er forandringer, som er udtryk for skader på hjertet, der er nye eller er opstået tidligere, fx. som følge af en blodprop i hjertet. Disse forandringer forekommer dog ikke ved nyopstået angina pectoris. Røntgenundersøgelsen er også vigtig for at udelukke andre forklaringer på brystsmerterne.

Blodprøver

Der eksisterer ingen blodprøve, som med sikkerhed kan afsløre angina pectoris. Men blodprøver bliver brugt til at påvise eller afkræfte en blodprop i hjertet. Lægerne på sygehuset vil også være optaget af at kortlægge andre risikofaktorer. Det kan fx. være dit kolesterol og blodsukker.

Myokardieskintigrafi

En myokardieskintigrafi er en undersøgelse af blodforsyningen til hjertemusklen, hvor man sprøjter en meget lille dosis radioaktivt stof ind i blodet. Denne undersøgelse kan ikke udføres på alle sygehuse. 

CT-skanning af hjertet 

En speciel røntgenundersøgelse med kontrastvæske kan afklare, om der er åreforkalkning og forsnævringer i kranspulsårerne. Kontrastvæsken sprøjtes ind i en blodåre i armen og er særlig velegnet til at udelukke, at du har åreforkalkning.

Hjertekateterisering

Dette er den mest nøjagtige undersøgelse af hjertemusklens blodårer. Ved undersøgelsen bliver et tyndt plastkateter ført ind i pulsåren i armen eller lysken og op til hjertet.

Kontrastvæske sprøjtes ud i arterierne samtidigt med, at der bliver taget røntgenbilleder. Lægerne kan påvise og bestemme placeringen af evt. forsnævringer i årerne. Hvis forsnævringerne kan behandles med en ballonudvidelse, bliver det gjort samtidig.

Vil du vide mere?

Animationer

 

Kilder

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen