Hypofysen er en kirtel , som befinder sig på undersiden af hjernen. Kirtlen er forbundet med hjernen af en kort nervestilk. Se tegning af hypofysens placering i hjernen.
Kirtlen er lille, måler ca. 1 cm i diameter og vejer ca. 5 gram. Kirtlen udskiller flere typer hormoner, som regulerer en lang række af kroppens funktioner, deriblandt en række livsvigtige funktioner.
Hormonerne, der bliver produceret i hypofysen, bliver udskilt til blodbanen og bragt rundt til de områder af kroppen, hvor de har deres effekt. Hypofysen fungerer som en "termostat" for de livsvigtige funktioner i skjoldbruskkirtlen og binyrerne. Hypofysen regulerer også funktionen af vore kønsorganer (æggestokke og testikler) og er af afgørende betydning for kroppens vækst og udvikling.
De hormoner, som bliver produceret, i hypofysen er:
På tegning nedenfor kan man se hypofysen og de andre hormonproducerende kirtler.
Væksthormon bliver dannet i og udskilt fra hypofysen. Væksthormon er af afgørende betydning for normal vækst og udvikling af de fleste af kroppens organer og funktioner. Væksthormon hovedeffekt er at stimulere og udvikle skelet og muskler.
Thyreoideastimulerende hormon (TSH) stimulerer og regulerer skjoldbruskkirtlen, som er den kirtel, der styrer kroppens stofskifte.
Hormonet ACTH regulerer funktionen af kroppens to binyrer. Den mest betydningsfulde effekt er reguleringen af binyrernes udskillelse af kortisol. Kortisol er et hormon, som også bliver kaldt for kroppens stresshormon. Kortisol gør kroppen i stand til at klare alvorlige påvirkninger og overvinde sygdomme.
FSH og LH kaldes også for gonadotropiner. Det vil sige, at de har en stimulerende og regulerende effekt på kvinders æggestokke og mænds testikler.
Prolaktin kaldes også mælkestimulerende hormon. Dette hormon bliver udskilt i store mængder lige efter graviditet og fødsel. Prolaktin er en vigtig forudsætning for at kunne producere mælk og amme.
Hypofysekirtlen er inddelt i forskellige anatomiske områder. De enkelte hormoner bliver produceret i hver sin del af kirtlen. Sygdomme kan opstå på flere måder. Det sker, at det ikke-hormonproducerende kirtelvæv i hypofysen vokser mere end normalt, og at der udvikles en svulst i hypofysen.
Hypofysen ligger i en lille lomme i kranieknoglen. Når kirtlen vokser, bliver der med tiden for lidt plads i denne lomme. På den måde kan en ellers uskyldig vækst af kirtlen føre til, at kirtlen klemmes sammen og efterhånden mister evnen til at producere alle sine hormoner.
Nogle gange er det kun en del af kirtlen, som vokser. I disse tilfælde kan man se overproduktion af hormoner fra den del af kirtlen, som vokser. Med tiden vil også de øvrige dele af hypofysen svigte på grund af afklemning.
Hjerneblødninger, svulster, strålebehandling mod hjernen eller brug af cellegifte (cytostatika) kan også føre til, at hypofysen bliver skadet, og produktionen af hormoner svigter.
Overproduktion af væksthormon, som starter før vækstzonerne i skelettet er lukkede (hos børn), fører til unormal kropsvækst og til det, som hedder gigantisme.
Efter at vækstzonerne er lukkede (hos voksne), vil øget mængde væksthormon føre til, at skelettet bliver tungere og grovere, og man kan se unormal vækst af ansigtsskelet, hænder og fødder (akromegali). Svigtende produktion af væksthormon fører til forsinket vækst af skelet og muskler.
Hvis hypofysen producerer for meget TSH, vil skjoldbruskkirtlen bliver overstimuleret og udskille unormale mængder stofskiftehormon (thyroxin). Stofskiftet bliver da for højt.
For lidt TSH: Hvis hypofysen producerer for lidt TSH, vil stofskiftet gradvist blive lavere. (hypotyreose eller myksødem)
For meget ACTH: ACTH stimulerer og regulerer binyrernes produktion af kortisol. Hvis man producerer for meget ACTH, fører det til for store mængder kortisol i kroppen - en sygdom, som hedder Cushings sygdom. Dette fører til en række ændringer i kroppen. Man tager på i vægt, får med tiden knogleskørhed (osteoporose) og svigtende funktion af en række livsvigtige organer.
For lidt ACTH: Ved svigtende ACTH-produktion i hypofysen får man mangel på kortisol (sekundært binyrebarksvigt). Denne sygdom medfører også alvorlige symptomer med generel svaghed, reduceret muskelstyrke, smerter, og svækket immunapparat. Behandling med kortisol (kortisontabletter) er livsnødvendig.
Addisons sygdom kan også starte med en akut livstruende tilstand (Addison krise). Senere kan en sådan krise også opstå, hvis tilførslen af kortisol bliver for lille i forhold til behovet, for eksempel under en infektion eller i forbindelse med en operation.
Svigtende produktion af LH og/eller FSH fører til manglende udvikling og svigtende funktion af kvindens æggestokke og mandens testikler. Resultatet bliver menstruationsforstyrrelser, svigtende produktion af kønshormoner og nedsat frugtbarhed.
For højt niveau af prolaktin, ud over ved fødsel- og ammeperioder, er den hyppigste hormonforstyrrelse med udgangspunkt i hypofysen. Ofte skyldes det, at den del af hypofysen, som producerer prolaktin, er vokset mere end normalt.
Hos kvinder vil for meget prolaktin fører til menstruationsforstyrrelser og nedsat evne til at blive gravid. Mænd vil udvikle impotens og brystvæv (gynækomasti).
Sygdomme i hypofysen er sjældne. Symptomerne vil afhænge af, om der er over- eller underproduktion af hormoner, samt hvilke hormoner der er påvirket.
Drejer det sig f.eks. om svigtende produktion af LH og/eller FSH, så kan dette føre til menstruationsforstyrrelser og nedsat frugtbarhed. Mangler der f.eks. ACTH, så kan dette medføre alvorlige symptomer med generel svaghed, reduceret muskelstyrke og vægttab.
Svulster i hypofysen kan i sjældne tilfælde medføre tryk af svulsten på synsnerverne, hvilket kan give påvirke synsfeltet.
Sygdom i hypofysen kan give en lang række symptomer, alt efter hvilke hormoner der er påvirket, og om det er overproduktion eller manglende produktion. Ved en stor svulst i hypofysen, vil et klassisk symptom være hovedpine og synsudfald, idet svulsten trykker på synsnerven.
Som beskrevet ovenfor kan sygdomme i hypofysen føre til over- eller underproduktion af et eller af flere af de hormoner, som hypofysen normalt producerer. Dette kan give mange forskellige fysiske forandringer og forskellige symptomer. Mange af sygdommene er alvorlige sygdomme, som uden behandling er livstruende.
Patientens beskrivelse af symptomerne og lægens undersøgelse kan føre til mistanke om forstyrrelser i hypofysens funktion. For at bekræfte diagnosen kræver det, at man får taget forskellige blodprøver. Alle hormonerne, som bliver produceret i hypofysen, kan analyseres i blodprøver. Forstyrrelser i hormonproduktionen i skjoldbruskkirtlen, binyrer eller æggestokke/testikler kan også påvises i blodprøver.
Når der er påvist hormonforstyrrelse, er det som regel nødvendigt med yderligere undersøgelser i form af CT-skanning eller MR-skanning af hypofysen og eventuelt også af de andre hormonproducerende organer for at fastlægge omfanget af tilstanden.
Hypofysesygdom opstår, når der dannes en knude, blødning eller blodprop i hypofysen - i disse tilfælde kan man sjældent give en forklaring på, hvorfor dette er opstået.
Hypofysesygdom kan også ses i relation til skader på kraniet/hjernen i relation til f.eks. bilulykker eller ved indgift af medicin som kan give en immunologisk påvirkning af hypofysen.
Hypofyse sygdomme kan i meget sjældne tilfælde være medfødt.
Hypofyse sygdom opstår i langt de fleste tilfælde spontant, men i meget sjældne tilfælde kan hypofyse sygdom være arvelig.
Hypofysesygdomme er hver for sig sjældne og behandlingen kompliceret. Hypofysesygdomme bliver derfor behandlet på sygehuset af specialister inden for hormonsygdomme (endokrinologer).
Behandlingen består i at tilføre de hormoner, som kroppen ikke længere producerer tilstrækkeligt af (thyroxin, kortisol, testosteron, østrogen), eller at bremse overproduktion i hypofysen.
Overproduktion af prolaktin kan dæmpes med medicin. Overproduktion af væksthormon eller ACTH kræver som regel operation for at fjerne den overaktive del af kirtlen.
Sygdomme i hypofysen er meget sjældne, og behandlingen kan være kompliceret. Udsigterne på længere sigt afhænger af, hvad der er årsagen til sygdommen i hypofysen, og om den kan behandles med medicin eller operation.
Der findes cirka 2000 mennesker i Danmark, som har en sygdom i hypofysen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
