Hypogonadisme

Jens Pedersen

PhD, Overlæge

Fakta

  • Hos mænd er testiklerne (gonaderne) hovedorganet for produktion af det mandlige kønshormon testosteron
  • Testosteron er ansvarlig for udviklingen af de maskuline træk. Nedsat produktion af testosteron (hypogonadisme) skyldes enten fejl i testiklerne eller hormoner, der bliver produceret i hypofysen i hjernen
  • Ved hypogonadisme efter puberteten kan symptomerne være nedsat seksualdrift, tab af behåring på kroppen, sjældnere tab af evne til erektion og man kan evt. få hovedpine og træthed
  • Hypogonadisme behandles ved at tilføre de hormoner, der er for lidt af. Det vil som regel bedre tilstanden, og de fleste symptomer vil forsvinde

Hvad er gonader?

Tegning der viser blære, blærehalskirtel, pung og urinveje

Gonader er et latinsk ord for kønskirtler. Hos mænd vil det sige testiklerne, og hos kvinder er det æggestokkene.

Hos mænd er testiklerne hovedorganet for produktion af det mandlige kønshormon testosteron. Dette hormon har mange funktioner og stimulerer for eksempel:

  • Vækst af skæg
  • Vækst af det mandlige kønsorgan
  • Lysten til sex og erektion
  • Opbygning af muskler og stærkere skelet
  • Behåring på kroppen

Testosteron er ansvarlig for at udvikle de maskuline træk, som adskiller mænd fra kvinder.

Produktionen af testosteron i testiklerne er reguleret af luteiniserende hormon (LH) der bliver produceret i hypofysen. Derfor kan nedsat produktion af testosteron i testiklerne enten skyldes en fejl i testiklerne (primær hypogonadisme), eller en fejl i hypofysen (sekundær hypogonadisme) eller en kombination af begge dele.

Hvad er hypogonadisme?

Hypogonadisme er en sjælden tilstand, hvor man har symptomer på mangel på testosteron og for lavt mandligt kønshormon (testosteron) i blodet.

Hvad er symptomerne på hypogonadisme?

Symptomerne afhænger af, hvornår i livet tilstanden opstår. Hvis man bliver født med tilstanden, vil det kunne medføre at:

  • Drenge udvikler sig langsommere end forventet
  • Den normale pubertet vil udeblive
  • Manglende evne til at få børn

Hvis man udvikler tilstanden efter puberteten, vil andre symptomer være fremtrædende:

Hvis man har hypogonadisme i længere tid, kan man få knogleskørhed. Dette medfører risiko for brud på knogler i specielt lænderyg og hofter.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

  • Udeblivende pubertet
  • Manglende evne til at få børn
  • Udvikling af bryster hos mænd
  • Impotens og nedsat lyst til sex
  • Ændret/manglende behåring på kroppen

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen kan stilles ved vurdering af symptomer og samt måling af hormonerne nævnt ovenfor. Hvis lægen finder værdier forenelig med primær- eller sekundær hypogonadisme, vil du blive henvist til en specialist på sygehuset.

Hvorfor får man hypogonadisme?

Årsagerne kan være:

  • Primære, hvor niveauet af testosteron er lavt, og LH-værdierne er forhøjede. Årsagen sidder i testiklerne. Hypofysen frigiver forøgede mængder af LH for at prøve at øge produktionen af testosteron i testiklerne, men da disse ikke fungerer normalt, får man intet respons. Årsagerne kan være følger efter en virus, strålebehandling, nyresvigt, hvis testiklerne ikke kommer ned i pungen i relation til pubertet, ydre skader, sygdomme der påvirker immunforsvar eller medfødte skader
  • Sekundære, hvor niveauet af testosteron er lavt, og LH-værdierne er normale eller lave. Denne form skyldes et svigt i hypofysen i hjernen, således at testiklerne ikke bliver stimuleret nok til produktion af testosteron. Årsagerne kan være dopinganoreksi, infektioner, svulster, fejlernæring, behandling med morfin præparater eller kronisk sygdom

Begge disse former kan give de samme symptomer og tegn, selv om årsagen er forskellig.

Hvilken behandling er der?

Behandlingen går ud på at tilføre de hormoner, der er for lidt af. Det vil som regel bedre tilstanden, og de fleste symptomer vil forsvinde. Testosteron kan både fås som gel, indsprøjtning og sjældent benyttes tabletter. Behandling med gel giver et mere stabilt niveau af testosteron og er ofte det første valg af behandling.

Behandling med testosteron kan påvirke andre systemer i kroppen:

  • Det kan give "tykkere" blod, dvs. flere røde blodlegemer
  • Det kan give hudreaktioner
  • Testiklerne kan blive mindre, og det kan bidrage til nedsat evne til at få børn
  • Man ved ikke, om behandling med testosteron øger risikoen for kræft i prostata

Disse mulige bivirkninger medfører, at du skal kontrolleres regelmæssigt, i begyndelsen med måneders mellemrum senere årligt, hvis du er i fast i behandling med testosteron.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre hypogonadisme?

Der er meget lidt, du selv kan gøre for at undgå at udvikle hypogonadisme. Doping er en kendt årsag til den sekundære form. Derfor bør du også af denne grund afholde dig fra at bruge doping.

Hvis du bliver behandlet for hypogonadisme, bør du overholde behandlingen og kontrollerne. På den måde undgår du, at hypogonadismen bliver værre.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Udsigten på længere sigt afhænger af årsagen til, hvorfor man fik hypogonadisme. Ved behandlingen af hypogonadisme tilføres de hormoner, der er for lidt af. Det vil som regel bedre tilstanden, og de fleste symptomer vil forsvinde.

Testosteron behandling og fertilitet

Generelt har mænd med testosteronmangel nedsat dannelse af sædceller. Testosteron behandling medfører yderligere reduktion, eller at man helt holder op med at danne sædceller. Hvis man har ønske om at få barn, bør man derfor ikke begynde på behandling med testosteron.

Ved testosteron behandling og efterfølgende ønske om at få barn, kan dannelse af sædceller i mange tilfælde genoprettes ved ved at holde pause med testosteron 6-12 måneder. Alternativt kan man deponere sæd, inden man begynder på behandling med testosteron.

Hvor hyppig er hypogonadisme?

  • Hyppigheden af hypogonadisme er ukendt
  • I 2022 var over 5000 danske mænd i behandling for hypogonadisme

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Jens Pedersen

PhD, Overlæge, Herlev og Gentofte Hospital, Medicinske Sygdomme, Endokrinologi

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen