Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Mandlig hypogonadisme

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 06.01.2014

Basisoplysninger 1

Definition

  • Hypogonadisme defineres ud fra symptomer og tegn på manglende endogen produktion af testosteron og påvisning af lavt testosteronniveau ved blodprøve 2
  • Det kliniske billede afhænger af, om tilstanden debuterer før eller efter puberteten
  • Efter puberteten medfører tilstanden nedsat libido, erektil dysfunktion, reduceret muskelmasse med muskelsvaghed, reduceret knoglemineraltæthed, depression og anæmi 3

Forekomst

  • Forekomsten varierer i forskellige studier
  • Hos børn
    • Sjældent
  • Hos voksne
    • Angives at forekomme hos 2-4 millioner mænd i USA 4
    • Longitudinelle studier med raske mænd over 40 år viser stigende prævalens med alderen - fra ca. 2 % i aldersgruppen 40-49 år til 3-4 % i aldersgruppen 70-79 år 5, 6, 7
    • I store studier med mænd med erektil dysfunktion har hypogonadisme været påvist hos henholdsvis 4 % og 10 % af personer under og personer over 50 år 8, 9

Ætiologi og patogenese

Patofysiologi 10

  • Testosteronmangel giver ofte diffuse symptomer, og det kan være vanskeligt at stille diagnosen ud fra kliniske forhold alene
  • Alder ved debut, varighed og grad af hormonmangel er afgørende for, hvordan tilstanden manifesterer sig
  • Ved medfødt testosteronmangel udebliver som oftest den normale pubertetsudvikling
  • Testosteronmangel efter puberteten giver ofte nedsat seksuel lyst, mens evnen til at opnå erektion, udløsning og orgasme påvirkes mindre hyppigt
  • Andre symptomer ved hypogonadisme er træthed, flushing, svedtendens, manglende motivation, nedstemthed, nedsat muskelkraft, øget fedtdeponering og nedsat knoglemineraltæthed2
  • Hos midaldrende og ældre mænd opfattes hypogonadisme ofte som en del af den normale aldring. Testosteronproduktionen mindskes langsomt med alderen
  • Niveauet af testosteron varierer i løbet af døgnet, med de højeste værdier om morgenen
  • Kun 1-2 % af testosteronet i blodet er frit og biologisk aktivt, 30 % er bundet til albumin, og den resterende del er bundet til seksualhormonbindende globulin ( SHBG)
  • Normal testikelfunktion er afhængig af stimulering af gonadotropiner fra hypofysen, hvor FSH regulerer testosteronniveauet hos normale mænd via en negativ feedback mekanisme
  • Tilstande som påvirker hypothalamus og hypofysen kan indirekte give nedsat testikelfunktion med nedsat testosteronproduktion
  • Sygdom, genetiske forandringer og toksisk påvirkning af testiklerne kan forårsage svigtende evne til at producere testosteron

Primær hypogonadisme

  • Primær hypogonadisme giver nedsat testikelfunktion, lavt testosteronniveau og høje LH- og FSH-niveauer, hvilket bl.a. ses ved Klinefelters syndrom, kryptorkisme, orkit, efter strålebehandling af testiklerne, brug af cytostatika og misbrug af rusmidler 11
  • Skyldes sygdomme som direkte afficerer testes, er hypergonadotropisk (høj LH)
    • Viral orkit
    • Tumores
    • Traumer
    • Strålebehandling
    • Miljøgifte
    • Autoimmun sygdom
    • Nyreinsufficiens
    • Noonans syndrom
    • Klinefelters syndrom - 47, XXY eller andre mindre hyppige variationer heraf
  • Eller idiopatisk former

Medfødte tilstande

Sekundær hypogonadisme10

  • Sekundær hypogonadisme skyldes manglende stimulering af testiklerne pga. nedsat hypothalamus-hypofyse-funktion, hvilket giver lavt testosteronniveau og lave LH- og FSH-niveauer
  • Dette ses bl.a. ved prolaktinom, kirurgisk behandling og stråling af hypofyse/hypothalamus og ved hæmokromatose
  • HIV-infektion, cirrhose, kronisk nyreinsufficiens, kræft med metastaser, doping og underernæring kan også give nedsat testosteronniveau
  • Mænds testosteronproduktion aftager langsomt med alderen (aldersrelateret hypogonadisme, «mænds overgangsalder»), men behandling med testosterontilskud er meget kontroversielt

Medfødte tilstande

  • Kallmanns syndrom (hypogonadotrop hypogonadisme)
  • Isoleret idiopatisk hypogonadotrop hypogonadisme  

ICPC-2

ICD-10

  • E29 Forstyrrelse i testiklernes funktion
  • E290 Testikulær hyperfunktion
  • E291 Testikulær hypofunktion
  • E298 Anden forstyrrelse i testiklernes funktion
  • E299 Forstyrrelse i testiklernes funktion UNS
 

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen hypogonadisme stilles på grundlag af anamnese, klinisk undersøgelse og laboratorieprøver, og ved symptomer og tegn på androgenmangel
  • Primær hypogonadisme
    • Hvis s-testosteron er lav samtidig med, at LH og FSH er forhøjet
  • Sekundær hypogonadisme
    • Hvis s-testosteron er lav samtidig med, at LH og FSH er normalt eller lavt

Sygehistorie

Præpubertal debut

  • Puberteten udebliver
  • Uden terapi udvikles eunukoid fysiognomi

Postpubertal debut

  • Træthed
  • Nedsat libido, impotens, erektil dysfunktion er tidlige tegn
  • Andre symptomer kan være infertilitet, gynækomasti, hovedpine, evt. andre symptomer relateret til årsagen
  • Reduceret kropsbehåring og muskelkraft er sene tegn

Information om mulige årsager

  • Adfærdsproblemer (Klinefelter)
  • Cytostatika, strålebehandling, alkoholmisbrug, smertefuld testikelhævelse
  • Anosmia (Kallmanns)
  • Synsforstyrrelser (hypofysær svulst)

Kliniske fund

Præpubertal debut

  • Eunukoid fysignomi udvikles hos drenge, selv om manifestationen af Klinefelters syndrom er variabel
    • Manglende eller dårlig skægvækst
    • Høj stemme
    • Gerne stor længdevækst
    • Gynækomasti hos ca. 85 %
    • Små kønsdele
      • Testiklerne er normale som barn, men i puberteten bliver de relativt mindre, fastere og uømme

Postpubertal debut

  • Ingen specifikke fund

Supplerende undersøgelser i almen praksis

Hormonprøver

  • Svingninger i sekretionen kan betyde, at det er nødvendigt at tage flere prøver for at sikre diagnosen
  • Testosteron
    • Testosteron er højest om morgenen hos unge - der er ingen betydende døgnvariation hos ældre
    • Testosteronværdien skal altid vurderes i forhold til SHBG-niveauet, som også kan variere ved forskellige tilstande
  • LH og FSH
    • Normal eller høj LH/FSH tyder på primær, testikulær årsag
    • Lav LH/FSH tyder på sekundær, hypofysær eller hypotalamisk årsag
  • Andre hormoner

Andre undersøgelser

  • Kromosombestemmelse kan være aktuelt hos personer med primær hypogonadisme (specialistvurdering)

Hvornår skal patienten henvises?

  • Bør altid henvises til specialafdeling ved mistanke om hypogonadisme

Behandling

Behandlingsmål

  • Forhindre udvikling af eunukoide træk
  • Genoprette et tilfredsstillende testosteronniveau for at eliminere symptomer (bl.a. infertilitet)10

Generelt om behandlingen

  • Behandling indledes først, når der som minimum foreligger to patologiske testosteronværdier
  • Afhænger af ætiologi/patogenese
  • Generelt rettes behandlingen mod den tilgrundliggende lidelse
  • Der anbefales start på behandling med testosteron i gel form (daglig kutan applikation)
  • Såfremt behandlingen tolereres og skal fortsætte, kan der anvendes fortsat gel behandling, behandling med i.m. testosteron eller behandling med slimhindeklæbende resoribletter
  • Se artikel om testosteronbehandling

Kontraindikationer

  • Kendt cancer prostatae og benign prostata hyperplasi med afløbshindring
  • Cancer mammae
  • Betydelig hjerteinkompensation
  • Lever- og nyreinsufficiens
  • Polycytæmi
  • Søvnapnø

Medicinsk behandling

  • Primær gonadesvigt
    • Testosteron i gel form, i.m. testosteron eller behandling med slimhindeklæbende resoribletter
  • Sekundær gonadesvigt
    • Androgener, eller gonadotropiner hvis der ønskes at opnå fertilitet
    • For at opnå fertilitet er det nødvendigt at tilføre gonadotropiner i en længere periode
    • Behandling af aldrende mænd med testosteron er meget omstridt3

Testosteronbehandling10

  • Testosteron er indiceret ved symptomer og påvist lavt testosteronniveau
  • Behandlingsmålet er s-testosteron svt. nederste 1/2 - 2/3 del af det aldersrelaterede normalområde, samt at forsøge at normalisere de testosteronafhængige funktioner i kroppen
  • Testosterontilskud har mindre betydning for erektionen og har ingen plads i behandlingen af mænd med erektil dysfunktion, bortset fra mænd med påvist lavt testosteronniveau som har andre symptomer på dette
  • Testosterongel 50-100 mg (ca. 10 % absorberes gennem huden) x 1 dgl. S-testosteron bestemmes fastende om morgenen inden påsmøring af gel
  • Testosteron kan injiceres i.m. med 1000 mg ca. hver 12. uge, dog initialt efter 6 uger (for hurtigere at nå steady state niveauet)
  • Tetosteron kan gives som resoribletter 30 mg appliceret på gingivalslimhinde 2 gange dagligt. S-testosteron bestemmes tidligst 1 time efter applikation
  • Behandling kræver altid opfølgning mhp. symptomvurdering, prostataundersøgelse og blodprøver inkl. Hgb, erytrocytvolumen, prostataspecifikt antigen ( PSA), ALAT/ASAT, bilirubin, elektrolytter, s-testosteron efter tre og seks måneder, derefter årligt2,11

Kontrol af testosteronbehandling

  • Patienter i gel eller resoriblet behandling kontrolleres efter 3, 6 og 12 måneder og herefter 1 gang årligt
  • Patienter i i.m. injektionsbehandling kontrolleres efter ca. 18 og 30 uger, og herefter 1 gang årligt, hvis der ikke ændres i doseringsinterval

Testosteron og potentielle risici3

  • Findes både til injektion, som gel og resoribletter
  • Gel sikrer et jævnere testosteronniveau 12
  • Kardiovaskulær sygdom
    • Ifølge den nuværende viden har testosteron en neutral og potentiel gunstig effekt 13, 14
  • Lipidændringer
    • De fleste studier viser ingen ændringer i lipidniveauet 15
  • Erytrocytose
    • 3-18 % får dette ved transdermal administrering 16
    • Op til 40 % får det ved injektioner
  • Væskeretention
    • Sjælden af klinisk betydning
  • Benign prostatahyperplasi
    • Sjælden af klinisk betydning 17
  • Prostatakræft
    • Kontroversielt. Ukendt risiko. Kræver langtidsmonitorering 18, 19
  • Søvnapnoe
    • Sjælden 20
  • Gynækomasti
    • Sjælden, almindeligvis reversibelt
  • Hudreaktioner
    • Høj incidens ved plaster (op til 66 %), lav incidens med gel (5 %), sjældent ved injektioner
  • Akne og fedtet hud
    • Ikke særlig hyppigt
  • Testikelatrofi eller infertilitet
    • Almindeligt, særligt blandt unge mænd 21
    • Er normalt reversibelt ved ophør af behandling

Forløb, komplikationer og prognose

Prognose

  • Ved sekundær hypogonadisme er prognosen relateret til den primære årsag

Opfølgning

  • Patienter som substitutionsbehandles med testosteron
    • Bør jævnlig få målt Hgb, erytrocytvolumen, prostataspecifikt antigen (PSA), ALAT/ASAT, bilirubin, elekrolytter, s-testosteron samt få udført digital prostataeksploration3
    • Patienter i gel eller resoriblet behandling kontrolleres efter 3, 6 og 12 måneder og herefter 1 gang årligt
    • Patienter i i.m. injektionsbehandling kontrolleres efter ca. 18 og 30 uger, og herefter 1 gang årligt, hvis der ikke ændres i doseringsinterval

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Jørgensen N, Juul A, Rajpert-De Meyts E. Andrologisk endokrinologi. Medicinsk Kompendium, Kapitel 52: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 17. udgave, 2009.PubMed
  2. Morales A, Buvat J, Gooren LJ et al. Endocrine aspect of sexual dysfunction in men. J Sex Med 2004; 1: 69-81.PubMed
  3. Rhoden EL, Morgentaler A. Risks of testosterone-replacement therapy and recommendations for monitoring. N Engl J Med 2004; 350: 482-92.NEJM
  4. Harman SM, Metter EJ, Tobin JD, Pearson J, Blackman MR. Longitudinal effects of aging on serum total and free testosterone levels in healthy men: Baltimore Longitudinal Study of Aging. J Clin Endocrinol Metab 2001;86:724-731.PubMed
  5. Morley JE, Kaiser FE, Perry HM III, et al. Longitudinal changes in testosterone, luteinizing hormone and follicle-stimulating hormone in healthy older men. Metabolism 1997; 46: 410-5.PubMed
  6. Harman SM, Metter EJ, Tobin JD et al. Baltimore Longitudinal Study of Aging. Longitudinal effects of aging on serum total and free testosterone levels in healthy men. J Clin Endocrinol Metab 2001; 86: 724-31.PubMed
  7. Feldman HA, Longcope C, Derby CA. Age trends in the levels of serum testosterone and other hormone in middle age men: longitudinal results of the Massachusetts Male Aging Study. J Clin Endocrinol Metab 2002; 87: 589-96.PubMed
  8. Buvat J, Lemaire A. endocrine screening in 1,022 men with erectile dysfunction: clinical significance and cost-effective strategy. J Urol 1997; 158: 764-7.PubMed
  9. Bodie J, Lewis JB, Schow D et al. Laboratory evaluations of erectile dysfunction: an evidence based approach. J Urol 2003; 169: 2262-4.PubMed
  10. Svendsen K-OB, Schultz A. Seksuell dysfunksjon hos menn. Tidsskr Nor Legeforen 2008; 128: 448-52.Tidsskriftet
  11. Porst HP, Buvat J, red. Standard practice in sexual medicine. Oxford: Blackwell Publishing, 2006.PubMed
  12. Wang C, Swerdloff RS, Iranmanesh A, et al. Transdermal testosterone gel improves sexual function, mood, muscle strength, and body composition parameters in hypogonadal men. J Clin Endocrinol Metab 2000;85:2839-2853.PubMed
  13. Gyllenborg J, Rasmussen SL, Borch-Johnsen K, Heitmann BL, Skakkebaek NE, Juul A. Cardiovascular risk factors in men: the role of gonadal steroids and sex hormone-binding globulin. Metabolism 2001;50:882-888.PubMed
  14. English KM, Steeds RP, Jones TH, Diver MJ, Channer KS. Low-dose transdermal testosterone therapy improves angina threshold in men with chronic stable angina: a randomized, double-blind, placebo-controlled study. Circulation 2000;102:1906-1911.Circulation
  15. Whitsel EA, Boyko EJ, Matsumoto AM, Anawalt BD, Siscovick DS. Intramuscular testosterone esters and plasma lipids in hypogonadal men: a meta-analysis. Am J Med 2001;111:261-269.PubMed
  16. Dobs AS, Meikle AW, Arver S, Sanders SW, Caramelli KE, Mazer NA. Pharmacokinetics, efficacy, and safety of a permeation-enhanced testosterone transdermal system in comparison with bi-weekly injections of testosterone enanthate for the treatment of hypogonadal men. J Clin Endocrinol Metab 1999;84:3469-3478.PubMed
  17. Pechersky AV, Mazurov VI, Semiglazov VF, Karpischenko AI, Mikhailichenko VV, Udintsev AV. Androgen administration in middle-aged and ageing men: effects of oral testosterone undecanoate on dihydrotestosterone, oestradiol and prostate volume. Int J Androl 2002;25:119-125.PubMed
  18. Hsing AW. Hormones and prostate cancer: what's next? Epidemiol Rev 2001;23:42-58.PubMed
  19. Punglia RS, D'Amico AV, Catalona WJ, Roehl KA, Kuntz KM. Effect of verification bias on screening for prostate cancer by measurement of prostate-specific antigen. N Engl J Med 2003;349:335-342.NEJM
  20. Schneider BK, Pickett CK, Zwillich CW, et al. Influence of testosterone on breathing during sleep. J Appl Physiol 1986;61:618-623.PubMed
  21. Bagatell CJ, Bremner WJ. Androgens in men -- uses and abuses. N Engl J Med 1996; 334: 707-714.NEJM

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.