Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Mandlig hypogonadisme

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 07.07.2015

Basisoplysninger 1

Definition

  • Hypogonadisme defineres ud fra symptomer og tegn på manglende endogen produktion af testosteron og påvisning af lavt testosteronniveau ved blodprøve
  • Det kliniske billede afhænger af, om tilstanden debuterer før eller efter puberteten
  • Efter puberteten medfører tilstanden nedsat libido, erektil dysfunktion, reduceret muskelmasse med muskelsvaghed, reduceret knoglemineraltæthed, gynækomasti, depression og anæmi

Forekomst

  • Forekomsten af testosteronmangel blandt danske mænd er ukendt og kan opstå i alle aldre.
  • Ud fra receptdatabaser antages, at 2.000-3.000 mænd i Danmark i 2013 var i behandling med testosteron.
  • Forekomsten af sekundær testosteronmangel kendes ikke, men klassificeres som ”sjælden” – det vil sige færre end 50 per 100.000 mænd.
  • European Male Aging Study (EMAS) har vist, at prævalensen af "Late onset hypogonadisme" øges med stigende alder: 40-49 årige 0,1 %; 50-59 årige 0,6 %; 60-69 årige 3.2 % og 70-79 årige 5,1 % 2 

Ætiologi og patogenese

Patofysiologi

  • Testosteronmangel giver ofte diffuse symptomer, og det kan være vanskeligt at stille diagnosen ud fra kliniske forhold alene
  • Alder ved debut, varighed og grad af hormonmangel er afgørende for, hvordan tilstanden manifesterer sig
  • Ved medfødt testosteronmangel udebliver som oftest den normale pubertetsudvikling
  • Testosteronmangel efter puberteten giver ofte nedsat seksuel lyst, mens evnen til at opnå erektion, udløsning og orgasme påvirkes mindre hyppigt
  • Andre symptomer ved hypogonadisme er træthed, flushing, svedtendens, manglende motivation, nedstemthed, nedsat muskelkraft, øget fedtdeponering og nedsat knoglemineraltæthed
  • Niveauet af testosteron varierer i løbet af døgnet, med de højeste værdier om morgenen
  • Kun 1-2 % af testosteronet i blodet er frit og biologisk aktivt, 30 % er bundet til albumin, og den resterende del er bundet til seksualhormonbindende globulin ( SHBG)
  • Normal testikelfunktion er afhængig af stimulering af gonadotropiner fra hypofysen, hvor FSH regulerer testosteronniveauet hos normale mænd via en negativ feedback mekanisme
  • Tilstande som påvirker hypothalamus og hypofysen kan indirekte give nedsat testikelfunktion med nedsat testosteronproduktion
  • Sygdom, genetiske forandringer og toksisk påvirkning af testiklerne kan forårsage svigtende evne til at producere testosteron

Primær hypogonadisme

  • Primær hypogonadisme giver nedsat testikelfunktion, lavt testosteronniveau og høje LH- og FSH-niveauer, hvilket bl.a. ses ved Klinefelters syndrom, kryptorkisme, orkit, efter strålebehandling af testiklerne, brug af cytostatika og misbrug af rusmidler 3
  • Skyldes sygdomme som direkte afficerer testes, er hypergonadotropisk (høj LH)
    • Viral orkit
    • Tumores
    • Traumer
    • Strålebehandling
    • Miljøgifte
    • Autoimmun sygdom
    • Nyreinsufficiens
    • Noonans syndrom
    • Klinefelters syndrom - 47, XXY eller andre mindre hyppige variationer heraf
  • Eller idiopatisk former

Medfødte tilstande

Sekundær hypogonadisme

  • Sekundær hypogonadisme skyldes manglende stimulering af testiklerne pga. nedsat hypothalamus-hypofyse-funktion, hvilket giver lavt testosteronniveau og lave LH- og FSH-niveauer
  • Dette ses bl.a. ved prolaktinom, kirurgisk behandling og stråling af hypofyse/hypothalamus og ved hæmokromatose
  • HIV-infektion, cirrhose, kronisk nyreinsufficiens, kræft med metastaser, doping og underernæring kan også give nedsat testosteronniveau
  • Mænds testosteronproduktion aftager langsomt med alderen, men behandling med testosterontilskud er meget kontroversielt

Medfødte tilstande

  • Kallmanns syndrom (hypogonadotrop hypogonadisme)
  • Isoleret idiopatisk hypogonadotrop hypogonadisme  

ICPC-2

ICD-10

  • E29 Forstyrrelse i testiklernes funktion
  • E290 Testikulær hyperfunktion
  • E291 Testikulær hypofunktion
  • E298 Anden forstyrrelse i testiklernes funktion
  • E299 Forstyrrelse i testiklernes funktion UNS
 

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen hypogonadisme stilles på grundlag af anamnese, klinisk undersøgelse og laboratorieprøver, og ved symptomer og tegn på androgenmangel
  • Primær hypogonadisme
    • Hvis s-testosteron er lav samtidig med, at LH og FSH er forhøjet
  • Sekundær hypogonadisme
    • Hvis s-testosteron er lav samtidig med, at LH og FSH er normalt eller lavt

Sygehistorie

Præpubertal debut

  • Puberteten udebliver
  • Uden terapi udvikles eunukoid fysiognomi

Postpubertal debut

  • Træthed
  • Nedsat libido, impotens, erektil dysfunktion er tidlige tegn
  • Andre symptomer kan være infertilitet, gynækomasti, hovedpine, evt. andre symptomer relateret til årsagen
  • Reduceret kropsbehåring og muskelkraft er sene tegn

Information om mulige årsager

  • Adfærdsproblemer (Klinefelter)
  • Cytostatika, strålebehandling, alkoholmisbrug, smertefuld testikelhævelse
  • Anosmia (Kallmanns)
  • Synsforstyrrelser (hypofysær svulst)

Kliniske fund

Præpubertal debut

  • Eunukoid fysignomi udvikles hos drenge, selv om manifestationen af Klinefelters syndrom er variabel
    • Manglende eller dårlig skægvækst
    • Høj stemme
    • Gerne stor længdevækst
    • Gynækomasti hos ca. 85 %
    • Små kønsdele
      • Testiklerne er normale som barn, men i puberteten bliver de relativt mindre, fastere og uømme

Postpubertal debut

  • Ingen specifikke fund

Supplerende undersøgelser i almen praksis

Hormonprøver

  • Svingninger i sekretionen kan betyde, at det er nødvendigt at tage flere prøver for at sikre diagnosen
  • Testosteron
    • Testosteron er højest om morgenen hos unge - der er ingen betydende døgnvariation hos ældre
    • Testosteronværdien skal altid vurderes i forhold til SHBG-niveauet, som også kan variere ved forskellige tilstande
  • LH og FSH
    • Normal eller høj LH/FSH tyder på primær, testikulær årsag
    • Lav LH/FSH tyder på sekundær, hypofysær eller hypotalamisk årsag
  • Andre hormoner

Andre undersøgelser

  • Kromosombestemmelse kan være aktuelt hos personer med primær hypogonadisme (specialistvurdering)

Hvornår skal patienten henvises?

  • Bør altid henvises til specialafdeling ved mistanke om hypogonadisme

Behandling

Behandlingsmål

  • Forhindre udvikling af eunukoide træk
  • Genoprette et tilfredsstillende testosteronniveau for at eliminere symptomer

Generelt om behandlingen

  • Behandling indledes først, når der som minimum foreligger to patologiske testosteronværdier
  • Afhænger af ætiologi/patogenese
  • Generelt rettes behandlingen mod den tilgrundliggende lidelse
  • Der anbefales start på behandling med testosteron i gel form (daglig kutan applikation)
  • Såfremt behandlingen tolereres og skal fortsætte, kan der anvendes fortsat gel behandling, behandling med i.m. testosteron eller behandling med slimhindeklæbende resoribletter
  • Se artikel om testosteronbehandling

Kontraindikationer

  • Kendt cancer prostatae og benign prostata hyperplasi med afløbshindring
  • Cancer mammae
  • Betydelig hjerteinkompensation
  • Lever- og nyreinsufficiens
  • Polycytæmi
  • Søvnapnø

Medicinsk behandling

  • Primær gonadesvigt
    • Testosteron i gel form, i.m. testosteron eller behandling med slimhindeklæbende resoribletter
  • Sekundær gonadesvigt
    • Testosteron, eller gonadotropiner hvis der ønskes at opnå fertilitet
    • For at opnå fertilitet er det nødvendigt at tilføre gonadotropiner i en længere periode
    • Behandling af aldrende mænd med testosteron er meget omstridt

Testosteronbehandling 4

Testosteron er indiceret ved symptomer og påvist lavt testosteronniveau

  • Behandlingsmålet er s-testosteron svt. nederste 1/2 - 2/3 del af det aldersrelaterede normalområde, samt at forsøge at normalisere de testosteronafhængige funktioner i kroppen
  • Testosterontilskud har mindre betydning for erektionen og har ingen plads i behandlingen af mænd med erektil dysfunktion, bortset fra mænd med påvist lavt testosteronniveau, som har andre symptomer på dette
  • Testosterongel 50-100 mg (ca. 10 % absorberes gennem huden) x 1 dgl. S-testosteron bestemmes fastende om morgenen inden påsmøring af gel
  • Testosteron kan injiceres i.m. med 1000 mg ca. hver 12. uge, dog initialt efter 6 uger (for hurtigere at nå steady state niveauet)
  • Tetosteron kan gives som resoribletter 30 mg appliceret på gingivalslimhinde 2 gange dagligt. S-testosteron bestemmes tidligst 1 time efter applikation
  • Behandling kræver altid opfølgning mhp. symptomvurdering, prostataundersøgelse og blodprøver inkl. Hgb, erytrocytvolumen, prostataspecifikt antigen ( PSA), ALAT/ASAT, bilirubin, elektrolytter, s-testosteron efter tre og seks måneder, derefter årligt1

Kontrol af testosteronbehandling

  • Patienter i gel eller resoriblet behandling kontrolleres efter 3, 6 og 12 måneder og herefter 1 gang årligt
  • Patienter i i.m. injektionsbehandling kontrolleres efter ca. 18 og 30 uger, og herefter 1 gang årligt, hvis der ikke ændres i doseringsinterval

Testosteron og potentielle risici4

Findes både til injektion, som gel og resoribletter

  • Forværring af hypertension, væskeretention
  • Forhøjet hæmoglobin
  • Artralgi, myalgi
  • Hovedpine, humørforstyrrelser, svimmelhed
  • Akne, alopeci, hudkløe, tør hud, øget svedtendens. 
  • Forhøjet PSA, prostatahypertrofi
  • Testikelatrofi eller infertilitet - er normalt reversibelt ved ophør af behandling

Prognose

  • Ved sekundær hypogonadisme er prognosen relateret til den primære årsag

Opfølgning

  • Patienter som substitutionsbehandles med testosteron
    • Bør jævnlig få målt Hgb, erytrocytvolumen, prostataspecifikt antigen (PSA), ALAT/ASAT, bilirubin, elekrolytter, s-testosteron samt få udført digital prostataeksploration
    • Patienter i gel eller resoriblet behandling kontrolleres efter 3, 6 og 12 måneder og herefter 1 gang årligt
    • Patienter i i.m. injektionsbehandling kontrolleres efter ca. 18 og 30 uger, og herefter 1 gang årligt, hvis der ikke ændres i doseringsinterval

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Mandlig testosteronmangel. National Behandlingsvejledning. 2014. Dansk endokrinologisk Selskab
  2. Wu FC, Tajar A, Beynon JM et al, Identification of late-onset hypogonadism in middle-aged and elderly men. N Engl J Med 2010;363(2): 123-135
  3. Porst HP, Buvat J, red. Standard practice in sexual medicine. Oxford: Blackwell Publishing, 2006.PubMed
  4. Androgener. Promedicin

Fagmedarbejdere

  • Birte Nygaard, overlæge, ph.d., Endokrinologisk afdeling, Herlev Sygehus
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.