Bardet-Biedl syndrom

Indledning 

• Arvelig sygdom med fremadskridende synsnedsættelse, overtallige fingre og tæer, let til moderat udviklingsforsinkelse, vækstforstyrrelse med overvægt, misdannelse/underudvikling af kønsorganer og nyresygdom ¹

• Sygdommen blev beskrevet af den franske læge G. Bardet og den tyske læge A. Biedl i henholdsvis 1920 og 1922

Basisoplysninger

Synonymer

• BBS 

• Laurence-Moon-Bardet-Biedl syndrom eller Laurence-Moon syndrom

Forekomst

• 1 per 100.000 i Nordamerika, 1 pr. 59.000 i Danmark ²

• I Danmark er der kendskab til omkring 100 personer med BBS   

• BBS er hyppig på Færøerne (1:3.700) pga. høj forekomst af en bestemt genvariant, en såkaldt founder variant ³

• Sygdommen er lige hyppig hos drenge og piger, men der er en overvægt af drenge blandt dem, der har fået konstateret sygdommen – sandsynligvis fordi diagnosen mistænkes hos drenge pga. underudviklede kønsorganer

Årsager 

• BBS skyldes defekte cilier; det er en såkaldt ciliopati

• Cilier er små fimrehår, der sidder enkeltvis eller sammen på de fleste celler i kroppen

• Cilier fungerer som cellens antenner, der registrerer ændringer i omgivelserne

• Det nedsatte syn ved BBS skyldes defekte cilier i de lysopfattende celler i øjets nethinde

• Den nuværende viden kan ikke forklare alle symptomer ved BBS ved defekt i dannelse eller funktion af de pågældende organers cilier

• Aktuelt kender man 26 forskellige gener, hvori varianter (mutationer) kan give BBS 

Disponerende faktorer

• Beslægtede forældre (konsangvinitet)

• Tidligere tilfælde af sygdommen i en søskendeflok

Sygdomstegn

Der er stor variabilitet i antal og sværhedsgrad af symptomer, også blandt søskende med samme variant (variabel ekspressivitet)

Synsproblemer

• De første synsproblemer viser sig i løbet af barndommen, som regel i 5-10-års alderen

• De første tegn på synstab er ofte nedsat syn i mørke, som viser sig ved at børnene er utrygge i mørke og kan virke klodsede. Samtidig kan der komme problemer med synsfeltet og overfølsomhed over for stærkt sollys. Dette følges af problemer med synsskarpheden og efterhånden begynder synsfeltet at blive stærkt indsnævret

• Der kan også komme nedsat farvesyn

• Det nedsatte syn fører ofte til blindhed i tidlig voksenalder

• Nærsynethed og bygningsfejl ses hyppigt og rettes med briller og/eller kontaktlinser

• Det nedsatte syn skyldes en fremadskridende lidelse i nethinden, en såkaldt atypisk retinitis pigmentosa, hvor sansecellerne i nethinden gradvist går til grunde, og hvor der sker forandringer i nethindecellernes funktion

• I nethinden findes ca. 100 mio. sanseceller, kaldet stave og tappe. Stavene, som er de mest lysfølsomme sanseceller, svinder først, hvilket er årsag til det nedsatte mørkesyn samt problemer med orienteringssynet

• Tappene, som er ansvarlige for dagsynet, både skarpsyn lige frem og syn til siderne, vil ligeledes svinde, hvilket medfører nedsat afstands- og læsesyn og gradvis indsnævring af synsfeltet. Det vil medføre, at barnet efterhånden får kikkertsyn

• Der opstår pigmentforandringer i nethinden, fordi cellerne mister pigmentet, som samler sig i mindre klumper 

• Nogle børn får små ufrivillige rykvise bevægelser af øjnene (nystagmus), skelen og/eller grå stær

Nyresygdom

• Nyrefunktionen er påvirket hos omkring 50 % af patienterne

• I nogle tilfælde ses medfødte misdannelser af nyrer og/eller urinveje

• Det typiske problem ved BBS er mange små væskefyldte hulrum (polycystisk nyresygdom), der kan give nedsat nyrefunktion og nyresvigt

• Påvirket nyrefunktion kan forekomme i alle aldre

Misdannelser af fingre og tæer 

• Mange fødes med en ekstra finger eller tå, som sidder ved siden af lillefingeren eller -tåen (postaksial polydaktyli). To fingre eller tæer kan være sammenvoksede (syndaktyli). De fleste har desuden korte, brede hænder og fødder med buttede fingre og tæer

Vækst og kønsudvikling 

• De fleste børn har normal fødselsvægt, men størsteparten bliver overvægtige i løbet af den tidlige barndom pga. konstant interesse for mad og overspisning 

• Hos nogle er ansigtstrækkene præget af underudviklede kindben, affladiget næserod, dybtliggende øjne og lille hage 

• Højden kan ligge i den nedre del af normalområdet

• Drengenes testikler og penis er som regel små, og testiklerne kommer sjældent på plads af sig selv, men bliver liggende i lyskekanalen

• Piger kan i sjældne tilfælde have misdannelser af ydre og indre kønsorganer

  • Menstruationen er ofte uregelmæssig

• Puberteten kan være forsinket hos begge køn (hypogonadotrop hypogonadisme)

• Mænd er som regel infertile, mens kvinder har væsentligt nedsat fertilitet

Udviklingshæmning

• Mange (50-91 %) er udviklingshæmmede i let til middel grad, mens andre udvikler sig inden for normalområdet

• Nogle vil have en forsinket udvikling på mere afgrænsede områder og kan få specifikke vanskeligheder med indlæring i skolen, eller forsinket motorisk udvikling (barnet sidder/går senere end andre børn)

• Der kan være både grov- og finmotoriske problemer

• Mange (54-81 %) af børnene har forsinket sprogudvikling

Andre problemer kan omfatte

• Autismespektrum-forstyrrelse

• Forstyrrelser i søvnen, især i barnealderen 

• Dårlig koordination (ataksi) (40-86 %)

• Epilepsi 

• Problemer med tænder, bl.a. dårlige pladsforhold, uregelmæssig emalje (51 %)

• Nedsat eller manglende lugtesans (60 %)

• Nedsat hørelse (20 %) 

• Forhøjet blodtryk 

• Sukkersyge (type 2 diabetes) (16 %)

• Metabolisk syndrom (54 %)

• Polycystisk ovariesyndrom (15 %)

• Medfødt hjertesygdom (7 %)

• Leverproblemer (leverfibrose)

• Astma

Diagnose

• Tilstanden kan være vanskelig at få mistanke om hos små børn

• Overtallige eller misdannede fingre og tæer, samt små testikler og lille penis hos drenge er ofte de eneste symptomer, som er til stede ved fødslen, mens de øvrige symptomer kommer i løbet af barndommen eller senere

• Ofte bliver diagnosen først stillet, når vanskelighederne med synet viser sig

• Kombinationen af en ekstra finger eller tå, overvægt og nedsat syn bør give anledning til nærmere undersøgelse

• Diagnosen kan bekræftes ved fund af variant(er) i et af de 26 gener, der er forbundet med BBS (blodprøve)

Diagnosekode

ICD10

OMIM kode

• 209900

Orphakode

• 110

Differentialdiagnoser

• Alströms syndrom

• Meckel-Gruber syndrom

• McKusick-Kaufman syndrom

• Jouberts syndrom

Behandling og andre tiltag

• Der er et behov for omfattende tværfaglig koordination på tværs af sundheds-, social- og undervisningssektorerne

• Det er vigtigt, at opfølgning og behandling bliver koordineret af en læge, der har kendskab til syndromets forskellige aspekter, og som kan sikre den fornødne henvisning til andre specialer

• Der er forsøg i gang med behandling med genterapi af nethindesygdom hos patienter med BBS1-varianter (AXV101)

Synshandicap

• BBS er kendetegnet ved fremadskridende synsnedsættelse, der resulterer i hel eller delvis blindhed

• Der er store forskelle med hensyn til, hvor tidligt synsnedsættelsen viser sig, og hvor hurtigt den forløber

• Det er afgørende for forløbet, at familien får den nødvendige støtte fra starten, først og fremmest fra en synskonsulent og evt. en psykolog

• Barnet skal tilmeldes Synsregisteret     

• Der er behov for optisk rehabilitering, evt. afstandsbriller, men i hvert fald ofte filterbriller mod lysfølsomheden 

• Det er vigtigt at tale med familien og ikke mindst barnet om den fremadskridende synsnedsættelse. Det må ske i overensstemmelse med barnets alder og på en måde, så barnet får mulighed for at tackle sine bekymringer og sin eventuelle angst for fremtiden

• Ligeledes er det vigtigt at give barnet en forståelse af, at dets stigende vanskeligheder skyldes synshandicappet

• Nogle med BBS udvikler sig kognitivt inden for normalområdet, men der kan være en tendens til negative forventninger fra omgivelserne pga. den fremtoning, som kombinationen af synshandicap og overvægt giver

• Barnets særlige fremtoning kan undertiden skabe problemer i forhold til kammeraterne

• Kontakten til jævnaldrende kan endvidere begrænses af, at barnet tidligt får vanskeligheder med at færdes ude i skumringen pga. natteblindheden. I disse og andre sammenhænge vil det være vigtigt at synskonsulenten informerer omgivelserne om de vanskeligheder, barnet har på grund af syndromet

• Det nedsatte syn giver på et tidspunkt behov for mobilitytræning, hvor personen lærer at færdes selvstændigt i omgivelserne på trods af sit synshandicap. Afhængighed af ledsager kan let føre til, at personen ikke tør bevæge sig uden for de kendte cirkler og bliver isoleret socialt

Nyresygdom

• Regelmæssig kontrol af nyrefunktion og blodtryk er vigtig pga. risikoen for nyrepåvirkning. Ved nyresvigt kan dialyse, hvor blodet renses mekanisk, eller nyretransplantation blive nødvendig. Nyresvigt kan i nogle tilfælde resultere i nedsat levealder

Misdannelser af fingre og tæer

• En ekstra tå eller finger vil som regel blive fjernet ved en mindre operation inden for de første leveår

Vækst og kønsudvikling

• Der kan være behov for råd og vejledning fra diætist i forhold til barnets overvægt. En rigtigt sammensat kost med lavt kalorieindhold samt rigelig motion kan begrænse overvægten

• Det er vigtigt at involvere børnehave/skole, så de har forståelse for alvoren i at overholde restriktionerne med diæten 

• Hvis testiklerne hos drenge ikke falder på plads af sig selv, kan det afhjælpes med hormonbehandling eller eventuelt med operation i tidlig alder

Udviklingshæmning

• En let til moderat udviklingshæmning vil give behov for en ekstra pædagogisk indsats allerede fra børnehavealderen, og der vil som regel være behov for en pædagogisk-psykologisk undersøgelse af barnet. Denne foretages af kommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR)

• Der vil være behov for særlige pædagogiske foranstaltninger i forhold til barnets fremadskridende synsnedsættelse

• De fleste med BBS vil som voksne kunne bo selvstændigt med støtte og hjælpemidler på grund af synshandicappet. Der kan være behov for hjemmehjælp og støtte fra blindekonsulent

Andet

• Aggressiv behandling af evt. diabetes og metabolisk syndrom ⁴

• Regelmæssig kontrol hos tandlæge for at forebygge caries og tandkødsbetændelse

• Nye former for genetisk og farmakologisk behandling er under udvikling. Medicinrådet har vurderet, men ikke anbefalet præparatet setmelanotid, der i nogle lande er godkendt til behandling af svær overvægt og appetitkontrol hos personer over 6 år med BSS ⁵

Genetisk rådgivning

• BBS følger autosomal recessiv arvegang (vigende arv), hvor begge forældrene er anlægsbærere med risiko på 25 % for BBS hos hvert barn. 

• Ved graviditet er der mulighed for prænatal diagnostik med moderkagebiopsi, hvis familiens variant(er) er kendt. Ægsortering (præimplantationsgenetisk testning, PGT) vil også være mulig

Særlige behov

• Anmeldelse til Synsregistret, når diagnosen er stillet. Når et barn meldes til Synsregistret, får den kommunale eller regionale synsrådgivning besked. Synskonsulenterne vejleder forældre og personale i daginstitution om belysning og andre hjælpemidler, synstræning samt praktiske og pædagogiske forhold 

Sociale ydelser

• Støttemuligheder til forældre med handicappet eller alvorligt sygt barn

• Indsatser efter behov til barn, familie og netværk for at støtte barnets sociale deltagelse, udvikling og læring samt psykosocial støtte til familien efter behov

• Hjælpemidler efter behov

Ressourcer

• VISO - Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO kan for eksempel rådgive om, hvordan kommunen kan tilrettelægge en faglig indsats, eller hvad et tilbud kan indeholde. VISO yder rådgivning til kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud 

• Institut for Syn, Hørelse og Døvblindhed i Aalborg er et lands- og landsdelsdækkende helhedstilbud for børn, unge og voksne med døvblindhed eller høretab, enten direkte eller gennem kontakt med VISO

• DUHK - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet. Medvirker til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap ved at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap og deres pårørende i sager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet

• Sjældne Diagnoser - Selvstændig paraplyorganisation for små, landsdækkende patientforeninger for familier og voksne med sjældne sygdomme og handicap, se www.sjaeldnediagnoser.dk. Sjældne Diagnoser har en Helpline/telefonrådgivning, som tilbyder information, rådgivning og mestringsstøtte, og som kan hjælpe med kontakt til andre patienter og pårørende

• Dansk Blindesamfund har bl.a. en særlig gruppe med fokus på retinitis pigmentosa - RP-gruppen

• DøvBlinde Danmark

• Landsforeningen for Bardet-Biedl Syndrom i Danmark 

Placering i sygehusvæsenet

• Børneafdelinger, øjenafdelinger og nyremedicinske afdelinger i samarbejde med genetiske afdelinger samt centrene for sjældne sygdomme på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet

Links/Vidensressourcer

• GeneReviews

• NORD, National Organization for Rare Diseases

• Orphanet - Den europæiske portal for sjældne sygdomme

• Forløbsbeskrivelse. Børn og unge med sjældne handicap, aldersgruppe 0-25 år, Socialstyrelsen