Resumé
Diagnostiske kriterier for PMOS (PCOS)
To af tre Rotterdamkriterier:
Oligo/amenore
Hyperandrogenisme (klinisk eller biokemisk)
Mindst et polycystisk ovarium ved ultralyd med mindst 20 antrale follikler (2-9mm) og/ eller ovarievolumen >=10ml eller forhøjet antimullersk hormon (AMH) hos voksne
Inden for 8 år efter menarchen kræves tilstedeværelse af både hyperandrogenisme og ovulationsforstyrrelser for at stille diagnosen PCOS
Behandling
Hos overvægtige kvinder med PCOS kan vægtreduktion føre til ovulation
P-piller kan overvejes til behandling af menstruationsforstyrrelser, akne og hirsutisme
Metformin kan reducere metaboliske påvirkninger
Henvisning
Terminologi
Siden maj 2026 er det anbefalet at bruge "polyendokrint metabolisk syndrom"- PMOS - og ikke "polycystisk ovariesyndrom" - PCOS. Dette som resultat af en multistep global konsensusproces1
Den nye terminologi afspejler, at PMOS har endokrinologiske forstyrrelser i inuslin, androgener, neuroendokrine og ovarielle hormoner, som rækker langt ud over en rent gynækologisk problemstilling. I den følgende artikel bruges PMOS som afspejling heraf
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Rotterdamkriterierne fra 2003 samt revision heraf 2019 (CREPCOS, ESHRE, ASRM). To ud af tre kriterier skal være opfyldt:
Oligo- eller amenoré som følge af oligo- eller anovulation eller regelmæssige blødninger med oligo- eller anovulation
Kliniske og/eller biokemisk hyperandrogenisme
Mindst et polycystisk ovarium : mindst 20 follikler 2 - 9 mm i diameter og/eller ovarievolumen >= 10 ml bedømt ved transvaginal 2D UL eller forhøjet antimullersk hormon (AMH) hos voksne.
Den Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) for diagnostisk og risikovurdering af PMOS fra 2014 anbefaler at undlade rutinemæssig ultralydskanning hos piger/kvinder under 18 år, hvor polycystiske ovarier kan ses som et normalt fysiologisk fænomen. Dette er yderligere skærpet i den seneste internationale, evidensbaserede guideline for diagnostik, udredning og behandling af PMOS fra 2023. Her anbefales det at undlade rutinemæssig ultralydsskanning indenfor 8 år efter menarchen. Indenfor 8 år efter menarchen kræves desuden tilstedeværelse af både hyperandrogenisme og ovulationsforstyrrelser for at stille diagnosen PMOS.
Hvis der er klinisk mistanke om anden differentialdiagnostisk sygdom, kan det kræve udredning i adolescensen; f.eks. ved svær hyperandrogenisme eller primær amenoré
Sygehistorie
PMOS forekommer oftest tidligt i den reproduktive alder
Cyklusforstyrrelser
Hirsutisme
Hos 70 % - ansigtet (hage, overlæbe, kinder), hårvækst mellem brysterne, på indersiden af lårene, i midtlinjen fra mons pubis til umbilicus
Overvægt
Mere end 65 % af kvinder med PMOS har BMI > 27 kg/m2
Oftest android fedtfordeling (talje/hoftemål >1, ”æblefacon”)
De fleste kvinder med PMOS har været normalvægtige frem til menarchen
Akne
Infertilitet pga. manglende eller sjældne ægløsninger
Familieanamnese med forekomst af PMOS og diabetes
De kliniske symptomer på PMOS bedres med alderen
Kliniske fund
Hirsutisme
Akne
Androgen alopeci
Overvægt med android fedtfordeling
Acanthosis nigricans (sjældent)
Fløjlsbløde, eleverede, mørkfarvede hudaflejringer i nakken eller intertriginøse områder
Er associeret med svær insulinresistens
Gynækologisk undersøgelse
Forhøjet BT kan findes
Depression og angst er mere prævalent blandt kvinder med PMOS end i baggrundsbefolkningen
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Blodprøver:
Der findes ikke veldefineret grænseværdi for testosteron- niveau ved PMOS. Ved forhøjer testosteronniveau bør prøven gentages. Ved vedvarende forhøjet niveau af total- testosteron, svarende til to gange øvre normalgrænse eller ved pludselig indsættende/ hastigt progredierende androgene symptomer, bør androgenproducerende tumor eller enzymdefekt overvejes
Screening for hjerte- og karsygdom hos kvinder med PMOS
Kvinder med PMOS har øget forekomst af hjertekarsygdom. I den nyeste internationale guideline fra 2023 anbefales, at alle kvinder med denne tilstand følges hvert år med blodtryksmåling. Præmenopausale kvinder med PMOS bør tilbydes screening for type 2- diabetes, når diagnosen PMOS stilles og hvert 3. år herefter (eller hyppigere ved flere risikofaktorer)
Anamnese med fokus på rygning, alkohol, kost og motion, BMI og taljemål
Måling af HbA1c og/eller fasteblodsukker hos overvægtige kvinder og hos kvinder med risikofaktorer for type 2-diabetes
Hvor hyppigt lipidprofilen skal kontrolleres, efter at diagnosen er stillet, afhænger af de initielle fund, øvrige risikofaktorer og overordnet kardiovaskulær risiko
Andre undersøgelser hos specialist
Transvaginal ultralydskanning
Kvinder med hyperandrogenisme har en hyppig forekomst af polycystiske ovarier
>20 % af raske kvinder har polycystiske ovarier uden andre tegn på PMOS. Polycystiske ovarier som isoleret fund er et normalt fænomen og bør ikke forveksles med PMOS
Rutinemæssig transvaginal ultralydsskanning af ovarierne bør undlades i de første 8 år efter menarchen pga. fysiologisk forekomst af polycystiske ovarier i denne aldersgruppe
Blodprøver i regi af speciallæge:
Differentialdiagnoser
Behandling
Behandlingsmål
Den primære behandling retter sig mod kvindens symptomer
Hvis der ikke er graviditetsønske:
Ved graviditetsønske
Forebygge sundhedsrisici ved PMOS, særligt type 2- diabetes, kardiovaskulær sygdom, metabolisk syndrom og endometriecancer
Behandling af PMOS
Livsstilintervention (vægtreduktion hos overvægtige kvinder med PMOS, fysisk aktivitet, kostregulering)
PMOS er en kronisk tilstand, men symptomerne på PMOS aftager dog typisk med alderen
Henvisning til privatpraktiserende gynækolog eller fertilitetsklinik ved graviditetsønske
Håndtering i almen praksis
I 2014 har Sundhedsstyrelsen udgivet National klinisk retningslinje for polycystisk ovariesyndrom – diagnostik og risikovurdering på basis af et guideline-arbejde på tværs af specialerne.
Råd til patienten
Vægtreduktion
Medicinsk behandling
P-piller
Generel virkning
P-piller hæmmer androgen- og særligt testosteronniveau, ved at hæmme ovariernes og binyrernes produktion af androgen og øge leverens produktion af SHBG, hvilket igen fører til en lavere fri fraktion af testosteron
P-piller medfører typisk regelmæssige blødninger og mindsker hermed risikoen for endometriehyperplasi
P-piller reducerer graden af akne og hirsutisme - men påvirker ikke de eksisterende hår
Indikation
Hvilken p-pille?
P-piller indeholdende et antiandrogent gestagen, f.eks. cyproteronacetat eller drospirenon foretrækkes
Der synes dog ikke at være væsentlige forskelle mellem forskellige kombinations p-piller med hensyn til effekt på hirsutisme
Metformin
Øger insulinfølsomheden og bruges primært til behandling af type 2- diabetes. Metformin kan i nogle tilfælde medvirke til at genskabe ovulatorisk cyklus inden for 1- 3 mnd. hos kvinder med PMOS. Der er dog ikke evidens for, at metformin øger chancen for fødsel af et levende barn, hverken når det anvendes alene eller i kombination med antiøstrogen
Hos overvægtige kvinder med PMOS forbedres insulinfølsomheden, og androgenerne påvirkes i positiv retning
Har ingen effekt på androgenerne hos slanke kvinder med PMOS
Indikation
Hos kvinder uden graviditetsønske er metformins plads uafklaret
Det anbefales at reservere metformin til andenlinjebehandling af clomifen resistente kvinder med graviditetsønske
Metformin kan anvendes som adjuverende behandling ved livsstilintervention (fysisk aktivitet og kostændring) - ikke i stedet for
Effekten af metformin er bedst dokumenteret hos overvægtige kvinder med insulinresistens
Ved anovulatorisk infertilitet er ovulationsinduktion med andre præparater end metformin førstevalg
Andre medicinske behandlinger
Glitazoner
Virker ved at øge insulinfølsomheden i muskelcellen og øger desuden insulinvirkningen perifert
Præparaterne synes at have en effekt både på ovulationsforstyrrelser, hyperandrogenisme og insulinresistens
Deres plads i behandlingen af PMOS er uafklaret
Spironolacton, finasterid og flutamid (udgået)
Orlistat
Glukagonlignende peptid 1(GLP-1) agonister (liraglutid. NB: Ikke Victoza®, der kun anvendes ved type 2-DM)
Anvendes til vægttab som supplement til diæt og motion hos patienter med type 2-DM, men har også effekt ved behandling af simpel overvægt.
GLP-1 agonister synes ligeledes effektivt til behandling af overvægt ved PMOS, men der foreligger kun få studier af svingende kvalitet
GLP-1-agonistbehandling ved PMOS betragtes endnu som specialistbehandling, som kun undtagelsesvis skal anvendes. Man anbefaler, at behandlingen seponeres før planlagt graviditet eller fertilitetsbehandling, og GLP-1 agonister er ikke registreret til behandling af PMOS
Kirurgi
Bariatrisk kirurgi er den mest effektive behandling af svær overvægt og har positiv effekt på flere metaboliske parametre. Observationelle studier har vist bedring i ovulationshyppighed hos overvægtige kvinder med PMOS efter bariatrisk kirurgi. Ligeledes bedres hirsutisme og menstruationsmønster i takt med vægttabet, mens evidensen for effekt på fertiliteten fortsat er begrænset.
I Danmark er operationskriterier BMI > 35 kg/m2 ved dokumenteret PCOS og infertilitet. Ved PMOS uden infertilitet tilbydes bariatrisk kirurgi ved BMI > 40 kg/ m2 efter individuel lægelig vurdering
Behandlingsstrategi ved graviditetsønske
Hvis overvægtig skal der anbefales vægttab, da en reduktion på 5-10 % kan føre til ovulation
Ved ovulationsinduktion anbefales henvisning til privatpraktiserende gynækolog eller fertilitetsklinik, hvor behandlingen kan monitoreres med ultralydsskanning
Behandlingsstrategi til kvinder med PMOS uden aktuelt graviditetsønske
Generelt
Livsstilsændring med øget fysisk aktivitet og kostregulering er førstelinjebehandling både hos adipøse og ikke adipøse kvinder med PMOS
Livsstilsintervention kan forbedre insulinfølsomheden, mindske metaboliske risikofaktorer og bedre ovulationsraten
Medicinsk behandling bør tage udgangspunkt i den kliniske situation, og afhænger af graden af overvægt, hirsutisme, alder og kvindens ønsker angående fertilitet
Blødningsforstyrrelser
Førstevalgsbehandling er kombinations p-pille. Denne behandling har også indvirkning på hirsutisme og akne
Kontinuerlig p-pille behandling medfører en mere udtalt reduktion af androgenproduktionen, som er sammenlignelig med GnRH injektioner
Metformin har også effekt på blødningsforstyrrelser
Cyklisk behandling med gestagen 10 dage per måned bidrager kun til regulering af menstruationen, har ingen effekt på hirsutismen eller de metaboliske forandringer
Hirsutisme
P-piller
Kombinations p-piller er den mest effektive behandling af hirsutisme
I videnskabelig sammenhæng er der mest erfaring med p-piller med cyproteronacetat som gestagen
Der er ikke evidens for forskellig effekt af diverse p-piller på de androgene gener
Metformin har også en effekt i forhold til hyperandrogenismen
Kosmetiske forhold
Øget hårvækst med mandligt mønster og akne ses hyppigt hos kvinder med PMOS og opleves både fysisk og psykisk belastende
Selv om sædvanlige, kommercielle kosmetiske tiltag kan forsøges initialt, bruges ovariesuppression i form af p-piller i høj grad for at få kontrol over hirsutisme og akne, specielt i ungdomsårene
Fordelen ved denne behandling er, at den både regulerer menstruationen, reducerer uønsket hårvækst og yder prævention
Metaboliske ændringer
Metformin forbedrer insulinfølsomheden og reducerer insulinkoncentrationerne
Et enkelt studium finder, at simvastatin behandling kan bedre nogle af de metaboliske ændringer ved PMOS
Orlistat er et malabsorptivum, der virker vægtreducerende pga. hæmning af fedtabsorptionen fra tarmen via hæmning af gastrisk og pankreatisk carboxylester lipase. Der er sparsomme data på anvendelse af orlistat ved PMOS. Det reducerer signifikant vægten sammenlignet med placebo
Glukagonlignende peptid 1(GLP-1) receptoragonister anvendes til vægttab som supplement til diæt og motion hos patienter med type 2- diabetes, men har også effekt ved behandling af simpel overvægt. Et systematisk review har vist, at GLP-1 RA er associeret med begrænset vægttab hos kvinder med PMOS, der har moderat til svær overvægt. Evidensen for effekt på metaboliske, reproduktive og psykologiske outcomes er usikre grundet lav kvalitet af data . Man anbefaler, at behandlingen seponeres før planlagt graviditet eller fertilitetsbehandling, og GLP-1 receptoragonister er registrerede til behandling af PMOS
Antiandrogener ved fremtrædende viriliseringstræk
Spironolacton
Har en direkte supprimerende effekt på enzymer, som deltager i androgenproduktionen
Resultater fra kliniske studier er ikke overbevisende. Synes at kunne reducere hirsutisme
Bør næppe anvendes som eneste behandling. Anbefales anvendt sammen med p-piller for at hindre graviditet
Dexamethason
Anden behandling
Epilering, elektrolyse eller laserablation af generende hårvækst
Der er ringe muligheder for at få offentligt tilskud til denne behandling. Kan afhænge af lokale aftaler
Forebyggende behandling
Henvisning
Ved mistanke om tilstanden, men først ved alder over 18 år.
Ved uhonoreret graviditetsønske > 1 år
Ved mistanke om PMOS og symptomer, som ikke kan håndteres i primærsektor
Opfølgning
Plan
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
PMOS viser sig i den fertile alder, og det er en kronisk tilstand
De gynækologiske symptomer aftager i løbet af den fertile alder på grund af aftagende follikelmasse i ovarierne
Konsekvensen af de metaboliske forandringer øges ved stigende alder
Der er ringe viden om effekten af PMOS hos den postmenopausale kvinde
Komplikationer
Prognose
Levealder for PMOS-kvinder er som gennemsnittet, men infertilitet er et problem for mange
Kvinder med PMOS går senere i overgangsalder, og de kan derfor også opnå spontane graviditeter senere i livet i de tilfælde, hvor der opnås regelmæssig ovulation i forbindelse med, at ægreserven naturligt mindskes
En betydelig subpopulation har betydelig insulinresistens og perifer kompensatorisk hyperinsulinæmi, med øget risiko for type 2-diabetes
Baggrundsoplysninger
Definition
Rotterdamkriterierne fra 2003. Her skal mindst to af tre kriterier være opfyldt for at stille diagnosen PCOS (PMOS):
Uregelmæssig cyklus (oligo- eller amenore) som følge af udebleven ægløsning (anovulation)
Kliniske og/eller biokemiske tegn på hyperandrogenisme
Polycystiske ovarier (PCO), dvs. mindst et ovarium med mindst 20 antrale follikler (2- 9mm) og/ eller ovarievolumen >10 ml påvist ved ultralydsskanning
De kliniske symptomer er cyklusforstyrrelser, hirsutisme, akne og ofte overvægt
Overvægt ses hos ca. 65 % af kvinder med PMOS og kan være med til at forværre tilstanden
Syndromet er associeret med udvikling af insulinresistens og type 2-diabetes
Metabolisk syndrom
Er hyppig ses hos kvinder med PMOS uafhængigt af af BMI
Paraklinisk findes insulinresistens, dyslipidæmi, hypoandrogenæmi og blodtryksforhøjelse
Vægttab er den vigtigste behandling ved PCOS og forbedrer både den reproduktive og metaboliske profil
Forekomst
PMOS er den hyppigste endokrinologiske lidelse hos kvinder i den fertile alder
PMOS er en af de hyppigste årsager til anovulatorisk infertilitet, men kvinder med PMOS har gode chancer for at opnå graviditet ved fertilitetsbehandling
Polycystiske ovarier ved ultralyd (PCO)
Forekommer hos ca. 20 % af alle kvinder i fertil alder med en højere forekomst hos meget unge kvinder
Polycystiske ovarier uden øvrige tegn på PMOS er et normalt fysiologisk fænomen, der ikke er forbundet med en øget helbredsrisiko
Syndromet PMOS
Forekommer hos 5- 10% af kvinder i fertil alder i Danmark
Prævalensen afhænger af de anvendte diagnostiske kriterier, lokale/ regionale livsvilkår og BMI
Sygdommens prævalens antages at stige sekundært til den øgede forekomst af overvægt
Ætiologi og patogenese
PMOS er en multifaktoriel tilstand med genetiske og miljømæssige komponenter. Flere studier har vist en familiær ophobning af symptomer på PMOS, men arvegangen er fortsat ukendt
Der er hos kvinder med PMOS beskrevet forstyrrelser i den pulsatile frigørelse af GnRH fra hypothalamus med følgende øget frigivelse af LH fra hypofysen og nedsat frigivelse af FSH. Således ses et øget basalt LH-niveau, hvilket igen stimulerer thecacellerne i ovarierne til øget produktion af androgener og dermed hæmning af den normale follikeludvikling og anovulation
Der er desuden beskrevet en øget konvertering af androgener til østrogen i fedtvæv hos kvinder med PMOS, som igen påvirker hypofysen til øget frigivelse af LH og dermed forstærker den hormonelle forstyrrelsecirkel
Insulinresistens
Hos mange, især overvægtige, kvinder med PMOS findes insulinresistens
Insulinresistens kan direkte eller indirekte forklare mange af de metaboliske og endokrinologiske forstyrrelser ved PMOS
Overvægt og fysisk inaktivitet forværrer insulinresistens
Vægtreduktion øger insulinfølsomheden, mindsker androgenfrigivelsen og kan medvirke til at genetablere en normal ovulatorisk cyklus hos 5-10% af kvinder med PMOS
Hyperandrogenisme
Androgenpåvirkning afhænger dels af de perifere androgenkoncentrationer, især mængden af frit testosteron, dels af receptorfølsomheden, som er delvist genetisk bestemt
Typisk ses akne, øget midtlinjebehåring (især ansigt, hals, mave) og android fedtfordeling (talje/hoftemål > 1)
Svære tilfælde af virilisering ses sjældent. I sådanne tilfælde bør overvejes mere alvorlig endokrinologisk tilstand, herunder androgenproducerende tumorer og Cushings syndrom
Oligo- eller anovulation
Manifesterer sig som en uregelmæssig cyklus (oligo- eller anovulation)
Forekommer hos 80% af kvinder med PMOS
Menstruationen kan være normal de første år efter menarchen for siden at blive uregelmæssig, ofte sekundær til vægtøgning. I andre tilfælde fortsætter den juvenile metrorhagi (normalt bliver blødningerne regelmæssige og ovulatorisk efter 1-2 år)
Uregelmæssige cykli med kronisk østrogenpåvirkning af endometriet kan medføre kraftige anovulatoriske blødninger. På længere sigt har kvinder med PMOS en øget risiko for at udvikle endmetriehyperplasi med atypi og endometriecancer
Disponerende faktorer
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Link til patientinformation
Link til vejledninger