PMOS (PCOS)

Benny Kirschner

Speciallæge

Resumé

Diagnostiske kriterier for PMOS (PCOS)

To af tre Rotterdamkriterier: 

  • Oligo/amenore

  • Hyperandrogenisme (klinisk eller biokemisk)

  • Mindst et polycystisk ovarium ved ultralyd med mindst 20 antrale follikler (2-9mm) og/ eller ovarievolumen >=10ml eller forhøjet antimullersk hormon (AMH) hos voksne

Inden for 8 år efter menarchen kræves tilstedeværelse af både hyperandrogenisme og ovulationsforstyrrelser for at stille diagnosen PCOS

Behandling

  • Hos overvægtige kvinder med PCOS kan vægtreduktion føre til ovulation

  • P-piller kan overvejes til behandling af menstruationsforstyrrelser, akne og hirsutisme

  • Metformin kan reducere metaboliske påvirkninger

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden, men først ved alder over 18 år

  • Ved uhonoreret graviditetsønske >1 år

Terminologi

  • Siden maj 2026 er det anbefalet at bruge "polyendokrint metabolisk syndrom"- PMOS - og ikke "polycystisk ovariesyndrom" - PCOS. Dette som resultat af en multistep global konsensusproces1

  • Den nye terminologi afspejler, at PMOS har endokrinologiske forstyrrelser i inuslin, androgener, neuroendokrine og ovarielle hormoner, som rækker langt ud over en rent gynækologisk problemstilling. I den følgende artikel bruges PMOS som afspejling heraf

Diagnose

Diagnostiske kriterier

Rotterdamkriterierne fra 2003 samt revision heraf 2019 (CREPCOS, ESHRE, ASRM). To ud af tre kriterier skal være opfyldt: 

  1. Oligo- eller amenoré som følge af oligo- eller anovulation eller regelmæssige blødninger med oligo- eller anovulation 

  2. Kliniske og/eller biokemisk hyperandrogenisme 

  3. Mindst et polycystisk ovarium : mindst 20 follikler 2 - 9 mm i diameter  og/eller ovarievolumen >= 10 ml bedømt ved transvaginal 2D UL eller forhøjet antimullersk hormon (AMH) hos voksne.

Den Nationale Kliniske Retningslinje (NKR) for diagnostisk og risikovurdering af PMOS fra 2014 anbefaler at undlade rutinemæssig ultralydskanning hos piger/kvinder under 18 år, hvor polycystiske ovarier kan ses som et normalt fysiologisk fænomen. Dette er yderligere skærpet i den seneste internationale, evidensbaserede guideline for diagnostik, udredning og behandling af PMOS fra 2023. Her anbefales det at undlade rutinemæssig ultralydsskanning indenfor 8 år efter menarchen. Indenfor 8 år efter menarchen kræves desuden tilstedeværelse af både hyperandrogenisme og ovulationsforstyrrelser for at stille diagnosen PMOS.

Hvis der er klinisk mistanke om anden differentialdiagnostisk sygdom, kan det kræve udredning i adolescensen; f.eks. ved svær hyperandrogenisme eller primær amenoré

Sygehistorie

  • PMOS forekommer oftest tidligt i den reproduktive alder

  • Cyklusforstyrrelser

    • Amenoré hos 50 %, cyklusforstyrrelser hos 30 % og normale menstruationer hos 20 %

  • Hirsutisme

  • Hos 70 % - ansigtet (hage, overlæbe, kinder), hårvækst mellem brysterne, på indersiden af lårene, i midtlinjen fra mons pubis til umbilicus

  • Overvægt

    • Mere end 65 % af kvinder med PMOS har BMI > 27 kg/m2

    • Oftest android fedtfordeling (talje/hoftemål >1, ”æblefacon”)

    • De fleste kvinder med PMOS har været normalvægtige frem til menarchen

  • Akne

  • Infertilitet pga. manglende eller sjældne ægløsninger

  • Familieanamnese med forekomst af PMOS og diabetes

  • De kliniske symptomer på PMOS bedres med alderen

Kliniske fund

  • Hirsutisme

  • Akne

  • Androgen alopeci

  • Overvægt med android fedtfordeling

  • Acanthosis nigricans (sjældent)

    • Fløjlsbløde, eleverede, mørkfarvede hudaflejringer i nakken eller intertriginøse områder

    • Er associeret med svær insulinresistens

  • Gynækologisk undersøgelse

    • Er som regel normal. Der er typisk ikke palpable forandringer af ovarierne

  • Forhøjet BT kan findes

  • Depression og angst er mere prævalent blandt kvinder med PMOS end i baggrundsbefolkningen

Supplerende undersøgelser i almen praksis 

  • Blodprøver:

    • Totalt- testosteron og frit- testosteron

    • SHBG

    • TSH

    • Prolaktin

    • 17-Hydroxyprogesteron

    • DHEAS

    • Østradiol

    • LH, FSH

    • HbA1c

    • Faste blodglukose

    • Lipidprofil

  • Der findes ikke veldefineret grænseværdi for testosteron- niveau ved PMOS. Ved forhøjer testosteronniveau bør prøven gentages. Ved vedvarende forhøjet niveau af total- testosteron, svarende til to gange øvre normalgrænse eller ved pludselig indsættende/ hastigt progredierende androgene symptomer, bør androgenproducerende tumor eller enzymdefekt overvejes

Screening for hjerte- og karsygdom hos kvinder med PMOS

  • Kvinder med PMOS har øget forekomst af hjertekarsygdom. I den nyeste internationale guideline fra 2023 anbefales, at alle kvinder med denne tilstand følges hvert år med blodtryksmåling. Præmenopausale kvinder med PMOS bør tilbydes screening for type 2- diabetes, når diagnosen PMOS stilles og hvert 3. år herefter (eller hyppigere ved flere risikofaktorer)

    • Anamnese med fokus på rygning, alkohol, kost og motion, BMI og taljemål

    • Måling af HbA1c og/eller fasteblodsukker hos overvægtige kvinder og hos kvinder med risikofaktorer for type 2-diabetes 

    • Hvor hyppigt lipidprofilen skal kontrolleres, efter at diagnosen er stillet, afhænger af de initielle fund, øvrige risikofaktorer og overordnet kardiovaskulær risiko

Andre undersøgelser hos specialist

Transvaginal ultralydskanning

  • Kvinder med hyperandrogenisme har en hyppig forekomst af polycystiske ovarier

  • >20 % af raske kvinder har polycystiske ovarier uden andre tegn på PMOS. Polycystiske ovarier som isoleret fund er et normalt fænomen og bør ikke forveksles med PMOS

  • Rutinemæssig transvaginal ultralydsskanning af ovarierne bør undlades i de første 8 år efter menarchen pga. fysiologisk forekomst af polycystiske ovarier i denne aldersgruppe 

Blodprøver i regi af speciallæge:

  • AMH

Differentialdiagnoser

Behandling 

Behandlingsmål

  • Den primære behandling retter sig mod kvindens symptomer 

  • Hvis der ikke er graviditetsønske:

    • Normalisere menstruationscyklus

    • Reducere symptomer relateret til hyperandrogenæmi 

  • Ved graviditetsønske

    • Ovulationsinduktion 

    • Anden fertilitetsbehandling

  • Forebygge sundhedsrisici ved PMOS, særligt type 2- diabetes, kardiovaskulær sygdom, metabolisk syndrom og endometriecancer 

    • Endometriehyperplasi

Behandling af PMOS

  • Livsstilintervention (vægtreduktion hos overvægtige kvinder med PMOS, fysisk aktivitet, kostregulering)

  • PMOS er en kronisk tilstand, men symptomerne på PMOS aftager dog typisk med alderen

  • Henvisning til privatpraktiserende gynækolog eller fertilitetsklinik ved graviditetsønske

Håndtering i almen praksis

I 2014 har Sundhedsstyrelsen udgivet National klinisk retningslinje for polycystisk ovariesyndrom – diagnostik og risikovurdering på basis af et guideline-arbejde på tværs af specialerne.

  • Vedr. diagnostik:

    • Undlad rutinemæssig UL af yngre kvinder <18 år med oligo-/amenoré for at opspore PMOS 

    • Pausér ikke p-piller for at stille diagnosen

  • Vedr. differentialdiagnoser: Henvis til endokrinologisk/gynækologisk udredning ved:

    • Vedvarende hyperprolaktinæmi

    • Forhøjet 17-hydroxyprogesteron (obs. non-klassisk adrenal hyperplasi)

    • Total testosteron ≥2*øvre referenceværdi /ved pludseligt indsættende/hastigt progredierende androgene symptomer (obs. tumor/enzymdefekt)

  • Vedr. opsporing af komorbiditet præ- og postmenopausale

    •  I den nyeste internationale guideline (2023) er der en stærk anbefaling om risikovurdering for kardiovaskulær sygdom hos kvinder med PMOS

    • Tilbyd opsporing af type 2-diabetes med 3 års intervaller også hos kvinder uden risikofaktorer

Råd til patienten

Vægtreduktion

  • Hos overvægtige kvinder med PMOS er vægtreduktion den mest effektive behandling, og den eneste behandling der ikke er forbundet med bivirkninger

  • Effekt

    • Vægttab på ca. 5-10 % af kropsvægten vil i sig selv kunne give spontan ægløsning og graviditet hos ca. 20-60 %

    • Tab af abdominalt fedt, som er forbundet med insulinresistens, synes at være afgørende for at genskabe en ovulatorisk cyklus og således ægløsning

    • Vægttab bedrer både den metaboliske og reproduktive profil ved PCOS

    • Vægttab er desuden vist at give øget selvværd, reducerer depression, genskaber følelse af kontrol hos kvinder med overvægt og PMOS

  • Metode

    • Råd om kost og fysisk aktivitet er de samme som ved øget risiko for type 2-diabetes

    • Vægtreduktion bør gennemføres gradvist i forbindelse med livsstilsændringer. Der er moderat til høj evidens for, at fysisk træning hos personer med PMOS kan forbedre/normalisere testosteron niveau, fedtfordeling og insulinfølsomhed hos kvinder med PMOS

    • Anbefalingerne må indtil videre følge de generelle anbefalinger for fysisk aktivitet, men der skal sigtes mod større mængde og/eller intensitet af den fysiske aktivitet

    • Regelmæssig motion

    • Der findes mange kostråd og slankekure, som anbefales ved PMOS, men ingen af disse har dokumenterede fordele frem for andre

    • Generelt anbefales samme kost som ved diabetes. dvs. 

      • Hyppige små måltider, 4-6 gange per dag

      • Grønt og groft med lavt glykæmisk indeks

      • Nedsat indtag af fedt og sukkerprodukter

Medicinsk behandling

P-piller

  • Generel virkning

    • P-piller hæmmer androgen- og særligt testosteronniveau, ved at hæmme ovariernes og binyrernes produktion af androgen og øge leverens produktion af SHBG, hvilket igen fører til en lavere fri fraktion af testosteron 

    • P-piller medfører typisk regelmæssige blødninger og mindsker hermed risikoen for endometriehyperplasi

    • P-piller reducerer graden af akne og hirsutisme - men påvirker ikke de eksisterende hår

  • Indikation

    • Regulering af uregelmæssige blødninger

    • Behandling af hirsutisme og akne

  • Hvilken p-pille?

    • P-piller indeholdende et antiandrogent gestagen, f.eks. cyproteronacetat eller drospirenon foretrækkes

    • Der synes dog ikke at være væsentlige forskelle mellem forskellige kombinations p-piller med hensyn til effekt på hirsutisme

  • Metformin

    • Øger insulinfølsomheden og bruges primært til behandling af type 2- diabetes. Metformin kan i nogle tilfælde medvirke til at genskabe ovulatorisk cyklus inden for 1- 3 mnd. hos kvinder med PMOS. Der er dog ikke evidens for, at metformin øger chancen for fødsel af et levende barn, hverken når det anvendes alene eller i kombination med antiøstrogen

    • Hos overvægtige kvinder med PMOS forbedres insulinfølsomheden, og androgenerne påvirkes i positiv retning

    • Har ingen effekt på androgenerne hos slanke kvinder med PMOS

    • Indikation

      • Hos kvinder uden graviditetsønske er metformins plads uafklaret

      • Det anbefales at reservere metformin til andenlinjebehandling af clomifen resistente kvinder med graviditetsønske

      • Metformin kan anvendes som adjuverende behandling ved livsstilintervention (fysisk aktivitet og kostændring) - ikke i stedet for 

      • Effekten af metformin er bedst dokumenteret hos overvægtige kvinder med insulinresistens

      • Ved anovulatorisk infertilitet er ovulationsinduktion med andre præparater end metformin førstevalg

Andre medicinske behandlinger

  • Glitazoner

    • Virker ved at øge insulinfølsomheden i muskelcellen og øger desuden insulinvirkningen perifert

    • Præparaterne synes at have en effekt både på ovulationsforstyrrelser, hyperandrogenisme og insulinresistens

    • Deres plads i behandlingen af PMOS er uafklaret

  • Spironolactonfinasterid og flutamid (udgået)

    • Synes ligeværdige med hensyn til reduktion af hirsutisme

  • Orlistat

    • Er et malabsorptivum, der virker vægtreducerende pga. hæmning af fedtabsorptionen fra tarmen via hæmning af gastrisk og pankreatisk carboxylester lipase. Der er sparsomme data på anvendelse af orlistat ved PMOS. Det reducerer signifikant vægten sammenlignet med placebo

  • Glukagonlignende peptid 1(GLP-1) agonister (liraglutid. NB: Ikke Victoza®, der kun anvendes ved type 2-DM)

    • Anvendes til vægttab som supplement til diæt og motion hos patienter med type 2-DM, men har også effekt ved behandling af simpel overvægt.

    • GLP-1 agonister synes ligeledes effektivt til behandling af overvægt ved PMOS, men der foreligger kun få studier af svingende kvalitet

    • GLP-1-agonistbehandling ved PMOS betragtes endnu som specialistbehandling, som kun undtagelsesvis skal anvendes. Man anbefaler, at behandlingen seponeres før planlagt graviditet eller fertilitetsbehandling, og GLP-1 agonister er ikke registreret til behandling af PMOS

Kirurgi

  • Bariatrisk kirurgi er den mest effektive behandling af svær overvægt og har positiv effekt på flere metaboliske parametre. Observationelle studier har vist bedring i ovulationshyppighed hos overvægtige kvinder med PMOS efter bariatrisk kirurgi. Ligeledes bedres hirsutisme og menstruationsmønster i takt med vægttabet, mens evidensen for effekt på fertiliteten fortsat er begrænset.

  • I Danmark er operationskriterier BMI > 35 kg/m2 ved dokumenteret PCOS og infertilitet. Ved PMOS uden infertilitet tilbydes bariatrisk kirurgi ved BMI > 40 kg/ m2 efter individuel lægelig vurdering

Behandlingsstrategi ved graviditetsønske

  • Hvis overvægtig skal der anbefales vægttab, da en reduktion på 5-10 % kan føre til ovulation

  • Ved ovulationsinduktion anbefales henvisning til privatpraktiserende gynækolog eller fertilitetsklinik, hvor behandlingen kan monitoreres med ultralydsskanning

Behandlingsstrategi til kvinder med PMOS uden aktuelt graviditetsønske

  • Generelt

    • Livsstilsændring med øget fysisk aktivitet og kostregulering er førstelinjebehandling både hos adipøse og ikke adipøse kvinder med PMOS

    • Livsstilsintervention kan forbedre insulinfølsomheden, mindske metaboliske risikofaktorer og bedre ovulationsraten

    • Medicinsk behandling bør tage udgangspunkt i den kliniske situation, og afhænger af graden af overvægt, hirsutisme, alder og kvindens ønsker angående fertilitet

  • Blødningsforstyrrelser

    • Førstevalgsbehandling er kombinations p-pille. Denne behandling har også indvirkning på hirsutisme og akne

    • Kontinuerlig p-pille behandling medfører en mere udtalt reduktion af androgenproduktionen, som er sammenlignelig med GnRH injektioner 

    • Metformin har også effekt på blødningsforstyrrelser

    • Cyklisk behandling med gestagen 10 dage per måned bidrager kun til regulering af menstruationen, har ingen effekt på hirsutismen eller de metaboliske forandringer

  • Hirsutisme

    • P-piller

      • Kombinations p-piller er den mest effektive behandling af hirsutisme

      • I videnskabelig sammenhæng er der mest erfaring med p-piller med cyproteronacetat som gestagen

      • Der er ikke evidens for forskellig effekt af diverse p-piller på de androgene gener

      • Metformin har også en effekt i forhold til hyperandrogenismen

  • Kosmetiske forhold 

    • Øget hårvækst med mandligt mønster og akne ses hyppigt hos kvinder med PMOS og opleves både fysisk og psykisk belastende 

    • Selv om sædvanlige, kommercielle kosmetiske tiltag kan forsøges initialt, bruges ovariesuppression i form af p-piller i høj grad for at få kontrol over hirsutisme og akne, specielt i ungdomsårene

    • Fordelen ved denne behandling er, at den både regulerer menstruationen, reducerer uønsket hårvækst og yder prævention

  • Metaboliske ændringer

    • Metformin forbedrer insulinfølsomheden og reducerer insulinkoncentrationerne

    • Et enkelt studium finder, at simvastatin behandling kan bedre nogle af de metaboliske ændringer ved PMOS

    • Orlistat er et malabsorptivum, der virker vægtreducerende pga. hæmning af fedtabsorptionen fra tarmen via hæmning af gastrisk og pankreatisk carboxylester lipase. Der er sparsomme data på anvendelse af orlistat ved PMOS. Det reducerer signifikant vægten sammenlignet med placebo

    • Glukagonlignende peptid 1(GLP-1) receptoragonister anvendes til vægttab som supplement til diæt og motion hos patienter med type 2- diabetes, men har også effekt ved behandling af simpel overvægt. Et systematisk review har vist, at GLP-1 RA er associeret med begrænset vægttab hos kvinder med PMOS, der har moderat til svær overvægt. Evidensen for effekt på metaboliske, reproduktive og psykologiske outcomes er usikre grundet lav kvalitet af data . Man anbefaler, at behandlingen seponeres før planlagt graviditet eller fertilitetsbehandling, og GLP-1 receptoragonister er registrerede til behandling af PMOS

Antiandrogener ved fremtrædende viriliseringstræk

  • Spironolacton

    • Har en direkte supprimerende effekt på enzymer, som deltager i androgenproduktionen

    • Resultater fra kliniske studier er ikke overbevisende. Synes at kunne reducere hirsutisme

    • Bør næppe anvendes som eneste behandling. Anbefales anvendt sammen med p-piller for at hindre graviditet

  • Dexamethason

    • 0,5 mg hver aften vil dæmpe androgenproduktionen

    • Ved svær hirsutisme og tegn på virilisering kan forskellige kombinationsbehandlinger anvendes, men bør foregå hos speciallæge

Anden behandling

  • Epilering, elektrolyse eller laserablation af generende hårvækst

  • Der er ringe muligheder for at få offentligt tilskud til denne behandling. Kan afhænge af lokale aftaler

Forebyggende behandling

  • Undgå overvægt 

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden, men først ved alder over 18 år.

  • Ved uhonoreret graviditetsønske > 1 år

  • Ved mistanke om PMOS og symptomer, som ikke kan håndteres i primærsektor 

Opfølgning

Plan

  • Opfølgning hos specialist

  • Hos gravide med PMOS

    • Øget risiko for svangerskabskomplikationer og især gestationel diabetes

    • Gravide med PMOS bør derfor følges med peroral glukosebelastning i uge 10-20 og efterfølgende omkring uge 28

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • PMOS viser sig i den fertile alder, og det er en kronisk tilstand

  • De gynækologiske symptomer aftager i løbet af den fertile alder på grund af aftagende follikelmasse i ovarierne

  • Konsekvensen af de metaboliske forandringer øges ved stigende alder

  • Der er ringe viden om effekten af PMOS hos den postmenopausale kvinde

Komplikationer

  • Hirsutisme og akne

  • Metaboliske sygdomme

    • Øget risiko for metabolisk syndrom, det vil sige diabetes mellitus, overvægt, dyslipidæmi, hypertension, aterosklerose og øget risiko for hjerteinfarkt og dermed også hjerte- og karsygdom

    • Blandt kvinder i midten af 30'erne fandt man diabetes hos 7,5 %, og insulinresistens hos 31 %

    • Overvægt forekommer hos 65 %

  • Endometriecancer

    • Øget risiko på grund af langvarig konstant østrogenpåvirkning

    • Den videnskabelige dokumentation er ringe, og der er usikkerhed om størrelsen af risikoøgningen

    • Det er muligt, at risikoen først og fremmest er knyttet til overvægtige kvinder

    • Cyklisk gestagenbehandling kan muligvis reducere risikoen, men der findes ikke dokumentation for dette

  • Ovariecancer og brystkræft 

    • Ingen dokumentation for ændret risiko

Prognose

  • Levealder for PMOS-kvinder er som gennemsnittet, men infertilitet er et problem for mange

  • Kvinder med PMOS går senere i overgangsalder, og de kan derfor også opnå spontane graviditeter senere i livet i de tilfælde, hvor der opnås regelmæssig ovulation i forbindelse med, at ægreserven naturligt mindskes  

  • En betydelig subpopulation har betydelig insulinresistens og perifer kompensatorisk hyperinsulinæmi, med øget risiko for type 2-diabetes  

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Polyendokrint metabolisk syndrom (PMOS) er en hyppig forekommende hormonforstyrrelse hos yngre kvinder og en af de hyppigste årsager til anovulatorisk infertilitet

Rotterdamkriterierne fra 2003. Her skal mindst to af tre kriterier være opfyldt for at stille diagnosen PCOS (PMOS): 

  1. Uregelmæssig cyklus (oligo- eller amenore) som følge af udebleven ægløsning (anovulation)

  2. Kliniske og/eller biokemiske tegn på hyperandrogenisme

  3. Polycystiske ovarier (PCO), dvs. mindst et ovarium med mindst 20 antrale follikler (2- 9mm) og/ eller ovarievolumen >10 ml påvist ved ultralydsskanning  

  • De kliniske symptomer er cyklusforstyrrelser, hirsutisme, akne og ofte overvægt

  • Overvægt ses hos ca. 65 % af kvinder med PMOS og kan være med til at forværre tilstanden

  • Syndromet er associeret med udvikling af insulinresistens og type 2-diabetes

Metabolisk syndrom

  • Er hyppig ses hos kvinder med PMOS uafhængigt af af BMI

  • Paraklinisk findes insulinresistens, dyslipidæmi, hypoandrogenæmi og blodtryksforhøjelse

  • Vægttab er den vigtigste behandling ved PCOS og forbedrer både den reproduktive og metaboliske profil

Forekomst 

  • PMOS er den hyppigste endokrinologiske lidelse hos kvinder i den fertile alder

  • PMOS er en af de hyppigste årsager til anovulatorisk infertilitet, men kvinder med PMOS har gode chancer for at opnå graviditet ved fertilitetsbehandling

  • Polycystiske ovarier ved ultralyd (PCO)

  • Forekommer hos ca. 20 % af alle kvinder i fertil alder med en højere forekomst hos meget unge kvinder 

  • Polycystiske ovarier uden øvrige tegn på PMOS er et normalt fysiologisk fænomen, der ikke er forbundet med en øget helbredsrisiko 

Syndromet PMOS 

  •  Forekommer hos 5- 10% af kvinder i fertil alder i Danmark

  •  Prævalensen afhænger af de anvendte diagnostiske kriterier, lokale/ regionale livsvilkår og BMI

  •  Sygdommens prævalens antages at stige sekundært til den øgede forekomst af overvægt

Ætiologi og patogenese 

  • PMOS er en multifaktoriel tilstand med genetiske og miljømæssige komponenter. Flere studier har vist en familiær ophobning af symptomer på PMOS, men arvegangen er fortsat ukendt

  • Der er hos kvinder med PMOS beskrevet forstyrrelser i den pulsatile frigørelse af GnRH fra hypothalamus med følgende øget frigivelse af LH fra hypofysen og nedsat frigivelse af FSH. Således ses et øget basalt LH-niveau, hvilket igen stimulerer thecacellerne i ovarierne til øget produktion af androgener og dermed hæmning af den normale follikeludvikling og anovulation

  • Der er desuden beskrevet en øget konvertering af androgener til østrogen i fedtvæv hos kvinder med PMOS, som igen påvirker hypofysen til øget frigivelse af LH og dermed forstærker den hormonelle forstyrrelsecirkel

Insulinresistens

  • Hos mange, især overvægtige, kvinder med PMOS findes insulinresistens

  • Insulinresistens kan direkte eller indirekte forklare mange af de metaboliske og endokrinologiske forstyrrelser ved PMOS

  • Overvægt og fysisk inaktivitet forværrer insulinresistens

  • Vægtreduktion øger insulinfølsomheden, mindsker androgenfrigivelsen og kan medvirke til at genetablere en normal ovulatorisk cyklus hos 5-10% af kvinder med PMOS

Hyperandrogenisme

  • Androgenpåvirkning afhænger dels af de perifere androgenkoncentrationer, især mængden af frit testosteron, dels af receptorfølsomheden, som er delvist genetisk bestemt

  • Typisk ses akne, øget midtlinjebehåring (især ansigt, hals, mave) og android fedtfordeling (talje/hoftemål > 1)

  • Svære tilfælde af virilisering ses sjældent. I sådanne tilfælde bør overvejes mere alvorlig endokrinologisk tilstand, herunder androgenproducerende tumorer og Cushings syndrom

Oligo- eller anovulation 

  • Manifesterer sig som en uregelmæssig cyklus (oligo- eller anovulation)

  • Forekommer hos 80% af kvinder med PMOS

  • Menstruationen kan være normal de første år efter menarchen for siden at blive uregelmæssig, ofte sekundær til vægtøgning. I andre tilfælde fortsætter den juvenile metrorhagi (normalt bliver blødningerne regelmæssige og ovulatorisk efter 1-2 år)

  • Uregelmæssige cykli med kronisk østrogenpåvirkning af endometriet kan medføre kraftige anovulatoriske blødninger. På længere sigt har kvinder med PMOS en øget risiko for at udvikle endmetriehyperplasi med atypi og endometriecancer

Disponerende faktorer

  • Arv

  • Overvægt forværrer både insulinresistens, hyperandrogenisme og cyklusforstyrrelser ved PMOS

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Teede HJ, Khomami MB, Morman R, Laven JSE, Joham AE, Costello MF, Patil M, Rees DA, Berry L, Cree MG, Zhao H, Norman RJ, Dokras A, Piltonen T, Global Name Change Consortium. Polyendocrine metabolic ovarian syndrome, the new name for polycystic ovary syndrome: a multistep global consensus process. Lancet. 2026; 407.; 2329-2339. PubMed
  2. Forslund M, Wändell P, Forsberg L, Österberg M, Dagerhamn J, Wernersson E, Kärrman Fredriksson M, Ringborg A, Lindén Hirschberg A. GLP-1 receptor agonist treatment in women with polycystic ovary syndrome-a systematic review and meta-analysis. Eur J Endocrinol. 2026; 194.; 25-39. PubMed

Fagmedarbejdere

Benny Kirschner

Overlæge, Amager og Hvidovre Hospital, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Astrid Marie Kolte

Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD, Amager og Hvidovre Hospital, Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling

Jette Kolding Kristensen

Praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen