Basisoplysninger
Baggrund
I Danmark er hypogonadisme hos mænd den eneste dokumenterede indikation for testosteronbehandling, mens der i andre lande ordineres testosteron for at behandle seksuelle problemer
Denne artikel omtaler den videnskabelige dokumentation for brug af testosteron ved andre problemstillinger end klinisk hypogonadisme
Definition1
Testosteronmangel defineres som et lavt serum testosteronniveau samtidigt med symptomer og tegn på testosteronmangel
Isolerede lave s-testosteronværdier uden symptomer tolkes således ikke som testosteronmangel
Forekomst
Fysiologi2,3
Testosteronniveauet hos voksne mænd falder med alderen men kun beskedent, og kun en lille andel af ældre mænd har testosteronniveauer klart under den laveste grænse i normalområdet for raske, yngre mænd
Der ses ikke en generel udvikling af mangel hos mænd som udtryk for "andropause"
Forklaringen er sandsynligvis normale fysiologiske aldersforandringer, som involverer alle niveauer af den hypothalamiske-hypofysære-testikulære akse
Det er klarlagt, at livsstilsfaktorer som for eksempel abdominal fedme har en større effekt på testosteronniveauer end alder
Symptomer og fund
Symptomer på testosteron mangel har høj sensitivitet med lav specificitet.
Seksuelle symptomer har den største association med testosteronmangel4 og findes typisk som:
Nedsat libido, manglende eller stærkt aftaget frekvens af spontan morgen erektion, erektil dysfunktion, problem med at opnå orgasme, svækket intensitet af orgasme, svagere seksuelle fornemmelser fra penis, infertilitet, små testikler
Gynækomasti
Tab af kropsbehåring, reduceret behov for barbering
Let anæmi
Nedsat knogletæthed (osteopeni/osteoporose)
Hedestigning, svedeture
Reduceret muskelmasse og styrke
Adipositas
Øget træthed
Forstyrret kognition
Reduceret energi, vitalitet eller friskhedsfølelse
Depression
Årsager til hypogonadisme
Primær: Skyldes en primær nedsat produktion af testosteron i Leydigcellerne i testiklerne medførende øget LH (primært) og FSH
Mulige årsager er Klinefelters syndrom, androgen receptordefekter, 5-alfa-reduktasemangel, kryptorchisme, varicocele, torsio testis, bestråling, kemoterapi, orkiektomi, orchitis
Sekundær: Skyldes lidelser i hypofyse og hypothalamus med nedsat produktion af LH eller GnRH, og heraf nedsat testosteron
Mulige årsager Kallmanns syndrom, fertilt eunuksyndrom, hypofysære forstyrrelser, posttraumatisk (hypothalamus, hypofyse) samt brug af opiater for eksempel metadon
Kombineret primær og sekundær
Testosteronmålinger
Hormonmålinger forbeholdes patienter med symptomer og fund tydende på testosteronmangel:
Nedsat seksualfunktion, infertilitet, langvarig brug af medicin som påvirker testosteronproduktionen (fx opioider, glukokortikoider) der ikke kan seponeres, konstatering af lavt BMD og HIV-associeret vægttab
Testosteron skal måles som fastende morgenprøve, da testosteronkoncentration fysiologisk falder i løbet af dagen, og koncentration falder efter fødeindtag
Testosteron måling er uden værdi, ved akut sygdom, restituering efter sygdom, eller ved kortvarigt brug af glukokortikoider eller opioider
Som regel omfatter laboratoriemålinger totalt testosteron sammen med SHBG mhp. at vurdere et estimat af frit testosteron
Ved overvægt falder koncentrationen af totalt testosteron, da koncentrationen af SHBG er lav som følge af overvægt. Vægttab vil her normalisere koncentrationen af både SHBG og testosteron
Normalt niveau af totalt testosteron afhænger af alder, for mænd ca. 8-30 nmol/L
Total testosteron > 12 nmol/l udelukker med stor sandsynlighed testosteron mangel5
Måling af totalt testosteron varierer med målemetode, så man bør have kendskab til det lokale laboratoriums normalområder
Ca. 98 % af det cirkulerende testosteron er bundet til proteiner i plasma, cirka 68% til SHBG, resten er bundet til albumin
Plasmakoncentrationen af Luteiniserende Hormon (LH) bruges til at adskille mellem primær og sekundær hypogonadisme
Yderligere tests1
I tvivlstilfælde kan man medinddrage vurdering af sædkvalitet og/eller måling af Inhibin B (normal Inhibin B tyder på normal spermatogenese), idet normale forhold taler imod testosteronmangel. Lav testosteronproduktion resulterer i lavt niveau af testosteron intratestikulært, sekundær hæmning af spermatogenesen og reduktion af testis størrelse
Human chorion gonadotropin (hCG)-stimulationstest kan foretages for at vurdere Leydig cellernes funktion
Gonadotropin releasing hormone (GnRH)-test kan anvendes for at vurdere hypofysens kapacitet til at respondere på stimulation med det hypothalamiske hormon GnRH
Ved mistanke om doping
Ved doping med testosteron og/eller anabole steroider vanskeliggøres udredning, særligt hvis patienten ikke oplyser om misbrug
En rask muskuløs fænotype, trods lavt testosteron, bør give mistanke om misbrug, ligesom biokemien ved misbrug kan bestyrke mistanken
Hvis patienten indrømmer misbrug, kan en handlingsplan for stop af misbruget aftales med patienten. Dog bør man understrege, at eventuel behandling uden forudgående grundig undersøgelse ikke kommer på tale
Valg af behandling
Initiering af behandling af testosteronmangel er i Danmark en specialistopgave
Mål for behandling er normalisering af s-testosteron og fravær/reduktion af symptomer
Testosteron kan administreres transdermalt, intramuskulært eller i sjældne tilfælde oralt. Oral behandling vælges kun undtagelsesvis pga. varierende absorption og metabolisering
Transdermalt og intramuskulært anses som ligeværdigt
Positive effekter af testosteron hos hypogonade mænd6
Seksuel dysfunktion
Risiko for knoglebrud og muskelstyrke
Knoglemineraltætheden hos hypogonadale mænd falder, når testosteronniveauet reduceres
Testosteron substitution øger knogletæthed (BMD)
Men resultater fra studier varierer, og der findes ikke studier, som har vist reduceret frakturrisiko med testosteronbehandling, men et enkelt studie har vist øget fraktur risiko ved testosteron substitution
Testosteron behandling anbefales ikke som monoterapi til hypogonadale mænd med høj fraktur risiko
Ved behandling med testosteron af ældre hypogonadale mænd ses en lille øget gangdistance
Psykiske effekter og velfølelse
Sikkerhed og bivirkninger
Der er ikke vist bivirkninger eller komplikationer ved substitutionsbehandling af hypogonadale mænd
Ved testosteronbehandling af ældre mænd fandt man ingen alvorlige bivirkninger, dog ses en øget forekomst af polycytæmi ved behandling
Der må frarådes brug af testosteron til at forebygge mulige fremtidige sygdomme, for at øge muskelstyrken eller bedre humøret hos ellers raske ældre mænd
Forholdsregler
Testosteronbehandling kan næppe fremkalde cancer prostatae, men testosteron kan stimulere cancer prostataceller til forøget vækst. Cancer prostatae bør derfor udelukkes, før testosteronbehandling indledes1
I sjældne tilfælde er benigne og maligne levertumorer rapporteret ved substitutionsbehandling
Ved alvorlig hjerte-, lever- eller nyresvigt eller iskæmisk hjertesygdom kan ødem med eller uden kongestiv hjerteinsufficiens forekomme. I sådanne tilfælde skal behandlingen seponeres umiddelbart. Bruges med forsigtighed ved nedsat nyre- eller leverfunktion
Bruges med forsigtighed ved epilepsi og migræne, da disse lidelser kan forværres
Øget insulinsensitivitet kan forekomme
Eksisterende obstruktiv søvnapnø kan forstærkes
Visse kliniske tegn (f.eks. irritabilitet, nervøsitet, vægtstigning, forlængede eller hyppige erektioner) kan indikere overdosering og kræver dosisjustering. Seponeres permanent ved vedvarende symptomer på usædvanlig stort androgenoptag
Potentielle bivirkninger7
Prostatasygdom
Prostatakræft og benign prostatahyperplasi er antaget at stimuleres af testosteron
Da behandling af begge tilstande inkluderer androgensuppression, er mulig øget risiko for disse sygdomme en bekymring ved testosterontilskud
Testosteronbehandling er forbundet med øget prostatavolumen, men ikke nødvendigvis over øvre normalområde
Benign prostatahyperplasi
Prostatakræft
Kardiovaskulær sygdom
Sammenlignet med kvinder i samme alder har mænd en øget risiko for hjerte- og karsygdom. Man har derfor overvejet, om mænds højere testosteronniveau kan bidrage til udviklingen af hjerte- og karsygdom
De fleste studier, som er publicerede de seneste år, har imidlertid vist, at lave endogene testosteronniveauer hos mænd er associeret med risikofaktorer for hjerte- og karsygdom. Fx findes der stigende evidens for, at lave testosteronniveauer er associeret med de forskellige komponenter af metabolisk syndrom og metabolisk syndrom
Et randomiseret studie med 5000 inkluderede hypogonadale mænd i alderen 45-80 år, med kendt kardiovaskulær sygdom eller kardiovaskulære risikofaktorer, viste ikke øget forekomst af kardiovaskulære events hos den behandlede gruppe. Dog blev der observeret øget risiko for lungeemboli, atrieflimren og nyresvigt i den behandlede gruppe
Polycytæmi
Testosteron stimulerer frigivelsen af EPO fra nyrerne, hvilket er baggrunden for mandens normalt højere hæmoglobinværdier
Polycytæmi kan blive et problem for ikke-anæmiske mænd, som er i risiko for vaskulær sygdom
De fleste studier af kardiovaskulær risiko forbundet med testosteron viser øgede hæmatokritværdier
Brug af testosteron hos kvinder
Fysiologi
Hos kvinder dannes østrogen ud fra testosteron, og det produceres hos kvinder i ovarierne og binyrerne
Der ses et gradvist fald i testosteronniveauerne fra 20-årsalderen til menopausen
Nogen klar nedre grænse for testosteron er ikke defineret, og anvendte målemetoder for testosteron er meget upålidelige ved så lave niveauer
Testosteronbehandling til kvinder kan anvendes off-label8
Anabole steroider og testosteron forløbere
Anabole steroider er testosteronforbindelser, som bruges af mandlige og kvindelige idrætsudøvere til præstationsfremme, af andre til at behandle depression og øge følelsen af veltilpashed
Deres brug har i betydelig grad påvirket international idræt de seneste 50 år
I nyere tid har tilskud som dehydroepiandrosteron (DHEA), en testosteron-forløber, vundet popularitet. Dette stof kan hæve testosteronniveauet
Mange idrætsudøvere mener, at DHEA vil fremme præstationerne, men nogle klare beviser herfor findes ikke
Bivirkninger som gynækomasti, akne, reduceret HDL-kolesterol kan opstå ved farmakologiske doser
Brug af testosteron og testosteronforbindelser som præstationsfremmende midler er forbundet med en alvorlig sundhedsrisiko
Opfølgning ved testosteronbrug
Da der fortsat er usikkerhed knyttet til brugen af testosteron, anbefales opfølgning
Der foreslås rutinemæssig monitorering
Mænd
Sygehistorie og objektiv undersøgelse, måling af testosteron, hæmatokrit, ALAT, lipider og ved alder over 40 år måling af PSA
Doping
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation