Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

ALAT

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 28.11.2013

Definition

  • ALAT er primært af interesse ved parenkymatøs leverlidelse
  • Koncentrationen af enzymet alanin-aminotransferase (ALAT) i plasma, målt som enheder (units) af dets katalytiske aktivitet per liter (U/L)
  • Synonymer: P- eller S-Alanin-transaminase (ALT); glutamat-pyruvat transaminase (GPT)
  • Grupper: ALAT, albumin, ASAT, basisk fosfatase, bilirubin, GGT og PP (eller INR) bliver ofte omtalt som levertal
  • ALAT forekommer især i hepatocytter, men findes også i mindre grad i nyrerne, muskelvæv (både hjerte- og skeletmuskulatur), samt i pancreas, milten og lungevæv 1
  • Ved leversygdom med nekrose korrelerer enzymkoncentrationen i plasma godt med mængden af afficeret væv 2

Referenceintervaller

  • De nedenstående værdier gælder for den såkaldte IFCC-metode ved 37 °C, er baseret på resultaterne fra en stor nordisk undersøgelse 3 og bruges af danske laboratorier:
    • Mænd: 10 - 70 U/L
    • Kvinder: 10 - 45 U/L
  • Postpartum kan ses værdier op til 60 U/L 4
  • Børn og unge har typisk 30-40 % lavere værdier2

Indikationer

  • Mistanke om leversygdom eller leverpåvirkning
  • Monitorering af patienter under behandlinger, der kan medføre leverpåvirkning
  • Moni­tore­ring af patienter med kendt leversygdom eller leverpåvirkning
  • Analysen rekvireres oftest sammen med andre levertal

Prøvetagning

  • Veneblodprøve
  • Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
  • Afpipetteret plasma/serum er stabilt i op til en uge ved stuetemperatur eller i køleskab og kan sendes med almindelig post til laboratoriet

Fejlkilder

  • Hæmolyse kan give let falsk forhøjede værdier
  • Langvarig venestase i forbindelse med prøvetagningen kan også give falsk forhøjede værdier

Fortolkning1,2, 5, 6, 7

Meget forhøjede værdier (10-50 gange over referenceintervallet, eller højere)

  • Ses ved akut hepatitis B, og i nogle tilfælde af hepatitis A eller hepatitis C
    • ALAT stiger typisk 1-2 uger før patienten bliver ikterisk, når et mak­simum samtidig med optræden af ikterus og falder til normale værdier i løbet af 4-8 uger
  • Svære tilfælde af autoimmun hepatitis
  • Alvorlige forgiftninger med f.eks. para­ceta­mol, organiske op­løs­ningmidler og visse svampe
  • Svær hypoksisk leverpåvirkning
  • Akut galdevejsobstruktion (svære tilfælde)
  • Wilsons sygdom
  • Budd-Chiari syndrom (akut)

Moderat forhøjede værdier (5-10 gange over referenceintervallet)

Let forhøjede værdier (2-5 gange over referenceintervallet)

  • Kan ses ved mange tilstande, og kræver en god anamnestisk udredning, observation og eventuelt en paraklinisk udredning5, 8, 9
  • Et højt alkoholforbrug
  • Steatose og steato-hepatitis (non-alkoholisk, fedme, diabetes, hyperlipidæmi)
  • Behandlinger med en lang række forskellige farmaka5
    • Det gælder f.eks. også paracetamol i almindelig dosering ved kroniske smerter (1 gram 4 gange dagligt), hvor forhøjelsen optræder indenfor den første uge efter påbegyndelse af behandlingen 10
    Indtagelse af større doser A-vitamin og forskellige naturmedicinske præparater5
  • Hypertyreose
  • Hæmokromatose
  • Alfa-1-antitrypsinmangel
  • Cøliaki
  • Kronisk inflammatorisk tarmsygdom
  • Abdominale traumer
  • Længerevarende, krævende fysisk aktivitet (f.eks. maratonløb)2
  • Vedvarende let forhøjede værdier uden påviselig sygdom kan i sjældne tilfælde skyldes cirkulerende komplekser af enzymet og et immunoglobulin ("makro-ALAT")2

Normale værdier

  • Udelukker ikke (let) leverpåvirkning eller alkoholmisbrug, dvs. at analysen har en lav diagnostisk sensitivitet for dette

Lave værdier

  • Har sjældent klinisk betydning, men kan dog f.eks. ses ved udtalt vitamin B6-mangel7

Opfølgning

  • Afhænger af den kliniske kontekst (se ovenfor)

Kilder

Referencer

  1. Burtis CA, Ashwood ER, Bruns DE (eds.). Tietz textbook of clinical chemistry and molecular diagnostics. St. Louis, Missouri: Elsevier Saunders, 2006PubMed
  2. Thomas L (ed.). Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Frankfurt am Main: TH-Books Verlagsgesellschaft mbH, 1998PubMed
  3. Rustad P, Felding P, Franzson L, Kairisto V, Lahti A, Martensson A, Hyltoft PP, Simonsson P, Steensland H, and Uldall A. The Nordic Reference Interval Project 2000: recommended reference intervals for 25 common biochemical properties. Scand J Clin Lab Invest 2004; 64: 271-284PubMed
  4. Klajnbard A, Szecsi PB, Colov NP, Andersen MR, Jorgensen M, Bjorngaard B, et al. Laboratory reference intervals during pregnancy, delivery and the early postpartum period. Clin Chem Lab Med 2010;48(2):237-48.PubMed
  5. Giboney PT. Mildly elevated liver transaminase levels in the asymptomatic patient. Am Fam Physician 2005; 71: 1105-10.
  6. Green RM, Flamm S. AGA technical review on the evaluation of liver chemistry tests. Gastroenterology 2002; 123: 1367-84.Gastro
  7. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngyes laboratoriemedicin. 2 udg. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2010.PubMed
  8. American Gastroenterological Association. Medical position statement: evaluation of liver chemistry tests. Gastroenterology 2002; 123: 1364-6.Gastro
  9. Vilstrup H, Ott P, Ring-Larsen H. Lever- og galdevejssygdomme. In: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, editors. Medicinsk Kompendium. 17 ed. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S; 2009. p. 1678-761.PubMed
  10. Watkins et al. Aminotranferase elevation in healthy adults receiving 4 grams of acetaminophen daily. JAMA 2006; 296: 87-93.JAMA

Fagmedarbejdere

  • Lars Ødum, led. overlæge, dr. med., Klinisk biokemisk afdeling, Roskilde Sygehus
  • Gregers Hansen-Nord, speciallæge i almen medicin, alm. prakt. læge,
  • Ulrik Gerdes, overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Laboratorium, Århus Universitetshospital, Risskov
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.