Koagulation, vævsfaktor-induceret (KF II, VII, X) (PP)

Anne Winther Larsen

Speciallæge

Resumé

  • Koagulationsfaktor II, VII, X; PP-tid anvendes visse steder til at vurdere leverens syntesefunktion og til at vurdere mængden af koagulationsfaktorer

  • Det anbefales dog at benytte INR i stedet for PP, da PP-analysen ikke er standardiseret, og der derfor kan være variationer mellem laboratorier. INR er standardiseret og kan sammenlignes laboratorier imellem

Definition

  • Koagulationsfaktor II, VII, X; P (PP-tid) anvendes visse steder til at vurdere leverens syntesefunktion og til kontrol af koagulationstid via den eksterne vej fx ved blødningsudredning

  • PP-analysen er dog ikke standardiseret, og der kan derfor være variationer laboratorier imellem. INR er derimod standardiseret og kan sammenlignes laboratorier i mellem, hvorfor det anbefales at benytte denne analyse i stedet1

  • En PP-værdi er omvendt proportional til INR, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er en lineær sammenhæng - nærmere et eksponentielt aftagende forhold til INR

  • Måling af koagulationstiden i citratstabiliseret plasma efter tilsætning af vævstromboplastin, koagulationsfaktor V, fibrinogen og Ca2+. Resultatet afgives i en fraktion

  • I Danmark og dele af Nordeuropa bruges primært Owrens test (ikke følsom for faktor V), mens store dele af resten af verden bruger Quicks metode (følsom for variationer i faktor V)

Synonymer

  • Koagulationsfaktor Normal Test (KFNT), PP; Koagulationsfaktor II, VII, X; PP-tid

Indikationer2

  • Mistanke om leversygdom/vurdering af leverfunktion - især nedsat syntesefunktion (INR indgår i guidelines fra DSGH og bør anvendes i stedet)

  • Uforklaret øget blødningstendens (INR kan også anvendes)

  • Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) (INR kan også anvendes)

  • OBS. Analysen bør ikke anvendes til kontrol af patienter i AK-behandling, da den ikke er følsom nok og ikke er sammenlignelig mellem laboratorier. Dertil anvendes i stedet INR

Fortolkninger2

Lave værdier

  • K-vitaminmangel

    • Malabsorption, insufficient parenteral ernæring, langvarig antibiotikabehandling

  • Leversygdom

    • Ved akut leversygdom er INR en tidligere markør for nedsat leverfunktion end fx albumin

  • Levercelleskade

  • Vedvarende blødning, som medfører øget forbrug af koagulationsfaktorer

  • Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC)

  • Mangel på enkeltfaktorer

    • II, VII, X

  • Antistoffer mod enkeltfaktorer (sjældent)

  • OBS. Ved samtidig behandling med vitamin K-antagonister kan analysen ikke anvendes som leverfunktionstest

Høje værdier

  • Høje værdier kan ikke tillægges nogen specifik betydning

    • Kan ses postoperativt

    • Ved visse cancersygdomme

    • Under graviditet

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Det glas, koagulationsprøver tages i, indeholder flydende antikoagulans, hvilket giver en 10% fortynding af prøven. Det er derfor vigtigt, at glasset er fyldt korrekt

  • Stor indtagelse af eller manglende indtagelse af grøntsager med stort K-vitamin indhold (fx spinat, grønkål, grønne og røde kålsorter) vil øge II+VII+X /reducere INR (stor indtagelse), og mindske II+VII+X / øge INR (manglende K-vitamin)

Fysiologi og biokemi

  • Graden af antikoagulationseffekt, dvs. graden af nedsættelsen af de K-vitaminafhængige koagulationsfaktorer, kan måles som forlængelse af koagulationstiden. Resultatet afgives som en ratio, hvor forholdet mellem patientens plasma og en normalplasma angives

  • Koagulationsfaktor II, VII og X dannes i leveren og kræver K-vitamin som cofaktor for at sikre den posttranslationelle γ-carboxylering, som er nødvendig for aktivering af enzymerne

  • Peroral AK-behandling med K-vitamin antagonister, fx warfarin, nedsætter koncentrationen af koagulationsfaktor II, VII og X og dermed koagulationsevnen 

  • Vævstromboplastin aktiverer koagulationsfaktor VII til VIIa. Sammen danner de et kompleks som bl.a. aktiverer koagulationsfaktor X til Xa. Xa vil aktivere protrombin (II) til trombin, hvorefter en lang række aktiveringsprocesser går i gang

Prøvetagning

  • Veneblodprøve i rør med 3,2% natriumcitrat som antikoagulans. Vigtigt at røret fyldes korrekt - til fyldningsmærket (ikke korrekt fyldte glas afvises som regel af laboratorierne)

  • På samme rør kan udføres andre koagulationsanalyser

  • Kan udføres døgnet rundt med kort svartid

  • Prøvetagning bør udsættes til mindst 6 timer efter indgivelse af store doser ufraktioneret heparin i.v.

Referenceintervaller

  • 0,70-1,30

  • Afhænger af analysemetode, hvorfor referenceintervallet kan variere mellem laboratorier

Patientinformation 

NPU-koder og -navne

  • NPU18878

Navne

  • Kort helterm

    • P—Koagulation, vævsfaktor-induceret; arb.stofk.(koag.; proc.) = ? (p.d.e.)

  • Brugsnavn

    • Koagulationsfaktor II+VII+X;P

Kilder

Referencer

  1. Dorgalaleh A, Favaloro EJ, Bahraini M, Rad F. Standardization of Prothrombin Time/International Normalized Ratio (PT/INR). Int J Lab Hematol. 2021; 43.; 21-28. PubMed
  2. Guidelines fra DSGH om behandlinger af leversygdomme. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Anne Winther Larsen

Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen