Koagulationsfaktorer II, VII, X (INR)

Anne Winther Larsen

Speciallæge

Hvad er Koagulationsfaktorer II, VII, X (INR)?

Undersøgelsen anvendes for at følge behandlingen af patienter med blodfortyndende medicin, også kaldet antikoagulationsbehandling, med de såkaldte vitamin K-antagonister (f.eks. indholdsstoffet warfarin).

Behandling med vitamin K-antagonister kræver jævnlige blodprøvekontroller, hvor der måles en INR-værdi. INR stiger med stigende effekt af behandlingen, og ved værdier over 4,5 er der øget risiko for blødning.

For de fleste tilstande tilstræber man, at INR-niveauet ligger mellem 2,0-3,0. Det gælder f.eks. ved

  • Behandling af blodprop i ben eller lunge

  • Hjerteflimmer

  • Hvis man har fået indsat en hjerteklap

Der findes en nyere type blodfortyndende medicin kaldet DOAK. Denne gruppe af medicin kræver som regel ikke blodprøvekontrol, og effekten af DOAK bestemmes derfor ikke ved at måle INR. I stedet kræves specielle analyser.

Hvordan måles Koagulationsfaktorer II, VII, X (INR)?

Måles på veneblodprøve eller på en bloddråbe fra enten øre eller finger.

Hvad er normalt?

  • En INR værdi på < 1,2 (over 18 år), hvis man ikke behandles med vitamin K-antagonister

  • Behandlingsmål er mellem 2,0 - 3,0 INR eller 2,5 - 3,5 INR (mekanisk hjerteklap)

Høje værdier ses ved

  • Medicinsk overbehandling med vitamin K-antagonister

  • Svær leversygdom

  • Svær vitamin K mangel pga. manglende indtag eller optagelse af vitamin K

Lave værdier ses ved

Vigtigt ved tolkning af prøvesvar

  • Hvis dit blodprøvesvar ligger uden for normalområdet (referenceintervallet), kan det være tegn på sygdom. Et prøvesvar, der ligger uden for normalområdet, kan godt være normalt eller skyldes årsager, der ikke er alvorlige eller kræver behandling

  • Lægen, der har bestilt blodprøven, vurderer dit prøvesvar ud fra dine symptomer og resultatet af andre undersøgelser. Herefter beslutter lægen, om du skal have foretaget flere undersøgelser, om du skal have behandling, eller om der ikke skal gøres mere

  • Ved nogle sygdomme skal man behandles, selvom blodprøvesvaret ligger inden for normalområdet. Tal med din behandler om målet for din behandling, hvis du er i tvivl

  • Normalområder (referenceintervaller) kan variere afhængigt af alder, køn og laboratoriets analysemetoder. Derfor kan normalområderne i denne artikel afvige fra det normalområde, der er angivet ved dit blodprøvesvar

Vil du vide mere

Kilder

Fagmedarbejdere

Anne Winther Larsen

Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Dorte Bojer

Alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen