Arterielle fod- og bensår er sår, der ikke heler hos en person med åreforkalkning
Sårene sidder oftest på tæerne, på fodrand eller hæl
De er gule eller sorte, meget smertefulde og ofte dybe
Benet bliver blegt, når det løftes
Sårene skyldes dårligt kredsløb, der giver iltmangel i vævet
Såret kræver ofte udredning og behandling hos karkirurger eller sårlæger
Hvad er et arterielt bensår eller fodsår?
Foto af gullige, arterielle sår på de 3 midterste tæer.
Arterielle sår opstår som følge af iltmangel i hud og underliggende væv pga. dårlige ilttilførsel fra tilstoppede blodkar
Arterierne kaldes også pulsårer, og er de kar, der bringer det iltede blod rundt til hele kroppen. Personer med åreforkalkning er derfor i risiko for at udvikle denne type sår. I sjældnere tilfælde kan sårene skyldes andre sygdomme i kroppens pulsårer
Åreforkalkning i blodkarrene i maven eller i låret kan give symptomer som gangsmerter, "rygerben", "vindueskiggersyndrom" (claudikatio intermittens), smerter i hvile og sårdannelse
Sukkersyge (diabetes) øger også risikoen for både åreforkalkning og sårdannelse
Foto af et mere tørt og brunligt arterielt sår på indersiden af foden under anklen. Sår over mediale malleol med omgivende maceration og central crusta med overfladisk nekrose.
Hvad er symptomerne på arterielt bensår/fodsår?
Arterielle bensår er oftest smertefulde. Jo dårligere blodforsyningen er, jo mere ondt gør det. Typisk bliver smerterne værre, når benet løftes op, og de lindres, når benet hænger nedad
Typisk vil nogle personer med udtalte smerter i hvile, kun finde ro for smerterne, hvis de sidder op og sover i en stol med benene nedad
Inden såret er opstået, har der ofte været smerter ved gang
Mange personer med arterielle bensår har også åreforkalkning andre steder i kroppen, typisk i hjertet eller hjernen
Arterielle sår findes først og fremmest på foden, da det iltede blod har svært ved at nå ud i tæer og forfod
Sår findes typisk på tåspidser, mellem tæer, hvor tæerne gnider mod hinanden, eller der hvor knoglefremspring giver øget tryk eller gnidning mod fodtøj og lignende, fx ved foddeformiteter (knyster, hallux valgus eller hammertæer) eller på hælen
Arterielle sår på tæerne kan også udvikle sig hos personer med dårligt hjerte ved uforsigtig fodpleje og negleklipning eller efter fjernelse af nedgroet negl
Arterielle sår er som regel velafgrænsede, de ser ud som om de er udstanset, og de er relativt dybe. Bunden af såret bløder normalt ikke. Overfladen har en gul, brun og mere sjældent en sort overflade. Huden er kold, blank og bleg, og benets behåring kan være forsvundet
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Nyopståede sår på fødder eller underben og tiltagende smerter i ben og/eller fødder
Sortfarvning af tæer, i så fald skal en læge kontaktes
Hvordan stilles diagnosen?
På baggrund af de symptomer du har, og lægeundersøgelsen, er diagnosen som regel let at stille
På foden ses såret oftest over tåled eller under hælen
Lægen vil ofte også tjekke hjerte, blodomløb, lunger og nerver i benene – ud over selve såret og benene
Huden er ofte kold, tynd og skrøbelig og har som regel mistet sin behåring
Ofte vil lægen ikke kunne føle puls i foden. Når lægen løfter foden, opstår der som regel en afblegning, og når foden hænger ned, bliver den rød
For at bekræfte diagnosen måler man blodtrykket i overarmen og ved anklen eller tæerne ved hjælp af særligt udstyr
Hvis blodtrykket ved anklen eller tær er klart lavere end på armen bekræfter det, at fodens blodforsyning er nedsat
Hvordan behandles arterielle sår?
Målet med behandlingen er at lindre smerter, få såret til at hele op samt meget vigtigt, at forebygge nye sår
Den eneste effektive måde at få såret til at hele på er at gøre blodforsyningen bedre ved forbedre blodforsyningen. Det kan gøres ved en såkaldt ballon-behandling eller ved en operation, hvor forkalkningen bliver fjernet, eller der laves en omkørsel (by-pass) uden om de lukkede kar. Det er ikke altid muligt at operere, hvis forsnævringen i blodkarret sidder langt ude i de mindste kar
Lige så vigtigt er det af fjerne eller nedbringe de årsager, der har medvirket til at åreforkalkningen er opstået. Det er vigtigt at holde op med at ryge, begynde at motionere og at spise sund kost. Samtidig skal diabetes, højt blodtryk og højt kolesterol behandles
Sårbehandling
Der er mulighed for, at få såret til at hele ved at anvende den rigtig sårbehandling. Det er dog ofte nødvendigt med en ballon-behandling eller en by-pass operation i benet.
Underben og såret rengøres med lunkent postevand, gerne ved brug af håndbruser.
Hvis såret er tørt, er der ikke behov for fjernelse af det døde væv (nekroser), da disse bare gendannes. Er såret fugtigt, skal forbindingen skiftes hyppigere, og man skal holde øje med betændelse, sårinfektion
Medicinsk behandling
Medicinsk behandling af forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og diabetes er vigtig.
Kirurgi
Ofte foretrækkes ballonbehandling, hvor et kateter føres ind i det forsnævrede blodkar
I nogle tilfælde må lægen åbne blodåren for at fjerne åreforkalkningen, eller man anlægger en "omkørsel" uden om stoppet, en såkaldt by-pass operation
Mange sygehuse har teams til behandling af sår - sårklinikker, ofte med fokus specielt på sukkersyge. Principperne er at bedre blodforsyningen, fjerne dødt væv, behandle infektioner og beskytte såret for at optimere sårhelingen
Hvad kan jeg selv gøre, herunder evt. praktiske hverdagsråd?
Rygestop er det vigtigste, du selv kan gøre for at hindre yderligere forværring
Mere motion og sundere mad er også vigtigt
Egenomsorg indebærer, at du er omhyggelig med pleje af huden. Det er vigtigt at forebygge skader og tryksår. Udsatte trykpunkter må beskyttes mod yderligere sårdannelse med velegnet fodtøj og eventuel polstring
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Arterielle sår skyldes næsten altid forstyrrelser i blodforsyningen som følge af udbredt åreforkalkning hos ældre personer eller hos personer med sukkersyge.
Er bensår farlige?
Ja, især de arterielle, fordi de er et tegn på udbredt åreforkalkning i kroppen. Personer med disse sår er i risiko for efterfølgende at få en blodprop eller hjerneblødning pga. åreforkalkningen.
Hvor hyppig er arterielt bensår eller fodsår?
Risikoen for i løbet af livet at få bensår er 1-2 %, for personer over 65 år er risikoen 3-4 %. I vestlige lande stiger forekomsten af sår i takt med den stigende levealder og med risikofaktorer som rygning, inaktivitet, overvægt og diabetes.
Kan jeg få bensår mere end én gang?
Ja, desværre kan åreforkalkning godt give anledning til sår i begge ben, eller sår der tidligere er helet kan genopstå.
