Sol og solbeskyttelse

Ultraviolet lys

To typer ultraviolet stråling fra solen (og solarier) påvirker huden:

• UVB-stråler: Giver solskoldning og celleskader i huden, mest i lys hud, der ældes meget hurtigere
• UVA-stråler: Kan gøre dig brun, men kan også give soleksem og ælde huden.

Både UVA og UVB fører til en hurtigere aldringsproces i huden, bl.a. rynker og leverpletter (solar lentigo, pigmentforandringer pga. sol). Flere slags medicin kan derudover øge lysfølsomheden i huden. Nedenfor ses de typer lys med forskellige bølgelængder, der udsendes fra solen

Hvordan virker UVA og UVB på huden?

UVA gør huden brun, dvs. giver hurtig pigmentering og en mere varig pigmentering, som kan ses efter 2-3 døgn. Der afgives pigment i form af melanin fra hudens celler med det samme, men at processen med at danne mere melanin også aktiveres.

UVB giver forsinket pigmentering, tre døgn efter huden har været rød. Nu kommer farven på grund af skade i cellernes DNA, som fører til dannelse af pigment.

Huden bliver dog kun mørkere, dvs. brunere, hvis din hud er i stand til at danne pigment. Helt lyse rødhårede hudtyper (hudtype 1) kan fx stort set ikke ikke danne pigment og har derfor ingen beskyttelse mod solens stråler. Helt mørke hudtyper, med næsten helt sort hud (hudtype 6), er rigtigt godt beskyttet mod både UVA og UVB-stråler, da huden er maksimalt pigmenteret. Se illustration af de seks hudtyper herunder.

I Australien, hvor der er tropisk sol og mange mennesker med lys hud, er antallet af solskader meget højt. Solskader, aktiniske-keratoser, findes således hos over 40% af den lyshudede befolkning. Disse solskader kan føre til hudkræft, og lidt under 20% af befolkningen har endda mere end 10 aktinske keratoser

I de seneste år er man blevet mere opmærksom på, at personer med mørk hud også får øget pigmentering af synligt lys. I så fald bør man købe solcremer med beskyttelse både mod UVA, UVB og synligt lys.

Hvad er forskellen mellem solskader i mørk og lys hud?

Mørk hud er bedre beskyttet mod hudkræft, solskader og ældes mindre end lysere hud. Personer med mørkere hud har dog højere forekomst af pigmentforandringer og pletter, der er en af de mest almindelige tilstande, der fører patienter med mørk hud til hudlægen. Forandringer i huden som følge af ultraviolet lys inklusiv sollys påvirker altså ikke kun personer med lys hud, men også personer med mørkere hud. 

Hudkræft tegner sig for cirka 40 % af al kræft hos lyshudede personer, men kun 1-4 % af personer med mørkere hud udvikler hudkræft.

Mens hudkræft er sjældnere hos mennesker med mørk hud, er prognosen ofte dårligere. Afroamerikanere har fx fire gange øget risiko for at blive diagnosticeret med modermærkekræft i fremskreden stadium og 2-3 gange højere risiko for at dø af hudkræft end patienter med lys hud generelt.

Hvad er pigmentpletter? 

Personer med mørkere hud har en øget tendens til at udvikle pigmentforstyrrelser, både med mørke pletter, men pigmenttab bliver også mere tydeligt, dvs hvide pletter i huden. Patienter med mørkere hud fra Østasien og Sydasien er måske mere modtagelige for pigmentforstyrrelser end andre etniske grupper.

Men spættet, mørkfarvning af huden er et globalt problem. En undersøgelse af akne (bumser) viste, at 65 % af afroamerikanere og 53 % af latinamerikanske patienter udviklede pigmentpletter i ansigtet efter akne. 

Hvordan beskytter man sig imod solen?

Fysisk beskyttelse mod UV-stråling

Den bedste måde er ved at undgå at opholde sig i solen. Tildækning af huden giver beskyttelse, men ultraviolette stråler kan trænge igennem:

• Et tyndt skydække, hvor 60-80 % slipper igennem
• Vådt bomuld, hvor 20-30 % slipper igennem

En hat skal være bredskygget for at beskytte ansigt, ører og nakke. Når du ønsker at opholde dig i solen, kan du beskytte huden ved brug af beklædning, solbeskyttelsespræparater (solcremer) og særligt UV-beskyttende badetøj, også kaldet UV-tøj.

Børn beskyttes bedst mod UV-lys ved at tilbringe mindre tid i direkte sol i de timer, hvor UV-strålingen er stærkest, dvs. mellem kl. 12 og 15 fra april til september. Omkring halvdelen af dagens samlede mængde UV-stråling i Danmark falder netop i dette tidsrum.

Solcremer

Om solfiltre i solcremer, der findes to typer: kemiske og fysiske

• Solcremer med kemiske filtre absorberer UV-stråler.
• For at undgå solskader bør du bruge solcreme med både UVB og UVA-beskyttelse, har du mørk hud og pigmentpletter, så se efter om den også beskytter mod synligt lys.
• Solcremer kan også indeholde fysiske filtre, som reflekterer solens stråler.
• Disse fysiske filtre/blokkere indeholder partikler og mikropigmenter som titanoxid og zinkoxid, der både absorberer men hovedsageligt reflekterer ultraviolet lys.
• Præparatets effekt angives med en solbeskyttelsesfaktor, også kaldet SPF, sun protection factor.
• Solfaktoren angiver, hvor meget længere du kan opholde sig i solen, før der kommer rødme af huden, hvis du bruger solcreme i forhold til, hvis du ikke er beskyttet. Det er som regel UVB-faktor, der er opgivet.
• Husk på, at solcremen kun virker svarende til solfaktoren, hvis du smører et relativt tykt lag på huden. Køb derfor ikke meget dyre solcremer, da man typisk sparer for meget på dem. Et tyndt lag medfører, at en faktor 30 måske kun svarer til en faktor 4.
• Brug som udgangspunkt en solcreme med mindst faktor 30, uanset om du befinder dig i Danmark eller sydpå. 
• Husk, at solcreme ikke forhindrer al UV-stråling i at nå huden – en lille del vil altid trænge igennem.

Vigtigt at vide ved brug af solcremer

• Det et vigtigt at bruge rigelige mængder af solcreme, dvs. en god håndfuld til en voksen person. 
• Solcremer nedbrydes over tid og ved bestråling. Derfor skal du smøre sig ind flere gange dagligt
• Brug fede solcremer i koldt vejr. Mere vandholdige solcremer kan benyttes om sommeren
• Husk, at du kan blive allergisk over for de kemiske solfiltre. Huden bliver rød og kløende. Mange tror de er blevet "forbrændte" og smører mere på, hvorved tilstanden bliver værre. Ved mistanke om allergi kan man vælge cremer med et fysisk filter
• Det er specielt vigtigt at beskytte børn, da de 20 første år af vores liv synes at være vigtigst for udviklingen af stråleskader og for risikoen for at få hudkræft senere i livet
• Man får ikke D-vitamin-mangel af at bruge solcreme, se D-vitamin og sol

Gradering af vandbestandighed

• "Water resistant" - solbeskyttelsesfaktor er uforandret efter 40 minutters ophold i vand
• "Waterproof" - solbeskyttelsesfaktor er uforandret efter 80 minutters ophold i vand

Solskader

Det er vigtigt at beskytte sig med solcremer og fugtighedsbevarende cremer. Men hvad kan du gøre, hvis skader opstår?

• Solforbrænding, også kaldet solskoldning: Rødmen forsvinder efter få dage. Hydrokortisoncreme kan bruges i nogle dage. Den kan købes uden recept på apoteket. Yderligere soludsættelse bør undgås i nogle uger
• Soleksem er en irritation af huden udløst af solstråler. Ved brug af solcremer og forsigtig soldyrkning vil hudens egen beskyttelse efterhånden gøre huden mere modstandsdygtig. Forbigående brug af hydrokortisoncreme kan hjælpe
• Herpesudbrud på læber ("forkølelsessår") kan komme ved soldyrkning

Du bør ikke tage sol med makeup på, medmindre din makeup indeholder et solfilter. Parfume kan give rød, irriteret hud og varige pigmentpletter. En del medicin kan give reaktioner i huden ved soludsættelse. Her bør du rådføre dig med apoteket og din læge. Se lægemidler og sol.

De 4 gode råd i solen

1. Søg skygge midt på dagen (siesta)
2. Dæk dig til med tøj og hat
3. Brug solcreme med høj beskyttelsesfaktor. Mange bruger for lidt og smører for sjældent. Solcremer skal beskytte både mod UVA- og UVB-stråler
4. Gå ikke i solarium

Vil du vide mere?

• Solforbrænding
• Soleksem
• Beskyt børnene
• Herpesudbrud
• Hvad er rynker?
• Soleksem - for sundhedsfaglige
• Solferie i udlandet
• Solcreme
• Solbeskyttelse for børn
• Sol og spædbørn
• Læs evt. mere på Skru ned for solen (Kræftens Bekæmpelse)
• Nye anbefalinger om solbeskyttelse, Sundhedsstyrelsen