Streptokokker, og især gruppe A streptokokker (GAS), er en af de almindeligste årsager til infektioner hos mennesker
Bakterierne kan blandt andet forårsage
halsbetændelse
rosen - en overfladisk hudinfektion
nekrotiserende bløddelsinfektioner, det vil sige dyb infektion i underhud og muskulatur
Ved lette og moderate infektioner er almindelig penicillin som tablet i langt de fleste tilfælde tilstrækkelig behandling
Ved sværere infektioner skal man indlægges på sygehus og behandles med penicillin givet direkte i blodbanen (intravenøs behandling)
Hvad er gruppe A streptokokker?
Streptokokker er en af de almindeligste årsager til infektioner hos mennesker. De inddeles i flere undergrupper, hvoraf de almindeligste er grupperne A, B, C og D.
Gruppe A streptokokker (forkortet GAS) forekommer hos mange mennesker som en del af den normale hudflora og i svælget uden at gøre skade. De kan imidlertid forårsage en lang række infektioner, som det fremgår af tegningen nedenfor - enkelte af disse tilstande er meget alvorlige og kræver hurtig behandling.
En vigtig egenskab ved GAS-bakterierne er, at de kan frigøre giftstoffer (toksiner i fagsprog) i blodet. Disse giftstoffer medfører en shock-tilstand, hvor blodtrykket falder. Endvidere hæmmes immunforsvarets evne til at uskadeliggøre bakterierne. Hvor alvorlig sygdommen er, afgøres blandt andet af, hvor i kroppen infektionen er, og af hvor stor mængde bakterier der er til stede.
I en række lande er forekomsten af GAS-infektioner, også af de alvorlige, øget siden 1980'erne. Tidligere var det især ældre mennesker med nedsat immunforsvar, som fik sådanne infektioner, men nu ses alvorlige GAS-infektioner også hos yngre, tidligere helt raske mennesker.
Forskning peger på en ændret sammensætning af bakteriernes arvemasse (DNA) som forklaring på, at der bliver flere og mere alvorlige GAS-infektioner.
Hvilke sygdomme kan GAS give?
Tegningen nedenfor viser en række af de forskellige sygdomme, man kan se ved GAS-infektioner.
Hvilke prøver skal der til for at påvise GAS-infektioner?
Flere af de almindelige former for GAS-infektioner er så karakteristiske, at det ikke er nødvendigt at påvise selve bakterien. Det gælder halsbetændelse, skarlagensfeber, mellemørebetændelse, børnesår og rosen.
Ved de alvorligste GAS-infektioner, hvor hurtig behandling er vigtig, kan direkte mikroskopisk påvisning af bakterierne i det syge væv hjælpe til at stille diagnosen.
Blodprøver og tests
Blodprøver - f.eks. CRP og mængden af hvide blodlegemer - vil normalt kunne give et fingerpeg om, hvor alvorlig infektionen er
Blodprøver alene kan dog ikke fastslå hvilken bakterie, der er årsagen
Den såkaldte "Strep-A-test" (svælgpodning) kan på kort tid afgøre, om man har en Gruppe A streptokok halsbetændelse, som skal behandles med penicillin, eller blot en virushalsbetændelse, som ikke kræver penicillin
Vævsprøver
Er der store mængder bakterier tilstede i vævet, kan de påvises ved mikroskopi efter passende farvning af det syge væv
Indeholder vævsprøverne små mængder bakterier, kan det være nødvendigt at opformere dem ved dyrkning i varmeskab ved 37 °C før mikroskopi
Blod kan også dyrkes i varmeskab, hvorved bakterierne opformeres og kan ses i mikroskop eller påvises ved andre mikrobiologiske metoder
Andre undersøgelser
Ved alvorlige GAS-infektioner kan bakterierne forårsage skade inde i kroppen i f.eks. muskler, knogler og bindevæv. Det kan da være nødvendigt at udføre forskellige undersøgelser, f.eks. ultralydsscanning, røntgen eller CT-/MR-skanninger for at afklare omfanget af skade.
Hvis lægen mistænker alvorlig infektion med GAS-bakterier, vil man starte behandlingen alene på mistanken, idet røntgenundersøgelser og scanninger kan forsinke behandlingen og dermed forværre prognosen.
Hvorfor får man GAS-infektioner?
Man kan smittes af andre personer med GAS-infektioner. Halsbetændelse kan f.eks. smitte med spyt fra en anden person med halsbetændelse.
Alvorlige hudinfektioner kan opstå ved at smårifter forurenes med GAS-bakterier fra andre mennesker, eller fra ens egen hud- eller svælgflora.
Er GAS-infektioner arveligt?
Nej.
Hvordan behandler man GAS-infektioner?
Behandlingen afhænger af, hvilken type GAS-infektion det drejer sig om. Ved lette og moderate infektioner er det som regel tilstrækkeligt med penicillin-tabletter.
Ved de alvorlige GAS-infektioner er det nødvendigt at blive indlagt på hospital. Der opstartes behandling med flere typer antibiotika givet direkte i blodbanen (intravenøst). Ofte vil der også være behov for anden medicinsk behandling, blandt andet tilførsel af store mængder væske givet direkte i blodbanen.
Ved de alvorligste infektioner er antibiotika ikke altid nok til at fjerne bakterierne. Det kan da blive nødvendigt at operere, så man kan fjerne det døde, betændte væv.
Hvis tilstanden udvikler sig til shock med lavt blodtryk og svigtende funktion af nyrerne, kan ophold på intensiv afdeling blive nødvendig.
Øm rødme og hævelse i huden som udvikles i løbet af nogle timer
Der kan være et synligt sår, hvor infektionen er startet, men ikke altid
Tilstanden vil brede sig som bakterierne vokser i huden - udvikling fra dag til dag
Hvis ikke infektionen behandles, kan den i løbet af få dage omfatte store hudområder og evt. udvikle sig til streptokok-blodforgiftning eller dyb infektion som nekrotiserende fasciitis
Feber og almen påvirkning hvis infektionen er udbredt
De hyppigste infektioner med gruppe A streptokokker (halsbetændelse og begrænsede hudinfektioner) er nemme at behandle med penicillin som tablet.
De sjældnere, meget alvorlige tilstande, som toksisk shock syndrom og nekrotiserende fasciitis, kan hurtigt udvikle sig livstruende. Selv med intensiv behandling på sygehus har de en høj dødelighed.
Hvor udbredt/hyppig er GAS-infektioner?
Halsbetændelse og hudinfektioner er meget almindelige og er hyppige årsager til besøg hos egen læge eller vagtlæge.
Svære infektioner, så som blodforgiftning, nekrotiserende fasciitis, meningitis og barselsfeber, er sjældne tilstande.
I 2022-2023 så man en ekstra høj forekomst af GAS-infektioner i Danmark og flere andre lande.
Antibiotika eller ej? Oplysningsside lavet i samarbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet, Dansk Selskab for Almen Medicin, Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og Statens Serum Institut
Kilder
Fagmedarbejdere
Lene Fogt Lundbo
Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital
