Feber

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Fakta

  • Feber defineres som kernetemperatur over 38°C målt i endetarmen
  • Kroppens kernetemperatur holdes normalt konstant på trods af ændringer i den omgivende temperatur
  • Et såkaldt termoregulatorisk center i hjernen (hypothalamus) styrer kropstemperaturen
  • Den normale kropstemperatur er cirka 37,0ºC målt i endetarmen
  • Temperaturmåling i endetarmen er den mest pålidelige - måling i øret eller munden giver lavere værdier
  • Feber er et meget almindeligt tegn på sygdom og er en hyppig årsag til lægebesøg

Hvad er feber?

Definitioner

  • Feber opfattes almindeligvis som kernetemperatur over 38°C (målt i endetarmen)
    • Temperaturmåling i endetarmen er den mest præcise målemetode
    • Måles temperaturen i munden, ligger værdierne ca. 0,6°C under temperaturen i endetarmen
    • Temperaturmåling i øret er ikke nær så præcis som måling i endetarmen
    • Temperaturmåling i armhulen er meget upræcis og bør undgås
  • Grænsen for, hvornår temperaturforhøjelsen i sig selv kan være farlig, er som regel 41°C

Forekomst

  • Feber er et uhyre almindeligt symptom og er en hyppig årsag til lægebesøg
  • Hos børn er reguleringen af temperaturen mere umoden end hos voksne, og småbørn får generelt højere feber end voksne
  • Sygdomme, som medfører høj feber hos børn, behøver ikke at give feber hos voksne (se også feber hos børn)

Hvorfor opstår feber?

  • Feber er ikke i sig selv en sygdom, men er en af kroppens mange reaktioner på sygdom
  • Når bakterier eller virus trænger ind i kroppen, aktiveres immunforsvaret - en af reaktionerne er en stigning af kropstemperaturen
  • De allerfleste sygdomme med feber er harmløse og går over af sig selv (f.eks. forkølelser og andre virussygdomme)
  • I sjældne tilfælde kan feber skyldes alvorlige infektioner, som f.eks. hjernehindebetændelse (meningitis), blodforgiftning (sepsis) og nyrebækkenbetændelse (pyelonefritis)
  • Mange sygdomme, som ikke skyldes infektion, kan give feber. Det gælder f.eks. gigt- og kræftsygdomme, som dog sammenlignet med infektioner er meget sjældne årsager til feber

Almindelige årsager til feber

Kortvarig feber, som regel mindre end 3 dage

Feber varighed 4-14 dage

Sjældnere årsager

Kortvarig feber

  • Strubelågsbetændelse (epiglottitis)
    • Som regel børn - yderst sjælden tilstand efter indførelse af Hib-vaccination i børnevaccinationsprogrammet
    • Barnet har høj feber og er alment medtaget
    • Pga. obstruktion af struben er der pibende vejrtrækning
    • Barnet savler pga. synkesmerter og har det bedst ved at sidde ret op i sengen
  • Hjernehindebetændelse (meningitis)
    • En sjælden, men meget alvorlig tilstand
    • Skal overvejes ved enhver kombination af feber, hovedpine og kramper og eventuel påvirket bevidsthed (forvirring, sløvhed, bevidstløshed)
    • Stivhed ved forsøg på foroverbøjning af nakken ses oftest men ikke altid ved meningitis
    • Hududslæt pga. små hudblødninger, der ikke lader sig trykke bort med f.eks. et drikkeglas, kan ses ved infektion med den særlig farlige meningokokbakterie

Feber i 4-14 dage

  • Betændelse i hjerteklapper (endokarditis)
    • Typisk ældre mennesker
    • Hos børn kun ved forud bestående hjertelidelser
  • Borrelia-infektion (Lyme's sygdom)      
    • Sjælden årsag til feber hos voksne, men børn kan af og til få feber af borrelia-infektion
  • Infektioner efter udenlandsrejser

Langvarig feber, mere end 14 dage

  • Feber ved kræft
  • Feber udløst af medicin
  • Autoimmune sygdomme (gigtsygdomme)
  • HIV-infektion
  • Langvarig feber, hvor årsagen ikke findes trods grundige undersøgelser, går oftest over af sig selv

Hvad kan jeg selv gøre?

  • De fleste episoder med feber, især hos børn, er harmløse og går over af sig selv
  • Febernedsættende medicin kan anvendes (paracetamol eller ibuprofen) - bør gives fast hver 6. time (paracetamol) eller hver 8. time (ibuprofen) for at undgå ubehagelige udsving i temperaturen
  • Børn med høj feber bør tilses i løbet af natten, idet man bør sikre sig, at tilstanden ikke er forværret
  • Vær særligt opmærksom på udslæt i form af nyopståede blodudtrædninger, som ikke forsvinder, når man trykker på dem med et glas - såkaldte petekkier
  • Sløvhed/bevidstløshed og nakkestivhed (barnet kan ikke bøje hagen ned på brystet), kan være tegn på hjernehindebetændelse (meningitis) - kontakt læge eller lægevagt med det samme
  • Daginstitution                    
    • Børn med feber bør, først og fremmest af hensyn til sig selv, holdes hjemme til de ikke har feber
    • Ved smitsomme infektioner, såsom skoldkopper og diarré-sygdomme, bør barnet holdes hjemme af hensyn til faren for smitte

 Kontakt egen læge

  • Feber er ikke i sig selv grund til at kontakte læge, men i visse situationer bør lægen kontaktes:
    • Ved feber over 40°C
    • Ved feber, som har varet i mere end 3-5 dage 
    • Ved mistanke om alvorlig sygdom
    • Hvis du er bekymret for eller utryg ved dit febersyge barn 

Kontakt læge med det samme

  • Feber og akut påvirket almentilstand i form af forvirring, slaphed, sløvhed eller bevidstløshed
  • Feber og nakkestivhed
  • Feber og hudblødninger, der ikke lader sig trykke bort med en gennemsigtig genstand, som f.eks. et glas

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

  • Hvor længe har feberen varet?
  • Hvordan er personens almene tilstand?
  • Særligt for børn:
    • Leger barnet eller ligger det slapt hen?
    • Tager barnet mad og drikke til sig?
    • Har barnet urinproduktion (tisser)/våde bleer?
    • Er barnet interesseret i omgivelserne, eller ser det "tomt" ud i luften?
    • Kan man få kontakt med barnet?
  • Er der lokale tegn til infektion (snue, hoste, påvirket vejrtrækning, øre- og halssmerter, hovedpine, smerter i maven, smertefuld eller besværet vandladning)?
  • Er der blevet givet medicin, som nedsætter feberen?

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil primært vurdere det afklædte barn på afstand og danne sig et indtryk af farver og respiration. Han/hun vil herefter lytte på hjerte og lunger, kigge i ører, føle på maven og kigge i halsen
  • Der tages evt. blodprøver

Andre undersøgelser

  •  Hvis relevant gøres urinprøve, podning i halsen mv.

Indlæggelse på sygehus

  • Ved mistanke om alvorlig infektion vil lægen indlægge på sygehus

Kilder

Fagmedarbejdere

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen