Hånden er bygget sådan, at der en risiko for, at der kan komme tryk på en stor nerve på håndfladesiden af håndroden
Det kan føre til smerter og problemer med at bruge hånden normalt. Dette kaldes for karpaltunnelsyndrom
Sygdommen kan forsvinde af sig selv uden behandling
Hvis du har mange smerter eller gener over lang tid, bør du blive behandlet
Nogle personer med karpaltunnelsyndrom kan behandles med aflastning og brug af en håndledsskinne, nogle har gavn af blokader, mens andre må opereres
Hvad er karpaltunnelsyndrom?
På håndfladesiden af håndleddet findes et bredt senebånd. Dette senebånd holder bøjesenerne på plads på deres vej fra underarmen til fingrene. Sammen med håndrodsknoglerne danner dette senebånd en tunnel, som kaldes karpaltunnelen.
Gennem karpaltunnelen går der 9 bøjesener samt medianusnerven, som er en af de tre store nerver i underarmen og hånden. Denne nerve forsyner flere muskler i underarm og hånd. Den indeholder også de nervetråde, som giver os følesans på tommel- og pegefinger, langfinger og det halve af ringfingeren (på langs) - alt sammen på håndfladesiden.
Se animation om karpaltunnelsyndrom
Hvordan er symptomerne?
Smerter, prikkende og sovende fornemmelse og/eller nedsat følelse i nervens forsyningsområde - hyppigst i langfinger og pegefinger
Nedsat kraft og svind af muskler i tommelfinger
Symptomerne bliver ofte værre om natten, eller når armen holdes i ro. Det hjælper at ryste eller massere hånden
Nedsat følelse på fingerspidserne gør det vanskeligt at håndtere små ting, fx synåle og mønter
Nedsat kraft, når tommelfinger presses mod lillefinger
Du bliver mere fummelfingret - taber ting
Nedsat kraft ved bøjning af tommelfinger, pegefinger og langfinger
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Du skal være særligt opmærksom på konstant nedsat følesans samt muskelsvind, da det kan være tegn på, at nerven er meget klemt.
Hvis dette ikke behandles, kan skaderne på nerven være blivende, så du ikke har så god effekt af operation.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen kan stille diagnosen på baggrund af de typiske symptomer og fundene ved undersøgelsen af hånden og armen.
Ofte vil du blive henvist til en såkaldt nerveledningsundersøgelse, hvis operation er noget, der overvejes. Det vil sige, en måling af hvor godt nerven leder de små strømimpulser, der skaber hjernens opfattelse af følesansen på fingrene.
Hastigheden af nerveledningen er et mål for, hvor hurtigt disse impulser går igennem nerven, og vil være nedsat ved karpaltunnelsyndrom.
Hvis diagnosen er rimelig sikker ud fra symptomer og fund, er det ikke absolut nødvendigt at lave en nerveledningsundersøgelsen, men det kan give oplysninger om, hvor meget nerven er påvirket.
Hvad skyldes karpaltunnelsyndrom?
Af forskellige grunde kan der blive for trange pladsforhold i karpaltunnelen. Medianus-nerven bliver så klemt og der kan opstå symptomer i hånden og nogle af fingrene svarende til nervens udbredning.
Den mest almindelige årsag er irritation i vævet (inflammation). Irritationen i vævet medfører, at der kommer væske og hævelse af seneskederne i kanalen og dermed tryk på nerven.
Irritation i vævet kan fx skyldes seneirritation eller i nogle tilfælde leddegigt. Det hyppigste er dog, at der ikke findes en god forklaring på, hvorfor tilstanden har udviklet sig. Se tegning af karpaltunnelsyndrom.
Karpaltunnelsyndrom kan også skyldes andre sygdomme eller skader. Det kan være:
Forandringer efter et knoglebrud i området (håndledsbrud)
Overbelastning gennem ensidige håndbevægelser under arbejde. Læs mere om sammenhængen mellem arbejde og karpaltunnelsyndrom i artiklen karpaltunnelsyndrom, arbejdsbetinget
Er karpaltunnelsyndrom arveligt?
Det har ikke været muligt at påvise nogen sikker arvelighed af sygdommen.
Hvordan behandler man karpaltunnelsyndrom?
Aflastning med håndledsskinne og eventuelt vægttab vil ofte være første behandling.
En lokal indsprøjtning med kortison (binyrebarkhormon) hjælper nogle og kan i enkelte tilfælde erstatte operation.
Andre former for medicinsk behandling ser ikke ud til at have effekt. Behandling med ultralyd har også kun tvivlsom virkning.
Et karpaltunnelsyndrom med sikre neurologiske fund eller som er bekræftet med nerveledningsundersøgelse, kan med fordel behandles med operation. Du må selv være med til at vurdere, om du er så generet af symptomerne, at du ønsker operation.
Indgrebet kan foregå i lokalbedøvelse og tager ca. 10-20 minutter.
Det udføres enten åbent (dvs. som normal operation) eller ved hjælp af kikkertkirurgi (endoskopi). Det vil sige, at man fører en tynd kikkert gennem huden og ned til senebåndet. Kirurgen kan både se og operere gennem kikkerten.
Under operationen spalter kirurgen senebåndet, så nerven får bedre plads og ikke længere er i klemme.
Kikkertoperation ser ud til at give lidt kortere sygemelding, men på lidt længere sigt er resultaterne de samme.
Hvad kan jeg selv gøre?
Undgå så vidt muligt de belastninger af hånden, som du mærker gør dine symptomer værre, fx kraftig belastning eller kulde.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre karpaltunnelsyndrom?
Sygdommen har ofte et forløb med gode og dårlige perioder.
Hvis du har haft karpaltunnelsyndrom længe, har du måske lært dig selv, hvilke aktiviteter der gør det værre.
Undgå fx at fryse om fingrene, hvis du føler forværring ved kulde, eller undgå om muligt udendørs belastning af hånden i kulde.
Det kan være nødvendigt at ændre på belastninger på ens arbejde, fx ændret arbejdsstilling, belastning og hjælpemidler.
Hvis du vejer for meget, kan sygdommen måske blive bedre eller forsvinde, hvis du taber dig i vægt.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du har generende symptomer gennem flere uger, bør du få lægen til at vurdere, om der er brug for udredning og eventuel behandling.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Tilstanden forsvinder af sig selv hos cirka 1 ud af 3 personer.
Symptomer fra medianusnerven under graviditet vil i de fleste tilfælde blive bedre efter fødsel.
Da tilstanden kan bedres af sig selv, bør du ikke lade sig operere, hvis du kun har lette og kortvarige gener.
Hvis du derimod har vedvarende gener, bør du blive behandlet. Hvis du har væsentlige symptomer der ikke svinder på aflastning og evt. skinnebehandling, vil man ofte vælge at tilbyde operation. Operationen giver ofte gode resultater, hvis den udføres, før du har fået for stort tab af håndmuskulaturen. Smerterne kan bedres hurtigt efter operation. Nogle gange kan det dog tage mange måneder, før håndens funktion igen er normal.
Er karpaltunnelsyndrom farligt?
Nej, men vedvarende tryk på nerven kan betyde, at symptomerne ikke forsvinder helt efter operation.
Hvor hyppig er karpaltunnelsyndrom?
Karpaltunnelsyndrom forekommer hos 3-4 % i den voksne befolkning, oftere hos kvinder end hos mænd. Antallet, der får det, stiger med alderen. Enkelte arbejdsgrupper er mere udsatte end andre, se ovenfor.
Enkelte får symptomer under graviditeten.
Kan jeg få karpaltunnelsyndrom mere end én gang?
Ja, men det er ikke så hyppigt. Langt de fleste oplever varig bedring i deres symptomer efter operation.
