Hofteleddet består af hofteskålen, som er en del af bækkenbenet, og lårbenets hoftekugle. Både hofteskålen og hoftekuglen er "beklædt" med brusk. Brusken sikrer, at bevægelserne foregår med mindst mulig modstand.
Slidgigt (artrose) i hoften er som navnet fortæller, slidforandringer i hofteleddet, hvor brusken er ødelagt. Oftest er det forårsaget af høj alder.
Personen får gradvist smerter i lysken, fortil og på siden af låret. Smerterne stråler ofte ned mod knæet. Smerterne kommer ofte, når man begynder at gå. De bliver mindre intense, efter man har gået nogle minutter, men bliver så værre igen, efter man har gået noget tid.
Større belastning af benene øger generne. Du vil gradvist få smerter i hvile og om natten. Har du har smerter om natten, er tilstanden fremskreden.
Du kan ikke gå så langt som tidligere, du halter og må bruge stok.
Det er typisk, at du får smerter, når du belaster hoften. Men du kan også få smerter om natten.
Bevægeindskrænkningen er typisk, og der er mange aktiviteter i ens dagligdag, som bliver næsten umulige at udføre.
Det syge ben bliver forkortet, da bruskfladen nærmest forsvinder.
Se animation om slidgigt i hoften
Det er typisk for slidgigt i hoften, at du får smerter, når du skal til at gå. Smerterne aftager så, for så at blive værre, hvis du bliver ved med at gå.
Når lægen undersøger din hofte, er bevægeligheden nedsat, især ved rotation indad og udad.
Blodprøver har ingen betydning for at stille diagnosen, men kan overvejes for at udelukke andre årsager.
Røntgenbilleder af hoften viser typiske forandringer og bekræfter diagnosen. Det er dog ikke altid nødvendigt at tage røntgen for at stille diagnosen, hvis symptomerne er typiske for slidgigt.
Slidgigt ødelægger og nedbryder leddet. I starten er det ledbrusken, der bliver ødelagt.
Den glatte bruskoverflade, der er mellem hofteskål og lårbenets hoftekugle, vil lidt efter lidt blive ujævn. Når du går, opstår der gnidninger i leddet. Når brusken er slidt væk, øges gnidningen på den nu blottede knogle, hvilket giver smerter. Senere bliver der dannet forkalkninger, bevægeligheden i hoften bliver dårligere, og leddet bliver stivere.
Du skelner mellem primær (aldersbetinget) og sekundær hofteslidgigt.
Følgende tilstande øger risikoen for at få sekundær slidgigt i hoften:
Arbejde, der kræver at du står meget op, har mange løft eller hvor du flytter tunge genstande, øger risikoen for at få slidgigt i hoften.
Det samme gælder idrætsudøvere, som konkurrerer i vægtbærende idrætter. De mest udsatte er løbere på eliteniveau.
Ja, ofte er der et arvelig moment.
Hensigten med behandlingen er at lindre smerter og andre gener, og at bevare eller bedre funktionen i hoften.
Om muligt bør du tabe dig, hvis du er overvægtig. Dette kan være specielt vigtigt op til en operation, hvor der skal indsættes en kunstig hofte.
Undgå langvarigt stående arbejde, tunge løft, tunge kufferter og indkøbsposer.
Det er en fordel at ligge på maven eller på siden med pude mellem benene, for at undgå skrumpning i muskulaturen rundt om hofteleddet.
Hofteleddet bør holdes smidigt ved ubelastede øvelser. Se små film her med øvelser, du kan lave hjemme: øvelser for hofteleddet
Du bør være fysisk aktiv i form af cykling og svømning. Brug af krykke/stok, i modsatte side af den smertefulde hofte, kan være nyttig for mange.
Slidgigt har ofte et arveligt moment, så forebyggelse kan være vanskeligt her.
Men overvægt øger risikoen for at få slidgigt i hoften. Slanke personer med slidgigt i hoften har sjældnere behov for operation end personer, der er overvægtige.
Når du er generet af smerter fra hoften.
Medicin lindrer kun symptomerne og påvirker ikke sygdommens forløb.
I første omgang bør man anvende milde smertestillende midler. Du bør oftest begynde med paracetamol. Hvis dette ikke er nok, kan du overveje at supplere med såkaldt gigtmedicin (dog kun i korte perioder).
Gigtmedicin på recept giver god lindring af smerterne. Men det kan give gener og nogle gange alvorlige bivirkninger fra maven (blødende mavesår). Bruger du den slags medicin og får mavegener, bør du kontakte din læge.
Du kan eventuelt bruge medicin der beskytter mod mavesår sammen med gigtmedicin - om nødvendigt efter aftale med sin læge. Hvis du har stærke smerter om natten og ikke kan sove på grund af dem, kan du overveje stærkere smertestillende kombineret med paracetamol.
At indsætte hofteprotese (kunstig hofteled) er det bedste behandling til personer med svære gener af slidgigt i hoften, hvor medicin og anden behandling ikke har kunnet mindske de invaliderende gener fra hoften.
Normalt udskiftes både ledhovedet på lårbenet og hofteskålen i hoftebenet - der indsættes en såkaldt total hofteprotese. Der er flere varianter af hofteproteser på markedet. Men de ortopædkirurgiske afdelinger har standarder for, hvilke proteser der anvendes til de forskellige former for slidgigt.
Nogle proteser forsvinder ud af markedet, og nogle nye kommer til, men de følges i registre. På den måde kan man følge udviklingen og sikre, at det er de bedste og mest holdbare proteser, som bruges.
Der er ingen viden, der med sikkerhed kan sige, hvornår det bedste tidspunkt for en operation er. Muligvis er effekten bedre ved tidligere operation for at undgå tab af muskulatur og funktion. Men jo flere gener, man har ved slidgigten, desto større gevinst kan man forvente ved operation.
Der udføres hvert år ca. 11.000 operationer for slidgigt i hofteleddet.
Resultaterne ved protesekirurgi i hoften er gode:
Efter operationen bør man følge et genoptræningsprogram, der er planlagt af en fysioterapeut. Varigheden af dette afhænger af behovet, men genoptræningen kan stå på i flere måneder efter operationen.
Det kan tage op til 12 måneder, før du opnår maksimal reduktion af smerter og bedring i funktion efter indsættelse af totalprotese. Men de fleste har dog en hurtigere genoptræning.
Fysioterapi er vigtig både før operationen og efter indgrebet. Det er som regel en fysioterapeut, som står for genoptræningen.
Uden operation sker der med tiden normalt en gradvis forværring af tilstanden. Men mange klarer sig alligevel godt med smertestillende medicin og behøver ikke operation.
Resultatet af proteseoperationer er som regel meget gode. Hos nogle kan der opstå muskelsvind og funktionstab af hoften. En sjælden gang kan protesen løsne sig - især på længere sigt. Der kan forekomme betændelse efter operation, det ses hos ca. 1 % af de opererede patienter.
Efter operationen med total hofteprotese kan der komme hofteskred, hvor lårbensprotesekomponenten hopper ud af den kunstige hofteskål. Det sker hos 2-5 % af de opererede. I de tilfælde skal man kort indlægges på hospital, og hoften skal sættes på plads i en kort bedøvelse.
Hofteleddet er det led i kroppen, hvor det er mest almindeligt med slidgigt. Hos ældre ses ofte slidforandringer på røntgen. Men kun en lille andel af disse patienter har symptomer.
Så slidgigt påvist ved røntgen, er ikke ensbetydende med væsentlige gener.
Ca. 90 % af personer over 65 år, der klager over smerter i hoften, har slidgigt i hofteleddet.
Hvert år opererer man ca. 11.000 personer med hofteproteser i Danmark, og af disse re-opereres 15 % igen på et senere tidspunkt.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
