Meniskerne er to bruskskiver, som findes i et knæled. De vigtigste funktioner er at:
Lårbensknoerne og skinnebenets flade ledflade i knæet har ikke samme krumning. Meniskerne udfylder mellemrummet mellem de to ledflader, så belastningen under gang og løb kan fordele sig over et større areal. Hvis meniskerne mangler, vil ledfladerne hurtigere blive slidt, med risiko for at udvikle slidgigt.
Meniskerne er også med til at gøre knæet stabilt og sikre stillingssans. Meniskernes skålform bidrager til at stabilisere lårbensknoerne. Endvidere er meniskerne med proprioceptive nerver som bidrager til knæleddets stillingssans.
Der kan opstå revner på tværs eller langs af menisken. Skader opstår oftest i den tynde kant, som ligger mod knæets midte. Et lille stykke af menisken kan så komme i klemme mellem ledfladerne, når knæet bevæges.
Andre skader opstår i den tykkere del af menisken. En større del af menisken kan komme i klemme, så knæet ikke kan bevæges normalt (aflåsning af knæ).
Mange skader er små og kan "hele" af sig selv.
Det mest almindelige symptom er stærke, oftest stikkende smerter i den side af knæet hvor meniskskaden sidder. Smerten vil som regel komme og gå, og den kan blive værre af fysisk belastning.
Smerter udløses især ved rotationer i knæet. Det kan derfor være svært at vende sig i sengen. Det kan også gøre ondt, når du går på trapper.
Andre typiske symptomer på en meniskskade er
Efter den akutte skade kan knæet hæve. Det sker som regel inden for det første døgn.
Hurtig og voldsom hævelse kan give mistanke om andre og mere alvorlige skader i knæet, som bør undersøges af en læge. Hvis knæet ikke kan bevæges (aflåsning) eller gør ondt, er det også vigtigt at blive undersøgt af en læge.
Hvis knæet er såkaldt låst pga. større indeklemt menisklæsion (buckethandle læsion), er der typisk en meget begrænset bevægelighed fra 30-70 grader. Her skal du undersøges af læge hurtigt.
Det skyldes, at der så kan være behov for operation indenfor 1-2 uger.
Nogle af dem, som har fået meniskskade, kan fortælle detaljeret om den situation, som førte til skaden. Dette er til stor hjælp for lægen.
På grundlag af fundene ved almindelig knæundersøgelse og sygehistorien kan lægen stille en relativ sikker diagnose.
Hos nogle er smerterne så kraftige, at undersøgelsen af knæet er vanskelig at udføre. Det er da almindeligt at gentage undersøgelsen efter nogle dage, når de akutte smerter er svundet.
Hvis smerterne ikke er så alvorlige, kan det være rimeligt at gentage undersøgelsen efter nogle uger. Når de akutte smerter har lagt sig, vil det være meget lettere for lægen at stille en sikker diagnose.
Det er kun muligt stille en endelig diagnose efter, at der er udført en MR-skanning, eller ved at lægen ser ind i knæet med en lille kikkert (artroskopi).
Hvis symptomerne ikke er så alvorlige, at der overvejes en operation, vil det ikke være nødvendigt med disse undersøgelser.
Skader på meniskerne ses ofte blandt idrætsfolk, og særligt indenfor kontaktidræt som håndbold og fodbold.
Meniskskader kan opstå akut eller udvikles gradvist over længere tid.
Se animation om meniskskade
Alle akutte skader af denne type skal behandles efter RICE-princippet. Det vil sige, at du skal aflaste, afkøle, bandagere og holde den skadede kropsdel højt.
Hos lægen kan du få medicin der dæmper irritationen, NSAID. Det hjælper til at begrænse hævelse og mindske smerter. Ved at behandle med RICE-princippet og medicin vil du få en mindre hævelse og færre smerter. Knæet vil derfor kunne komme sig hurtigere efter meniskskaden.
Mindre skader og skader, som skyldes slid på meniskerne kan hele af sig selv. Disse skader behandles med optræning, hvor man med gradvist øget belastning ved bevæge- og styrketræning vænner knæet til belastninger igen, så symptomerne ikke vender tilbage.
Alle akutte skader af denne type skal behandles efter RICE-princippet. Det vil sige, at du skal aflaste, afkøle, bandagere og holde den skadede kropsdel højt. Endvidere skal du stoppe med sport og aktiviteter, der medfører smerter.
Mange års hård belastning af knæene kan nedsætte meniskernes styrke. Dette kan betyde, at der lettere opstår skader. Du har selv indflydelse på belastningen i form af valg af job og idræt.
Hvis du er overvægtig, vil det øge belastningen og dermed risikoen for meniskskader.
Det er vigtigt at være klar over, at meniskskader øger risikoen for slidskader senere i livet. Dette skyldes i nogen grad, at ledfladen ofte påvirkes ved samme skade, som førte til meniskskaden, og at den beskadigede menisk ikke længere beskytter ledfladen så godt. Du bør derfor overveje, hvilke belastninger du vil udsætte sit knæ for ved fremtidig fysisk aktivitet og idræt.
Du skal søge hjælp, hvis knæet er låst med stærke smerter og meget lille bevægelighed. Endvidere skal du søge læge, hvis du over flere uger har haft smerter fra knæets inderside eller yderside, kombineret med mindre episoder hvor det låser og/eller klik fornemmelser fra knæet.
Hvis der er symptomer på menisklæsion, vil du i første omgang blive behandlet ved med aflastning aktiviteter der fremprovokerer symptomer.
Du vil eventuelt blive henvist til fysioterapi, hvor man skal optrænes over 3-4 måneder. Er du vant til at træne, kan du godt selv styre genoptræning.
Ved et låst knæ henvises til skadestue for en akut kirurgisk vurdering.
Ved låst knæ og hos personer, som har vedvarende gener, særligt aflåsninger af knæet trods relevant fysioterapeutisk behandling, kan det være nødvendigt at blive opereret. Ved operationen vil man enten reparere menisken eller fjerne dele af den. Hvad der vælges afhænger af, hvordan meniskskaden ser ud under indgrebet.
Små skader, hvor du udfører korrekt optræning, vil som regel helbredes efter uger eller få måneder.
Hvis man har fået fjernet en mindre del af menisken ved en operation, kan man forvente at have en næsten normal funktion af knæet efter 4-6 uger.
Hvis menisken er repareret, vil kirurgen ofte anbefale et længere forløb - eventuelt med genoptræning via en fysioterapeut. Forløbet efter operationen er dog også præget af, om der sammen med meniskskaden kan være opstået andre skader i knæet.
Ved operationen vil man fjerne så lidt af menisken som nødvendigt. Tidligere fjernede man hele menisken, men dette gav anledning til slidgigt efter nogle år. Man forventer, at de mere skånsomme metoder man anvender i dag, bedrer knæfunktionen på lang sigt.
Nej, men menisklæsioner som låser knæet bør opereres hurtigt, da det øger chancen for reparation af meniskskaden.
Der opereres ca. 350 meniskskader per 100.000 indbyggere i Danmark årligt. Der er mindst lige så mange meniskskader, som ikke opereres.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
