Den store knæstrækkemuskel på forsiden af låret (musculus quadriceps femoris) er fæstet til øverste kant på knæskallen (patella) ved hjælp af en stærk sene. Denne sene fortsætter fra den nederste kant af knæskallen og fæster på et knoglefremspring øverst på skinnebenet.
Det er ofte en senebetændelse, og patellar tendinopati betyder irritation/betændelse i den overnævnte sene. Tendinopati betyder, at noget er galt med senen
Dette kaldes også "jumper's knee" eller på dansk springerknæ.
Symptomerne udløses især ved hop og pludselige standsninger.
Hos børn og unge kaldes springerknæ for Sinding Larsens sygdom.
Irritation/betændelse ved patellarsenens fæste på skinnebenet kaldes Schlatters sygdom, og er en anden almindelig tilstand hos unge der vokser. Den har samme udløsende årsager som patellar tendinopati og Sinding Larsens sygdom.
I mange tilfælde opstår smerterne første gang efter et enkelt hop, et løft, en landing, eller efter en hård træning eller kamp. I nogle tilfælde starter smerterne snigende og udvikler sig gennem nogen tid.
Smerten sidder som regel ved knæstrækkesenens udspring fra nedre kant af knæskallen og nedover til fæstet på skinnebenet.
Smerterne begynder som regel i et mindre område af senen. Efterhånden spreder smerterne sig til hele eller store dele af senen, og smerterne bliver mere intense.
Smerterne bliver værre ved løb og hop. Man kan også have smerter, når man går på trapper, kører bil, og når man sidder med knæene bøjet i længere tid.
Hvis du ikke kan dyrke sport på grund af smerter, bør dit træningsprogram lægges om, og knæet bør undersøges.
Diagnosen er ofte enkel at stille for lægen på baggrund af sygehistorien og fund ved undersøgelse af knæet. Lægen finder en tydelig ømhed på et lille område helt øverst i patellarsenen ved kanten til knæskallen og eventuelt langs senen.
Enkelte gange finder lægen det nødvendigt med MR- eller ultralydskanning for at være sikker på diagnosen. Det er dog ikke usædvanligt, at disse undersøgelser er normale, selv om der er springerknæ.
Årsagen til lidelsen er ukendt. Patellasenen kan blive irriteret, og de centrale fibre kan overrives, fordi senen er blevet overbelastet. Når du lander med bøjede knæ efter et hop, vil så godt som hele belastningen blive lagt på knæstrækkesenen. I afsættet belastes senen også meget.
En teori om årsagen er, at der kan opstå små rifter i senen ved overbelastning. Rifterne fører til en lokal irritation/betændelse, hvor kroppen forsøger at reparere skaden. Det ar, som så bliver dannet, er ikke lige så elastisk som den oprindelige sene. Derved stiger risikoen for nye skader og vedvarende gener.
Nej, det er ikke arveligt.
Målet for behandlingen er at dæmpe betændelsen, reducere smerterne og genvinde funktionen.
I den tidlige og akutte fase er behandlingen hvile, udspænding, brug af is og medicin, der dæmper betændelse (NSAIDs).
Indsprøjtning med steroid rundt om senen kan hjælpe nogle. Der findes dog ikke gode undersøgelser som dokumenterer, at det virker - behandlingen er omstridt.
Nogle få personer reagerer dårligt på traditionel behandling, og så kan det blive nødvendigt at operere. Der anbefales dog mindst 6 måneders behandling med aflastning og genoptræning, før operation kommer på tale.
Du skal ikke lave aktiviteter som fremprovokerer smerter.
Tapening af knæskallens nederste kant kan bidrage til at lindre smerterne. Mange har god effekt af at følge nedenstående træningsprogram:
Belastningen på senen bør øges gradvist for at opbygge styrken i musklen og senefæstet. Det er afgørende, at intensiteten i optræningen ikke bliver for høj, og at øgning af belastningen ikke sker for hurtigt. Hvis dette ikke overholdes, kan skaden blive værre.
I starten skal man bruge et højt antal gentagelser, gerne 4-5 serier med 25-30 gentagelser. Når knæene tåler højere vægtbelastning, skal du reducere antallet af gentagelser.
Hvis du har adgang til et benpresseapparat (i et træningslokale), er en hensigtsmæssig øvelse at skubbe ud med det raske ben og holde igen ved tilbageføring af det dårlige ben.
Et vigtigt del i træningen er gode udspændinger af hasemuskler og bagerste lægmuskulatur.
Træningsprogrammet bør vare i mindst 12 uger. Hvis der ikke er effekt efter 6 måneder, kan det blive nødvendigt at operere.
En tidlig diagnose vil kunne afbøde de sværeste gener.
Hvis du har smerter fra under knæskallen i mere en 1 måned.
Prognosen er god ved de mildere grader, hvor traditionel behandling ofte har effekt.
Operation er en effektiv behandling i 60-70 % af tilfældene.
Ved alvorligere tilfælde af springerknæ (patellar tendinopati) vil topidrætsudøvere opleve, at de ikke bliver raske nok til at vende tilbage til topidræt. Tilstanden fører ikke til slidgigt eller varige knægener ved moderate knæbelastninger.
Patellar tendinopati er ikke usædvanlig. Som det fremgår af navnet springerknæ, er tilstanden særlig hyppig blandt idrætsudøvere, hvor aktiviteten indebærer mange hop (basketball, fodbold, volleyball, højdespring, badminton, dans). Forekomsten blandt volleyballspillere er fx. 40 %.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
