Knoglebrud i mellemfodens knogler, kaldet terninge- eller kileben, opstår efter svære forvridninger eller meget hårde slag
Du kan fx forvride foden på en trappe eller tabe noget tungt på den
Det kan være svært for lægen at stille diagnosen på disse knoglebrud. Det skyldes, at de er svære at se på røntgenbilleder, og lægen kan overse ledskred i mellemfoden
Du vil typisk have tydelige smerter, markant hævelse og misfarvning, og du har svært ved at støtte på foden
Hvis bruddet står i god stilling, kan det behandles med aflastning
Hvis der både er ledskred og brud, vil operation normalt være nødvendig
Hvad er symptomerne på brud i foden?
Smerterne i din fod er udtalte. Foden er hævet, misfarvet og du kan oftest ikke gå på den.
Hvordan stilles diagnosen?
Brud i foden skyldes en eller anden form for skade. Der opstår smerter, hævelse og nedsat funktion.
Ved undersøgelse kan lægen se hævelse, misfarvning af huden på grund af blodsamling, eventuelt fejlstilling (det vil sige, foden ser forkert/anderledes ud end normalt) eller åbent sår.
Lægen kan påvise ømhed, eventuelt ustabilitet og "knitren" mellem brudenderne.
Bevægelsen bliver testet, og lægen kontrollerer også blodcirkulationen samt nervefunktionen i foden.
Brud i fodens mellemfodsknogler og tåknogler kan være vanskelige at påvise hos børn. Det skyldes, at børn har mange vækstskiver i knoglerne, og at bruddene ofte ses ved disse vækstskiver. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at sammenligne med røntgenbilleder af den raske fod.
Andre undersøgelser kan nogle gange være nødvendige, fx CT-skanning og MR-skanning.
Hvordan opstår brud i foden?
Det er mest almindeligt, at et brud i foden opstår ved større forvridninger under fald på trapper. Et brud i foden kan dog også opstå ved, at du taber en tung ting ned over foden, eller at foden bliver kørt over af en bil eller lignende.
Hvordan behandles brud i foden?
Målet er at sikre god opheling og genskabe fodens normale funktion.
Førstehjælp kan begrænse omfanget af skaden, og her er hovedprincipperne:
Nedkøling
Foden skal holdes i ro (immobilisering)
Foden skal løftes op (elevation)
Der skal gives smertestillende medicin
Der er typiske tegn på brud med indre blødning og trykømhed over bruddet. Røntgen taget forfra og fra siden viser bruddet.
Aflastning
Hvis bruddet står i god stilling, eller det kun er let forskudt, skal du aflaste foden i 3-6 uger med en bandage. Afhængig af bruddets placering kan du eventuelt få lov til at støtte på foden med bandagen. Herefter må du bevæge dig, indtil det gør ondt.
Operation
Hvis der både er brud og forskydning af bruddet, som ikke lader sig trykke på plads, er det nødvendigt med en operation for at få knoglen tilbage i den korrekte stilling.
Ved operationen fastgøres bruddet med pinde eller skruer.
På lang sigt kan sådanne brud medføre kroniske smerter. Det kan blive nødvendigt at gøre leddet stift via en operation, også kaldet artrodese.
Hold foden højt og sørg for afkøling, så hævelse af foden begrænses.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre et brud i foden?
Hvis det bliver ved med at gøre ondt, og der er hævelse i den beskadigede fod, skal du undersøges af læge.
For at opnå det bedst mulige resultat, skal du følge planen for genoptræning nøje.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis smerterne ikke hurtigt forsvinder, og du ikke kan støtte på foden.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
En af de alvorligste, akutte komplikationer til brud i foden er såkaldt kompartmentsyndrom (afklemningssyndrom), der kommer som en følge af en kraftig hævelse i foden. Normalt er det forbundet med mellemfods-brud som følge af en knusningsskade. Det medfører først udtalt hævelse og senere skader på blodårer og nerver.
Senere komplikationer er:
Slidforandringer
Manglende heling (pseudartrose)
Ustabil fod og/eller gangbesvær
Prognosen er som hovedregel god, hvis du bliver behandlet rigtigt i den akutte fase. Ved ledskred eller knusningsbrud vil der dog være betydelig risiko for vedvarende smerter og nedsat gangfunktion.
Hvor hyppig er brud i foden?
Cirka 10 % af alle brud forekommer i foden.
Om foden
Foden består af i alt 26 knogler. I bagfoden findes hælbenet (calcaneus) og ankelbenet (talus).
I mellemfoden findes bådbenet (naviculare), terningebenet (cuboideum) og 3 såkaldte cuneiforme-knogler (kileben).
Forfoden består af 5 mellemfodsknogler (metatarser) og 14 tåknogler (falanges). Rørknogler som metatarserne og falanges har en proksimal (øvre) og en distal (nedre) ende. Den øvre ende kaldes basis, og den nedre leddel kaldes caput.
Den midterste del er smal og lang (skaftet), og ledenderne er fortykkede.
