Fodboldankel

Torben Bæk Hansen

speciallæge

Fakta

  • En fodboldankel skyldes gentagne belastninger af fodleddet med kraftig bøjning af vrist og spark/stød mod forsiden af fodleddet
  • Der kommer blivende ledsmerter, og på et røntgenbillede kan der måske ses forkalkninger i ledkapslen fortil
  • I mere udtalte tilfælde kan der komme knogleudbygninger fortil i ankelleddet
  • I de fleste tilfælde behandles det med aflastning og ro i nogle uger
  • I alvorlige tilfælde vil behandlingen være operation
  • Ved operationen vil lægen fjerne irriteret slimhinde og knoglevæv, som hæmmer bevægelsen

Hvad er fodboldankel?

En fodboldankel er en skade i anklen, som især fodboldspillere er udsatte for. Men skaden ses også i andre idrætsgrene og blandt ikke-idrætsudøvere.

Skaden kan opstå efter et uheldigt spark med kraftig overstrækning af forsiden af anklens ledkapsel.

Ses også ved gentagne, kraftige strækninger af foden (strakt vrist) ved spark til bold eller ved spark i grønsværen, der medfører rifter på forsiden af anklens ledkapsel.

Ledbånd udgør en vigtig del af ledkapslen. Rifter i fæsterne til ledbåndene fører til en reaktion med betændelse med senere dannelse af arvæv. Disse forandringer kan klemme på strukturer i området og give smerter og ubehag.

Hvad er symptomerne på fodboldankel?

Du har smerter i fodleddet, når det bevæges ud i yderstilling, som når du bøjer eller strækker vristen. 

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Smerter i ankelleddet ved belastning og nedsat bevægelighed. 

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles som regel på baggrund af sygehistorien. Hvis du er fodboldspiller, har du typisk kroniske smerter i anklen og nedsat funktion i ankelleddet.

Smerterne udløses oftest, når anklen er maksimalt strakt. Dette sker gerne i forbindelse med, at du starter eller stopper en bevægelse. 

Når lægen undersøger anklen, er der som regel sparsomme fund. Du kan være øm fortil og på ydersiden af anklen. Ved strakt vrist, og hvor lægen holder igen på foden, vil smerten kunne udløses, når du forsøger at bevæge foden nedad. 

På røntgenbillede kan der måske ses forkalkninger i ledkapslen fortil og knogleudbygninger.

Hvorfor får man fodboldankel?

Overstrækning (kraftig nedad bøjning) af ankelled plus spark/stød fortil mod ankelleddet.

Hvilken behandling er der?

I de fleste tilfælde vil behandlingen være aflastning og ro i nogle uger.

Lægen anbefaler ofte medicin der dæmper betændelse (NSAID).

Måske kan det være fornuftigt at vurdere, om du kan mindske generne ved at skifte fodboldstøvler.

I enkelte tilfælde vil lægen forsøge med kortisonindsprøjtning.

I svære tilfælde kan operation komme på tale. I forbindelse med artroskopi (kikkertkirurgi) vil lægen oprense ankelleddet og fjerne irriteret slimhinde ved ledkapslen plus knogleudvækster, som hæmmer bevægeligheden.

Du skal tage den med ro 1-2 uger. Herefter kan du begynde med fysioterapi, optræning og stigende belastning.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre fodboldankel?

Tilstanden er næppe mulig at forebygge hos aktive fodboldspillere.

Hvornår skal jeg søge hjælp? 

Ved mere vedvarende smerter og nedsat bevægelighed i anklen.

Hvordan udvikler tilstanden sig?

Tilstanden har som regel en god prognose. Også i de tilfælde hvor det er nødvendigt med operativt indgreb, er resultatet ofte godt.

De fleste fodboldspillere er tilbage i normal aktivitet efter 4-6 uger.

Hvor hyppig er fodboldankel?

Små forkalkninger på forsiden af ankelleddet ses ofte på røntgenbillede hos aktive fodboldspillere. Kun nogle af disse vil have vedvarende gener.

I mere udtalte tilfælde kan der også komme knogleudbygninger fortil i ankelleddet.

Kan jeg få fodboldankel mere end én gang?

Ja, knogle- og bindevævsforandringerne fortil ved ledkapslen kan gendanne sig, specielt hvis man fortsætter med at spille fodbold.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Torben Bæk Hansen

prof., ph.d., overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen