Lændesmerter

Hvad er lændesmerter?

• Lændesmerter er smerter i nedre del af ryggen, i lænden og/eller balder
• Smerterne kan inddeles i nyopståede og kroniske smerter
  • Nyopståede smerter er smerter af op til 12 ugers varighed, uanset om man tidligere har haft lændesmerter eller ej
  • Længerevarende kroniske smerter varer mere end 12 uger
• I tillæg til smerter i lænd og/eller baller kan der være smerter ned i ben

Forekomst

• Lændesmerter er en af de hyppigste årsager til at søge kontakt med praktiserende læge
• Man anslår, at 60-80 % af befolkningen i løbet af livet vil opleve en episode med smerter i lænden. Op til halvdelen af alle voksne har haft en episode med smerter i lænden inden for det sidste år
• Det er især personer mellem 35 og 55 år, som søger læge på grund af smerter i lænden. Kvinder og mænd er lige udsatte
• Under graviditet får 1 ud af 5 kvinder smerter i lænden
• Lændesmerter er den største enkelte diagnose for forsikringsudbetalinger, og står for næsten 15 % af langtidssygemeldingerne og mere end 10 % af alle førtidspensioner

Årsager og vigtige symptomer

• En grov inddeling af årsager til akutte rygsmerter:
  • Uspecifikke lændesmerter (80-90 %), det vil sige, at det ikke er muligt at pege på en bestemt årsag til smerterne i lænden, uanset hvilke undersøgelser der laves
  • Nerverodspåvirkning (5-10 %), også kaldet lumbal radikulopati
    • Tegn på nerverodspåvirkning er bensmerter i et radikulært (svarende til nerver) mønster, kraftnedsættelse, manglende reflekser samt ændring af følesans
  • Andre og mulige alvorlige årsager (færre end 1 %) så som kræft eller betændelse
• Vent med udredning
  • De allerfleste bliver raske af sig selv i løbet af de første uger. Det er som regel ikke nødvendigt med en omfattende udredning inden for de første 12 uger
  • Også de fleste personer med nerverodspåvirkning bliver raske af sig selv
• Symptomer og tegn som der lægges stor vægt på er:
  • Smerter i hvile, konstante smerter, smerter som tiltager
  • Personen føler sig syg, feber
  • Vægttab
  • Skade
  • Kendt kræftsygdom
  • Brug af steroider (binyrebarkhormon), immunhæmmende midler, alkohol- og stofmisbrug
  • Stor kraftnedsættelse i bestemte muskelgrupper og/eller bortfald af følesans, eventuelt større skævheder i rygsøjlen
  • Udtalt smerter og morgenstivhed i skuldre efter hofter på mere end 45 minutter og med forhøjet CRP (polymyalgia rheumatica)
  • Alder under 20 eller over 55 år
  • Manglende evne til at lade vandet eller manglende evne til at holde på afføring
  • Ved disse symptomer, samtidigt med lænderygsmerter, bør man søge læge hurtigt

Hvad kan årsagen være?

Hyppige årsager

• Akutte lave rygsmerter
  • Kan skyldes vrid i kroppen, overbelastning, direkte skade, fald, slidforandringer i rygsøjlen, men ofte finder man ikke en årsag
  • Er hyppigst i alderen 20-55 år og udgør 80-90 % af alle personer med akutte rygsmerter
  • Symptomerne opstår akut, ofte hos en person som har haft lignende gener før. Smerterne stråler sommetider ned i ballerne eller diffust til låret
  • Smerten varierer, den er ofte mindre i hvile
• Kroniske lave rygsmerter (kronisk lumbago)
  • Hyppig tilstand med stadigt tilbagevendende eller kroniske lave rygsmerter, ofte uden kendt årsag
• Diskusprolaps
  • Skyldes skade på diskus og prolaps af diskus, som medfører tryk på en nerverod
  • Tilstanden opstår ofte akut og giver udstrålende smerter og følelsesløshed/prikken ned i benet til nedenfor knæet
  • Rygsmerter vil ofte være tilstede, men smerter i underbenene er som regel værre
  • Ofte smerter i hvile, smerterne forværres, når man hoster og nyser
• Sammenfald af ryghvirvel ved knogleskørhed (kompressionsbrud)
  • Opstår som regel hos personer med udtalt knogleskørhed (osteoporose), som regel ældre kvinder
  • Under halvdelen kan berette om, af en skade udløste sammenfaldet
  • Tilstanden giver akutte, vedvarende rygsmerter og smerter ved bevægelse
• Bechterews sygdom
  • En kronisk betændelsessygdom hovedsagelig i rygskelettet, men også i led og andre organer
  • Mænd har hyppigere Bechterew end kvinder, og det opstår tidligere hos mænd end kvinder
  • Rammer ca. 1-2 promille af den voksne befolkning
  • Tilstanden er karakteriseret ved gradvis forværring af smerter og stivhed i lænderyggen, smerter som ofte sidder i hele rygsøjlen og bækkenet. Natlige smerter og morgenstivhed dominerer. Symptomerne bedres ofte hen ad dagen og ved fysisk aktivitet
• Scheuermanns sygdom
  • En tilstand som normalt opstår mod slutningen af puberteten. Er en vækstforstyrrelse i ryghvirvlerne som bevirker, at ryggen bliver lidt mere krum end normalt
  • De fleste personer med moderate forandringer i brystdelen af ryggen har ingen smerter, mens en større andel med forandringer på de nedre ryghvirvler kan have smerter
• Skæv ryg (skoliose)
  • Sideskævhed i ryggen som for det meste opstår i puberteten og oftere blandt piger
  • Forekommer hos 3 %, men kun 1 af 10 har behov for behandling
  • Normalt har personer med skoliose ikke flere smerter i ryggen end andre. Måske kan de lettere udvikle såkaldt degenerative forandringer i ryggen
• Rygslidgigt (spondylose)
  • Slidforandringer i rygsøjlen, i hovedsagen i leddene mellem ryghvirvlerne og ved disci
  • Findes hos de allerfleste over 40 år, men kun et fåtal har symptomer
  • Kan betragtes som ryggens rynker og grå hår. Ryggen må gerne bruges alligevel, ligesom man godt må smile, når man har rynker omkring munden
  • Tilstanden er ofte ikke forbundet med særlige gener fra ryggen. Slidforandringer i nedre del af ryggen kan dog give smerter, som forværres ved fysisk belastning

Sjældnere årsager

• Spondylolyse, spondylolistese
  • Skyldes en defekt i en ryghvirvel, medfødt eller som følge af træthedsbrud (spondylolyse)
  • Hos 30-80 % glider de to dele af den defekte hvirvel fra hinanden (spondylolistese)
  • Tilstanden giver først og fremmest symptomer hos yngre mennesker (15-19 år) - det gælder specielt kastesportsgrene som spydkast og håndbold
  • Giver smerter i lænden med udstråling til ballerne og til lår. Smerterne forværres gerne op af dagen
• Snæver rygmarvskanal (spinalstenose)
  • Skyldes som regel slidforandringer, som giver snævre forhold for rygmarven eller nerverødder
  • Ses normalt hos ældre mennesker over 60 år. Det mest typiske tegn er, at man har klart nedsat gangdistance. Smerten lindres normalt, når man bøjer sig fremover
  • Tilstanden kan give rygsmerter og morgenstivhed, udstrålende smerter til et eller begge ben, følelsesløshed og prikken, og besvær med at styre benene i forbindelse med aktivitet
• Kræftspredning (metastaser)
  • Flere kræftsygdomme kan sprede sig til rygsøjlen

Kontakt læge med det samme

• Ved rygsmerter og smerter i ben med samtidig manglende evne til at lade vandet eller holde på afføring

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Hvad kan lægen finde på at spørge om:

• Hvor længe har der været smerter?
• Har der tidligere været rygsmerter?
  • Hvordan forløb tilstanden?
  • Hvordan blev tilstanden behandlet?
• Det aktuelle anfald
  • Hvordan opstod smerterne?
  • Hvordan har tilstanden udviklet sig?
• Smerterne?
  • Konstante?
  • Hvilesmerter?
  • Hvad lindrer?
  • Hvad provokerer?
  • Kan du beskrive smerten?
  • Smertens intensitet?
    • Behov for medicin?
    • Evne til at arbejde?
  • Søvnbesvær, natlige smerter?
  • Udstrålende smerter?
    • Hvorfra i kroppen kommer smerterne?
    • Ved hoste og nysen?
• Tegn på nerveskade?
  • Har du mærket nedsat kraft og følesans?
  • Fungerer vandladning og afføring normalt?
• Almene symptomer?
  • Har du tegn på anden sygdom?

Lægeundersøgelsen

• Ved tilbagevendende smerter, hvor du er grundigt undersøgt tidligere, er det ofte ikke nødvendigt at foretage en ny undersøgelse
• Ved vedvarende gener eller ved en sygehistorie som giver mistanke om, at en nerve er kommet i klemme, vil lægen foretage en grundig undersøgelse:
  • Undersøge om der er påfaldende skævheder, og om du går normalt
  • Vurdere bevægelighed i ryggen og området omkring hoften
  • Hvis lægen har mistanke om nerverodspåvirkning, vil lægen undersøge kraft, følesans, reflekser og hvordan det påvirker smerterne, når benet hæves
  • Hvis du har problemer med at lade vandet eller holde på afføringen, og der er ændret følesans i ridebukseområdet, vil lægen undersøge din evne til at bruge endetarmsmuskulaturen. Ridebukseområdet er området omkring skridtet, balderne og indersiden af lårene

Andre undersøgelser

• Blodprøver er sjældent nødvendige tidligt i forløbet, men hvis man har vedvarende gener, kan man overveje blodprøver 
• Ved vedvarende og stærke smerter i mere end 12 uger
  • Vurderer din egen læge om der skal foretages røntgen, alternativt MR-skanning
• Ved nerverodsskade uden bedring efter 12 uger
  • Lægen vil overveje MR-skanning. Dette gælder især, hvis operation overvejes, og du ikke er undersøgt tidligere
  • Hos personer som tidligere er opereret  for prolaps, er MR-skanning førstevalg
• Ved mistanke om anden sygdom eller knoglebrud
  • Her vil du næsten altid få taget MR-skanning. CT-skanning eller røntgen er alternativer, eventuelt scintigrafi

Henvisning til specialist eller hospital

• Henvisning til tværfagligt rygcenter - fx fysioterapeut, neurokirurg, reumatolog, ortopædkirurg, neurolog
  • Ved manglende bedring efter 12 uger
  • Hvis du har tegn på nerverodspåvirkning med svære og funktionshæmmende smerter, bør du vurderes af en rygkirurg inden for 12 uger
• Henvisning til ortopædkirurg
  • Ved udtalte skævheder i ryggen
• Henvisning til reumatolog
  • Ved mistanke om Bechterews sygdom eller anden betændelsessygdom

Illustrationer

Animationer

• Ryggens anatomi
• Lave rygsmerter  
• Slidte bruskskiver i ryggen
• Spinalstenose
• Ryg, tværsnit

Vil du vide mere

• Rygsmerter - for sundhedsfaglige
• Lændesmerter, lave rygsmerter - for sundhedsfaglige

Træningsfilm for lænderyggen

• Øvelsesprogram, 3 øvelser
   
  

  

  
  
  
• Øvelsesprogram, 3 øvelser med arabisk tale - فيديوهات تمارين رياضية باللغة العربية