Menstruationscyklus regnes fra 1. menstruationsdag og til næste gang, menstruationen begynder. "Regelmæssige menstruationer" betyder, at der hver gang går nogenlunde lige lang tid mellem blødningerne. En cyklus varer i gennemsnit 29 dage, men alt fra 24 til 38 dage er normalt. Hos unge piger, der lige har fået menstruation, er det normalt, at cykluslængden svinger meget.
Slimhinden inde i livmoderen bygges op under hver cyklus i forbindelse med, at et æg udvikles i en af æggestokkene. Cellerne omkring ægget danner østrogen, og det er det, der får livmoderslimhinden til at vokse. Ægløsningen sker ca. midt i cyklus.
Hvis kvinden ikke bliver gravid, bliver livmoderslimhinden afstødt sammen med blod. Det er menstruationen. Det er normalt, at der kan være små klumper og trevler i menstruationsblødningen, der oftest varer 4-7 dage.
Slimhinden bygges op igen under den næste cyklus, dvs. den periode hvor et nyt æg vokser og udvikler sig i æggestokken.
Kvinder vil ofte opleve, at deres cyklus bliver kortere med alderen. Når en kvinde er i overgangsalderen, er det dog normalt, at der kan gå længere tid mellem blødningerne.
Det er de hormoner, der dannes i æggestokkene i forbindelse med ægløsningen, der styrer livmoderslimhindens vækst og afstødning. Forstyrrelser i hormonbalancen viser sig derfor ofte ved uregelmæssige menstruationer.
Der kan gå fra 24 til 38 dage fra første blødningsdag til næste gang, blødningen begynder
Den blødningsfri periode kan svinge op til 9 dage fra gang til gang
Blødningen kan vare op til 8 dage
Der er store variationer i, hvor kraftige blødninger kvinder har
Symptomer på uregelmæssige menstruationsblødninger er:
Blødninger uden for den normale menstruation
At cykluslængden varierer meget
Eller at blødningsmængden er meget forskellig fra gang til gang
Du skal være særligt opmærksom, hvis du får vedvarende uregelmæssige blødninger og blødning efter samleje. I så fald skal du kontakte lægen.
Hvis din menstruation udebliver, og du er seksuelt aktiv, skal du tage en graviditetstest - også hvis du bruger prævention.
Lægen spørger ofte, hvordan dine blødninger har været i den seneste tid. Det kan være en rigtigt god hjælp, hvis du har noteret i en kalender eller app, hvornår du har haft menstruation eller anden blødning fra skeden.
Hvis lægen skønner, at det er nødvendigt, vil du få foretaget en gynækologisk undersøgelse. Ved undersøgelsen kan lægen se, om der er tegn på betændelse.
Der vil ofte blive taget en graviditetstest.
Lægen kan tage blodprøver for at udelukke blodmangel og hormonforstyrrelser.
Det kan også være aktuelt med en ultralydsundersøgelse og med prøver fra slimhinden inde i livmoderen.
Den mest almindelige årsag til uregelmæssige blødninger er hormonforstyrrelser. De skyldes, at ægløsningen udebliver eller kommer på et andet tidspunkt, end den plejer. Det bevirker, at slimhinden i livmoderen vokser uregelmæssigt og kan blive fortykket, fordi den ikke bliver fuldt afstødt ved menstruationen.
Blødningerne kan blive anderledes med hensyn til, hvor meget og hvor længe man bløder, og de kan også forsvinde helt. Årsagerne kan f.eks. være polymetabolisk ovariesyndrom, stofskifteproblemer, spiseforstyrrelser, over- eller undervægt, meget fysisk træning eller stress. Det kan også være en bivirkning til p-piller eller spiral.
Betændelse i livmoderhalsen eller livmoderhulen, f.eks. med klamydia, kan give uregelmæssige blødninger.
Forandringer i livmoderhals eller livmoder kan betyde, at man bløder oftere og kraftigere, end man har gjort tidligere, eller at man får pletblødninger mellem menstruationerne. Det kan skyldes polypper eller muskelknuder, evt. også celleforandringer i livmoderhals eller livmoderslimhinde.
Jo ældre man er, desto hyppigere kommer der muskelknuder og polypper, der kan give blødningsforstyrrelser.
Uregelmæssige menstruationer er ikke arvelige.
Oftest er det helt ufarligt at have uregelmæssige menstruationer, og behandling er ikke nødvendig. Men hvis blødningerne generer dig, er der forskellige mulighed for behandling, alt efter hvad årsagen til de uregelmæssige blødninger er.
Hormonforstyrrelser behandles bedst med hormontilskud. Det kan være i form af en hormonspiral, der indeholder hormonet gestagen. Denne spiral vil ofte føre til at du bløder meget mindre eller slet ikke. Mange kvinder er meget tilfredse med denne behandling.
Gestagen kan også gives som tabletter, f.eks. fra 15. til 25. dag i menstruationscyklus. Dette vil ofte blive givet i 3 menstruationscyklusser i træk, og kan gøre blødningerne regelmæssige i de måneder, man tager dem, og virkningen kan være vedvarende.
P-piller er en anden mulighed. Disse regulerer både blødningens mængde og tidspunkt. Du kan tage p-piller uden at holde pause for at slippe helt for menstruationer.
Hvis en polyp eller en muskelknude er årsag til blødningen, kan en kikkertoperation af og til løse problemet. Er dette ikke nok, kan det blive nødvendigt at fjerne livmoderslimhinden (endometrieresektion) eller livmoderen (hysterektomi). Begge behandlinger er effektive og giver stor tilfredshed.
At fjerne livmoderen giver større risiko for komplikationer end en endometrieresektion, og det tager også længere tid at komme sig. Men man bliver helt fri for blødninger efter operationen.
Endometrieresektion er et mindre indgreb, som man hurtigere kommer sig over, men som i en del tilfælde skal gentages.
Celleforandringer eller kræft behandles oftest med operation.
Uregelmæssige menstruationer kan gøre det sværere at blive gravid. I en sådan situation vil du få taget blodprøver for at undersøge hormonbalancen, og det kan blive aktuelt at stimulere din ægløsning. Du vil også blive undersøgt med ultralyd.
Da både over- og undervægt kan give menstruationsproblemer, er det fornuftigt at holde vægten inden for det normale.
Uregelmæssige blødninger omkring puberteten bliver oftest regelmæssige indenfor 1-2 år.
Uregelmæssige blødninger omkring overgangsalderen stopper med overgangsalderen (menopausen). Der er god effekt af de behandlinger, der findes.
Uregelmæssig menstruation er meget almindeligt. Det er oftest teenagere og kvinder i 40-50-årsalderen, der lider af det.
Over- og undervægt øger også risikoen for uregelmæssig menstruation.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen