Disse metoder beskytter ikke mod kønssygdomme og er ikke særligt sikre. De egner sig derfor bedst til par:
Der kan acceptere en uventet graviditet
Hvor kvinden har en regelmæssig cyklus
Hvor kvinden ved, hvornår hun har ægløsning
Man kan bruge ægløsnings-sticks. De kan købes på apoteket og i nogle supermarkeder og kan ved hjælp af en urinprøve vise, om kvinden har ægløsning
De første 6 måneder efter en fødsel er en relativt sikker periode. Men det forudsætter, at kvinden ammer fuldt, dvs. at barnet ikke får andet end modermælk. Kvinden må heller ikke have fået menstruation endnu. Hvis et af disse punkter ikke er opfyldt, mindskes sikkerheden betydeligt
Spiral
Spiral lægges ind i livmoderhulen. Graviditet forebygges ved, at spiralen forstyrrer sædcellernes bevægelighed og forhindrer et eventuelt befrugtet æg i at sætte sig fast i livmodervæggen
Spiral er en sikker præventionsmetode og bruges af flere og flere
Der findes to typer spiral - kobberspiral og hormonspiral (sidstnævnte er en spiral, der udskiller det kvindelig kønshormon gestagen). Ulempen ved kobberspiralen er, at den ofte giver kraftigere menstruationsblødninger og i nogle tilfælde flere menstruationssmerter. Hvis man bruger hormonspiral, bliver blødningen i de fleste tilfælde mindre end normalt. Blødningen kan også helt udeblive i lange perioder. Hormonspiral er sandsynligvis det mest sikre præventionsmiddel
Spiral beskytter ikke mod graviditet udenfor livmoderhulen. Den beskytter heller ikke mod overførsel af kønssygdomme
Spiral medfører muligvis en øget risiko for underlivsbetændelse
En spiral giver ikke øget risiko for blodprop
Spiral er velegnet som fortrydelsesprævention, hvis den oplægges inden for 7 dage efter ubeskyttet samleje
Barrieremetoder
Barrieremetoderne er kondom til mænd og pessar til kvinder. Kondomet er det eneste præventionsmiddel, som beskytter mod kønssygdomme. Kondom bør derfor benyttes af alle, som har samleje med personer, hvor der er mulighed for at blive smittet med en kønssygdom.
Pessaret placeres som et skjold foran livmoderhalsen og hindrer sædceller i at komme ind i livmoderhulen. Det skal sættes op før samleje og skal forblive der i 6 timer efter samleje. Der er ingen væsentlige bivirkninger, men det kan være lidt omstændeligt at bruge
Barrieremetodernes sikkerhed afhænger i høj grad af, at man bruger dem korrekt. Hvis man gør det, regnes metoderne som god prævention, der er fri for bivirkninger
Sæddræbende creme øger sikkerheden, hvis man bruger kondom eller pessar, men man kan ikke bruge sæddræbende creme alene, da det ikke er tilstrækkelig prævention
Præventionsmetoder med hormoner
Fælles for de hormonelle præventionsmetoder er, at de ikke beskytter mod kønssygdomme. De bør derfor kun benyttes som det eneste middel, hvis kvinden lever i et fast forhold. I andre tilfælde anbefaler man, at der også bruges kondom udover hormonpræventionen. Fælles for p-piller, hormonspiraler, minipiller, p-plastre og p-ringe er, at de giver en lille øget risiko for brystkræft i størrelsesordenen 13 ekstra tilfælde per 100.000 kvinde hvert år.
P-piller
P-piller er piller, som indeholder hormonerne østrogen og gestagen/progesteron. Disse hormoner findes normalt i kvindens krop og er afgørende for ægløsning og graviditet
P-pillen forhindrer ægløsning. Opbygningen af livmoderslimhinden og slimet i livmoderhalsen påvirkes også. Totalt set giver dette meget god beskyttelse mod uønsket graviditet
P-piller kan i enkelte tilfælde give bivirkninger. Valg af p-piller bør derfor diskuteres med lægen. Risikoen for blodprop er afhængig af typen af hormonel prævention. Såkaldte 2.generations p-piller har laveste risiko for blodpropper
P-piller mindsker menstruationssmerter og mængden af blødning og medfører efterhånden helt regelmæssige blødninger
Kvinder over 35 år, som ryger, anbefales ikke at bruge p-piller på grund af øget risiko for blodprop, medmindre der er andre gode grunde til det. Dette gælder også kvinder i alle aldre, som har haft en blodprop, eller som er arvelig belastet med hensyn til risiko for blodpropper
P-piller anvendes også til behandling af nogle gynækologiske sygdomme som PCOS og endometriose
P-ring (vaginalring)
En P-ring indeholder de samme hormoner som p-piller og er lige så effektiv som præventionsmiddel. Fordi hormonerne tilføres direkte i skeden, kan man bruge mindre hormonmængder. Af den grund bliver der også færre bivirkninger, undtagen en 6 gange forøget risiko for blodprop sammenlignet med kvinder, der ikke bruger hormonel prævention
Ringen sættes ind én gang om måneden af kvinden selv
Den første vaginalring opsættes i skeden mellem 1. og 5. dag i menstruationscyklus og forbliver på plads i 3 sammenhængende uger
Efter 1 uges ringfri pause, hvor der indtræder en menstruationslignende blødning, opsættes en ny ring i skeden
Der bør bruges dobbelt prævention med en barrieremetode (kondom eller pessar) de første 7 dage efter opsætning af den første ring
Ringen er aktiv, uanset hvor den placeres i skeden. Det kræver ingen specielle færdigheder at sætte ringen ind
Hvis ringen falder ud, skal den rengøres og sættes ind igen så hurtigt som muligt
Har ringen været uden for skeden i mere end tre timer, skal der anvendes en supplerende barrieremetode (kondom eller pessar) de næste syv dage
P-plaster (præventionsplaster)
P-plaster (Præventionsplaster) er i princippet det samme som p-piller, men hormonerne tilføres kroppen gennem huden. Plasteret indeholder østrogen og gestagen. Hormonerne forhindrer ægløsningen, gør slimen mindre gennemtrængelig for sædceller og livmoderslimhinden mindre modtagelig for et befrugtet æg
Hver cyklus går over 4 uger. Plasteret sættes på huden en fast dag hver uge i 3 uger på dag 1, dag 8 og dag 15. Den fjerde uge bruges ikke plaster. I denne uge vil der komme en menstruationslignende blødning
Virkninger og bivirkninger er som ved p-piller, dog er risikoen for blodpropper fordoblet i forhold til p-pille-brugere og 6-8 gange forøget sammenlignet med kvinder, der ikke bruger hormonel prævention
Plasteret er noget dyrere i brug sammenlignet med piller
Minipiller
Minipiller er piller, som kun indeholder hormonet gestagen/progesteron og ikke østrogen. Hormonerne påvirker livmoderslimhinden og slimet i livmoderhalsen, så sædceller ikke trænger op til livmoderhulen. Efter noget tids brug vil ægløsningen ofte udeblive
Kvinder, som bruger minipiller, vil ofte opleve uregelmæssige blødninger, men præparatet giver sjældent alvorlige bivirkninger
Minipiller medfører ikke øget risiko for blodprop. De kan derfor være et godt alternativ til p-piller til kvinder, som ryger, er over 35 år, eller som ammer
Minipiller skal tages på samme tidspunkt hver dag for at være effektive. Det er dog mindre kritisk, hvis det er højdosis minipiller
P-sprøjte
P-sprøjten indeholder samme type hormon som minipiller og virker som minipillerne, men fører oftere til ophør af ægløsning end minipiller
P-sprøjten gives hver tredje måned og kræver, at kvinden går til lægen for at få sprøjten
Den medfører ofte, at menstruationen ophører efter en startperiode med uregelmæssige blødninger
Det kan tage op til 8-10 måneder, i nogle tilfælde endda længere tid, før befrugtningsevnen genvindes. Af denne grund bruges p-sprøjten i stadig mindre grad
Ved længere tids anvendelse er der risiko for øget knogletab
P-sprøjten medfører en 2-3 gange forøget risiko for blodpropper sammenlignet med kvinder, der ikke bruger hormonel prævention
P-stav
Dette er også et præventionsmiddel, som indeholder samme type hormon som minipiller (gestagen). Hormonet er støbt ind i en 4 cm lang plaststav, som lægges ind under huden (implanteres). Der frigives dagligt en lille mængde hormon. P-staven holder i 3 år
P-staven virker ved at hæmme ægløsning og ved at gøre slimet i livmoderhalsen mindre gennemtrængeligt for sædceller. Det er et meget sikkert præventionsmiddel
Som for de øvrige minipille-præparater medfører p-staven relativt hyppigt uregelmæssige menstruationsblødninger
P-staven giver ikke øget risiko for blodprop
P-staven skal sættes ind og fjernes ved lokalbedøvelse - det kræver besøg hos lægen
Fortrydelsespillen
Fortrydelsespillen er en nødløsning, som kan benyttes efter et enkelt ubeskyttet samleje. Fortrydelsespillen indeholder et gestagent hormon
Den skal tages hurtigst muligt og inden 72 timer efter samleje, men kan have effekt op til 120 timer efter samleje
Man regner med, at denne metode mere end halverer risikoen for at blive gravid
