Luftvejene og lungerne tilfører kroppen oxygen (ilt) og fjerner kuldioxid (kultveilte), som er et affaldsprodukt fra kroppens omsætning af energi.
Luftvejene består af næsen, svælget/halsen og luftvejene/bronkierne og sørger for, at den luft, som vi indånder, bliver transporteret ned til lungevævet.
Luftrøret fører luften gennem halsen ned i brystkassen. Den deler sig i to hovedbronkier, en til hver lunge. Fra hovedbronkierne deler luftvejene sig op i stadig mindre luftvejsgrene, kaldet bronkioler.
For enden af hver bronkiole er der en samling af ballonlignende strukturer, kaldet alveoler. Der er cirka 300 millioner alveoler i hver lunge.
I alveolerne foregår der en konstant udveksling af ilt og kuldioxid gennem den meget tynde væg til de små blodårer, som befinder sig i alveolevæggen. Denne gasudveksling (luftskifte) mellem blodet og luften i alveolerne tager cirka 0,3 sekunder.
For at trække luften ind i lungerne bruger vi såkaldte vejrtrækningsmuskler. Den vigtigste er mellemgulvsmusklen, diafragma, som adskiller brysthulen fra bughulen.
I afslappet tilstand buer diafragma opad.
Når diafragma trækker sig sammen, skaber det et vakuum i brysthulen. Det gør, at lungerne udvider sig, og luft suges ind i brystkassen gennem luftvejene, det vil sige gennem næsen, luftrøret (trakea) og bronkierne.
Normalt sker denne proces af sig selv, uden at vi behøver at tænke på, at vi skal trække vejret.
Se animation om hvordan lungerne fungerer
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
