Anstrengelsesudløst astma er astma, som udløses af fysisk aktivitet og træning.
Anstrengelsesudløst astma giver de samme symptomer som andre former for astma.
De vigtigste tegn er:
Symptomerne kommer for det meste 5-20 minutter efter, man begynder på den fysiske anstrengelse og cirka 5-10 minutter efter, man stopper en kortvarig aktivitet.
Symptomerne på anstrengelsesudløst astma kan variere, afhængigt af de ydre omgivelser. Fx vil kold, tør luft, luftforurening, pollen i luften og fugtigt vejr forstærker generne.
Forkølelse og i det hele taget dårlig kontrol med astmaen vil også øge risikoen for anstrengelsesudløst astma.
Lægen kan få mistanke om anstrengelsesudløst astma, hvis du får åndenød, hoste og pibende vejtrækning, når du anstrenger dig. Åndenøden opstår hurtigere, end man ellers vil forvente det i forbindelse med almindelig udmattelse.
Samtidig kommer der ofte hoste og en fornemmelse af, at det bliver tungt at trække vejret. Det er også typisk, at inhalation af astmamedicin (anfaldsmedicin = inhaleret korttidsvirkende beta2-agonist) enten før træningen eller efter, at symptomerne er opstået, har en god virkning.
Hvis lægen er i tvivl om diagnosen, kan man foretage en egentlig anstrengelsestest. Her vil du få målt din lungefunktion før og efter den fysiske anstrengelse, fx efter en løbetur. Ved anstrengelsesudløst astma vil man se et fald i lungefunktionen efter anstrengelse.
De fleste af os trækker vejret igennem næsen. I næsen bliver luften på vej ned til lungerne opvarmet, fugtet og renset for støv og små partikler.
Når vi anstrenger os og har brug for at trække vejret meget hurtigt, trækker vi ofte luften ind gennem munden. Resultatet bliver, at luften, som kommer ned i lungerne, er køligere, mere tør og indeholder mere støv. Alt dette virker irriterende på lungerne.
Hos personer, som i forvejen har astma, kan dette føre til astmaanfald.
Da astma er arvelig, er tendensen til anstrengelsesudløst astma også arvelig.
Der findes god behandling mod anstrengelsesudløst astma. Der er derfor ingen grund til, at du skal holde op med at dyrke idræt, hvis du får symptomer på anstrengelsesudløst astma. Det er tværtimod vigtigt at træne regelmæssigt, når man har astma.
Inhalerede korttidsvirkende beta2-agonister virker ved at:
Effekten indtræder hurtigt. Medicinen skal derfor kun tages 15-20 minutter før, at man har planlagt den fysiske anstrengelse.
Du kan supplere med en ekstra dosis under træningen, hvis den forebyggende effekt ikke er tilstrækkelig. Virkningen holder sig i ca. 2 til 4 timer.
En anden måde at forebygge anstrengelsesudløst astma på er at tage forebyggende medicin mod astma. Det er ofte den rigtige løsning, da anstrengelsesudløste symptomer kan opfattes som et tegn på, at selve astmaen ikke er behandlet godt nok. Til trods for forebyggende behandling vil mange alligevel også have behov for korttidsvirkende beta2-agonist umiddelbart før sport.
Man forebygger med:
I de seneste år har en behandling, som består af en inhalator, som både indeholder binyrebarkhormon og en hurtigtvirkende beta2-agonist (kombination af de to stoffer), vundet frem. Mange personer med mild astma kan nøjes med denne ene inhalator, som de både kan bruge både som forebyggende medicin og som anfaldsmedicin. Denne inhalator kan også bruges forud for sportsudøvelsen.
Du skal sørge for, at astmaen i det hele taget er velbehandlet. Derudover kan du bruge den luftvejsudvidende medicin før og eventuelt også under træningen.
Du kan også reducere symptomerne på astma i forbindelse med fysisk aktivitet ved at varme godt op, før du begynder at træne. Mange oplever en "god" periode fra under 1 time efter opvarmningen, til der er gået 3 timer. Du kan derfor prøve at "time" opvarmningen sådan, at en eventuel konkurrence foregår indenfor dette tidsinterval.
Hvis du ved, at du er allergisk over for fx pollen, bør du være forsigtig på de dage, hvor pollentallet er højest. På samme måde bør du begrænse din træning, hvis du er forkølet.
Hvis den anstrengelsesudløste astma forværres, selv om du bruger astmamedicinen før og under den fysiske anstrengelse, bør du kontakte din læge. Lægen kan justere dosis af den faste forebyggende astmamedicin.
Da astma er en kronisk sygdom, er tendensen til anstrengelsesudløst astma ofte vedvarende. Der kan dog være perioder, fx om sommeren, hvor generne er mindre udtalte end om vinteren, hvor luften er kold og fugtig.
Anstrengelsesudløst astma er ikke farlig. Hvis du mærker stramning i brystet og svær åndenød, hvis du træner, skal du altid holde pause og sikre at generne svinder.
De fleste, som har kronisk astma, vil opleve, at deres astma forværres i forbindelse med, at de træner. Især hvis de træner ude i kolde omgivelser.
Desuden er der en del personer med mild astma, som kun får astmasymptomer under eller efter fysisk anstrengelse.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
