Astma er en lungesygdom, hvor der er en kronisk betændelse i luftvejene, også kaldet bronkierne. Betændelsen fører til, at slimhinden i luftvejene hæver, og at der dannes større mængder slim end normalt. Dette fører til hoste, som typisk opstår om natten eller ved anstrengelse.
Nogle børn, men ikke alle, får også besvær med at trække vejret.
Den medicin, man behandler astma med, dæmper betændelsen, åbner luftvejene, og mindsker dannelsen af slim.
Herunder beskrives de forskellige medikamenter, som anvendes til at behandle astma hos børn.
Korttidsvirkende beta2-agonister udvider luftvejene ved at afslappe de muskler, som findes i luftvejsvæggen. De korttidsvirkende beta2-agonister er den medicin, man bruger ved akutte symptomer. De tages som inhalation og virker i løbet af få minutter. Virkningen varer typisk 2-4 timer.
Mikstur, der indeholder beta2-agonist har ingen effekt.
De mest almindelige bivirkninger ved brug af beta2-agonister er rysten på hænderne, hjertebanken, uro i kroppen og hovedpine.
Virker ved at udvide luftvejene på samme måde, som de korttidsvirkende beta-2-agonister, men effekten kan afhængig af præparat holde sig i 12 til 24 timer. Anvendes forebyggende. Tillægges inhalationssteroid (se nedenstående) , hvis dette ikke er nok til at kontrollere astmaen. Kan også kombineres med montelukast (se nedenstående), så barnet får 3 slags forebyggende medicin.
Må aldrig gives alene, men kun sammen med inhalationssteroid.
Rysten på hænderne, hjertebanken, uro i kroppen og hovedpine.
Inhalationssteroider (inhaleret binyrebarkhormon) er den mest effektive forebyggende astmamedicin, vi råder over. Medicinen virker ved at dæmpe betændelsesprocessen i slimhinden i bronkierne. Inhalationssteroider anvendes som forebyggende behandling og tages typisk én eller to gange om dagen.
Ved brug af inhalationssteroider kan ses hæshed og svampeinfektion i munden. Svampeinfektioner kan forebygges ved, at man skyller munden grundigt og børster tænder, efter at have inhaleret medicinen.
Behandles børn med inhalationssteroid gennem adskillige år kan det medføre, at deres sluthøjde reduceres med ca. 1 cm. Svær astma, som ikke bliver behandlet godt nok, kan også i sig selv gøre, at børn ikke vokser, som det skal.
Der har ikke kunnet påvises effekt på knoglemineralisering (kalkindhold i knoglerne).
Montelukast virker ved at dæmpe betændelsen i slimhinden i bronkierne. Medicinen anvendes som forebyggende behandling, og tillægges ofte inhalationssteroider, hvis disse ikke er i stand til at kontrollere sygdommen alene.
Montelukast kan også kombineres med langtidsvirkende beta2-agonist, så barnet får 3 slags forebyggende medicin. Montelukast tages som tablet.
Mavesmerter, hovedpine og påvirkning af lever kan ses, men er sjældent et problem.
Man skelner mellem
Tilfælde af astmatisk bronkitis, som ikke fører til indlæggelse, kræver normalt ikke behandling. Behandling med beta2-agonist (se ovenstående) givet efter behov, kan forsøges, men effekten er tvivlsom.
Ved astmatisk bronkitis, som har ført til indlæggelse mere end en gang, vil lægen iværksætte forebyggende behandling med inhalationssteroid. Behandlingen gives ofte kun i 3 måneder. Dette skyldes, at næsten alle børn vokser sig fra tendensen til astmatisk bronkitis, samt at effekten af behandlingen er tvivlsom.
Er inhalationssteroid ikke nok til at forebygge tilfælde med astmatisk bronkitis, kan man forsøge at supplere behandlingen med montelukast, men også her er effekten tvivlsom.
I alle tilfælde gives korttidsvirkende beta2-agonist ved symptomer.
Vigtigst er det at undgå udsættelse for tobaksrøg, da dette er en væsentlig risikofaktor for astmatisk bronkitis hos småbørn.
Ved meget milde tilfælde, hvor der kun er symptomer op til 2 gange ugentligt, kan man behandle med korttidsvirkende beta2-agonist alene, som gives ved behov.
I alle andre tilfælde skal barnet sættes i forebyggende behandling:
Effekten af behandlingen vurderes løbende. Barnet anses først for at være velbehandlet, hvis han/hun har symptomer så sjældent, så der kun er behov for beta2-agonist højst 2 gange om ugen. Barnet skal også fungere på lige fod med jævnaldrende.
Barnet bør kontrolleres løbende hos lægen, da astma har et varierende forløb, og behovet for behandling også kan variere. En del børn vokser sig fra sygdommen, og skal derfor trappes ud af behandlingen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
