Hvis du har astma, er det vigtigt, at du har et godt kendskab til sygdommen og forstår, hvad der sker i kroppen ved astma. Så ved du også, hvilke symptomer der tyder på, at din astma ikke er velbehandlet. Det vil gøre det nemmere for dig selv at tage ansvar for behandlingen.
Den medicin, som man bruger til at behandle astma, modvirker den irritationstilstand, som er tilstede i luftvejene ved astma. Ved at nedsætte irritationen kan man forhindre, at luftvejene forsnævres og danner slim.
Målet med behandling af astma er at nedsætte sværhedsgraden af symptomerne, så du kan leve et så normalt liv som muligt. Det indebærer normal eller bedst mulig lungefunktion, god fysisk funktionsevne og lav risiko for pludselig forværring af astmaen, dvs. astmaanfald.
Det er også et vigtigt mål, at bivirkningerne af behandlingen er minimale.
Der findes mange typer effektiv astmamedicin. Ved at bruge den rigtige medicin, eventuelt en kombination af flere typer medicin, vil de fleste personer med astma få god kontrol over sygdommen.
Artiklen handler om brugen af medicin i behandlingen af astma hos voksne. Behandlingen af astma hos børn afviger lidt fra behandlingen af voksne, se derfor behandling af astma hos børn, hvis du vil vide mere.
Astmamedicin er først og fremmest inhalationsmedicin. Den inhalerede medicin kommer direkte ned i lungerne, hvor den skal virke. Der kommer derfor kun lidt medicin ud til resten af kroppen. Det betyder færre bivirkninger.
Nogle gange kan det dog være nødvendigt med astmamedicin, som man tager i form af tabletter eller indsprøjtninger.
De fleste danskere med astma bliver behandlet med inhalationsmedicin i pulverform, som man inhalerer fra specielle pulverinhalatorer. Pulverinhalatorer er forholdsvis lette at bruge. En moderne pulverinhalator indeholder mange doser og leverer automatisk én dosis, hver gang den bruges.
De fleste pulverinhalatorer har et tælleværk, så man kan holde øje med, hvor mange doser der er tilbage.
Medicinen kan også fås som spray, og nogle af de nye sprays er lige så lette at bruge som pulverinhalationer. Hos nogle mennesker med astma virker spray bedre end pulverinhalatorer. Man kan derfor skifte til spray, hvis pulvermedicinen ikke virker optimalt. I nogle tilfælde kan lægen vælge at starte med med spray i stedet for med pulver.
Enkelte personer med astma kan ikke bruge pulverinhalatorer eller almindelige sprays. Det er ofte ældre mennesker med få kræfter eller med stærkt nedsat lungefunktion. I de tilfælde kan man anvende en spray med en såkaldt åndingsbeholder (engelsk: spacer), som er et lille reservoir, hvorfra personen inhalerer medicinen stille og roligt, så en stor del af den aflejres i lungerne.
Et andet alternativ er et inhalationsapparat, også kaldet forstøverapparat, som bruges i de tilfælde, hvor personen hverken kan bruge pulverinhalator eller en spray.
Det er fx til demente, personer som ikke kan mestre inhalationsteknikken, eller personer der har så voldsomme anfald, at de ikke kan bruge deres normale inhalator.
Et forstøverapparat virker ved at omdanne medicin fra væske til damp, som man inhalerer gennem en ansigtsmaske eller et mundstykke. Først bliver inhalationskammeret fyldt med medicinen i flydende form, det omdanner sig derefter til damp, som personen inhalerer ned i lungerne. Det er relativt omstændigt at bruge et forstøverapparat, og ikke alle typer medicin findes som væske til forstøvning.
Se animation om inhalationsmedicin
Behandling af astma følger et såkaldt trinvist optrapningsprincip. Det betyder, at man ofte starter på det laveste trin med mindst medicin (trin 1). Hvis behandlingen på trin 1 ikke er tilstrækkelig til at få sygdommen under kontrol, stiger man til trin 2 og så videre.
Strategien går ud på at finde frem til den mest effektive dosis medicin i den mindst mulig dosis, så du opnår en god behandling med færrest mulige bivirkninger.
Når du forstår principperne for behandlingen, kan du på egen hånd - efter aftale med lægen - bevæge dig fx et trin op, hvis du oplever en forbigående forværring i astmasymptomerne. Det kan fx være i forbindelse med en forkølelse.
Nøjagtigt hvilke typer medicin, der er på hvert trin af "astmatrappen", varierer fra person til person - læs mere om astmatrappen nedenfor. Lægen forsøger at skræddersy behandlingen til den enkelte person, så den er tilpasset til personens behov og til sværhedsgraden af astma.
Det er en stor fordel, hvis du holder øje med dine symptomer og eventuelt også måler lungefunktionen hjemme. Til det sidste kan man bruge en såkaldt peak flow-måler eller et lille elektronisk spirometer. Begge måler lungernes funktion ved at registrere den maksimale hastighed af luften, som du kan puste ud ved en hurtig udånding eller den maksimale mængde luft, som du puster ud af lungerne.
Det kan være en fordel at måle lungefunktionen regelmæssigt og skrive resultaterne ned i en dagbog.
Ved dårligt kontrolleret astma er der store variationer mellem de enkelte målinger, og lungefunktionen er ofte dårligere. Hvis du kender din optimale lungefunktion, kan du opdage en forværring af din astma, når værdierne for målingerne falder.
En vejledende normalværdi af lungefunktionen kan afhænge af køn, alder og højde. Normalværdien slår man op i en tabel.
Hvis man har astma og regelmæssigt har brug for daglig medicin, er det en god ide at føre en dagbog over
Hvis symptomerne og lungefunktionen er stabile, kan man nøjes med at foretage lungefunktionsmåling, hvis man mærker, at det går dårligt. Hvis man har kronisk astma, bør man gå til regelmæssig kontrol hos lægen, typisk én gang om året. Her kan man få målt lungefunktionen og eventuelt justeret behandlingen.
Beta2-agonister udgør en vigtig del af den medicinske behandling ved astma. Medicinen virker ved hurtigt at udvide luftvejene ved at afslappe muskulaturen i luftvejene.
Man skelner mellem to typer:
De mest almindelige bivirkninger ved brug af beta2-agonister er:
Stofferne er generelt meget sikre, men personer, som har hjertesygdomme eller forhøjet stofskifte, skal være forsigtige ved brug af høje doser af disse stoffer.
De fleste af stofferne kan gravide anvende, men det bør ske i samråd med lægen.
Binyrebarkhormoner, også kaldet kortikosteroider eller bare steroider, er stærke betændelsesdæmpende (antiinflammatoriske = irritationsdæmpende) medikamenter. De kan enten inhaleres som pulver eller spray eller tages som tabletter.
Inhalerede binyrebarkhormoner er det mest brugte og effektive forebyggende astmamedicin. Hvis man anvender dem fast dagligt, virker de stabiliserende på luftvejene og forhindrer forværringer og anfald.
Alvorlige bivirkninger er meget sjældne ved brug af inhalerede binyrebarkhormoner, men hæshed og svampeinfektion (trøske) i mundhulen kan forekomme, hvis man ikke skyller munden grundigt efter inhalation.
Det kan tage flere dage og nogle gange uger, fra man starter med medicinen, til den stabiliserende effekt kommer. Ofte kombineres inhalerede binyrebarkhormoner med langtidsvirkende beta2 agonister i samme inhalator. Behandling med disse kombinationspræparater kan være et godt valg for mange personer med vedvarende astmasymptomer.
Ved meget svær astma kan det være nødvendigt at bruge kortikosteroid-tabletter for at få en tilstrækkelig effekt.
Bruger man kortikosteroid-tabletter kortvarigt, er det oftest uden bivirkninger. Bruger man tabletterne over lang tid, kan de give en lang række ubehagelige bivirkninger som:
Personer med blandt andet diabetes, hjertesygdom og nyresvigt skal være forsigtige med at bruge kortikosteroid-tabletter.
Leukotrienantagonister virker ved at dæmpe betændelsen i slimhinderne og derved åbne luftvejene. Samtidig reducerer de også produktion af slim.
Medicinen tager man som tablet og kan være et godt supplement til inhalerede binyrebarkhormoner, hvis de alene ikke har givet tilfredsstillende virkning.
Medicinen virker primært, hvis man har astma, hvor allergi spiller en vigtig rolle. Tabletterne virker også på høfeber, som ofte forekommer sammen med astma.
Antikolinerge lægemidler blev oprindeligt udviklet til at behandle KOL. De kan dog også have god effekt ved astma, som supplement til inhaleret binyrebarkhormon og beta2-agonister. Derfor bruges de antikolinerge midler i stigende omfang ved astma.
Antikolinergika inhalerer man via pulverinhalator, spray eller fra et forstøverapparat. De udvider luftvejene ved en anden mekanisme end beta2-agonister, og man kan kombinere medicinen i samme inhalator. Der findes i dage inhalatorer, som indeholder kombination af antikolinerg medicin, beta2-agonist og binyrebarkhormon i samme spray
Teofyllin anvender man sjældent i dag, da de ovenfor beskrevne lægemidler både er mere effektive og har færre bivirkninger. Teofyllin får muskulaturen i luftvejene til at slappe af, men medicinen er ikke så effektiv som beta2 agonister og inhalerede binyrebarkhormoner.
Teofyllin anvendes som tabletter. Den mest almindelige bivirkning er kvalme, som forekommer hos næsten hver 5. person der anvender teofyllin.
Trin 1 er egnet til personer med sjældne astmasymptomer - typisk under 2 gange om måneden. På dette trin er der som regel ikke behov for daglig forebyggende medicin.
Tidligere anbefalede man behandling med korttidsvirkende beta2-agonist, også kaldet anfaldsmedicin, i perioder med symptomer. I dag anbefaler man ved behov for anfaldsmedicin, at man tager inhalation af en kombinationspræparat med lavdosis binyrebarkhormon og hurtigt indsættende langtidsvirkende beta2-agonist. Hvis du behøver medicinen mere end 2 gange hver uge, rykker du op til næste trin.
På trin 2 er der flere muligheder for behandling:
På trin 3 får man fast daglig inhaleret binyrebarkhormon, ofte kombineret med inhaleret langtidsvirkende beta2-agonist eller med leukotrienantagonist.
Man kan anvende korttidsvirkende beta2-agonist eller kombinationspræparat med lavdosis binyrebarkhormon og hurtigtindsættende langtidsvirkende beta2-agonist ved anfald og symptomer.
På trin 4 og 5 får man inhaleret binyrebarkhormon i en højere dosis sammen med andre typer medicin, for eksempel langtidsvirkende antikolinergt præparat. På disse trin er der behov for, at en lungespecialist følger dig.
I nogle tilfælde kan man blive behandlet med såkaldt biologisk medicin, som består af monoklonale antistoffer, som er rettet mod forskellige signalstoffer, som er med til at vedligeholde den astmatiske irritation af luftvejene. Denne behandling gives som indsprøjtninger hver 4. uge på hospitalet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
